Indfrielse af vores løfte til Europa
Da von der Leyen-Kommissionen tiltrådte i december 2019, gav vi et løfte til Europa: Vi lovede at være modige og ambitiøse. Vi lovede at leve op til EU-borgernes forventninger og tage udfordringerne op i takt med deres opståen. Lige siden har denne Kommission arbejdet utrætteligt på at løse den opgave, som europæerne har pålagt den.
Og vi har holdt vores løfte. Vi har holdt kursen med hensyn til de seks prioriteter, vi fastsatte i begyndelsen af mandatperioden, samtidig med at vi fundet løsninger på nogle af de største prøvelser, Europa nogensinde har stået over for.
Fra håndtering af en global pandemi til bekæmpelse af de ekstreme vejrhændelser, der skyldes klimaforandringerne, fra reaktionen på Ruslands brutale angrebskrig mod Ukraine til styring af den værste energikrise i årtier – vi har smøget ærmerne op og konfronteret de usædvanlige udfordringer direkte. På trods af presset fra nutidens talrige kriser har Kommissionen formået at se fremad og tackle afgørende udfordringer til gavn for kommende generationer af europæere. Vi har vist, at vores Union er bedst, når vi udviser mod.
Dette er von der Leyen-Kommissionens historie.
Da verden blev ramt af vor tids værste pandemi, tog Kommissionen ansvaret for at beskytte liv, levebrød og vores økonomi.
Vi hjalp med forskning i og udrulning af livreddende vacciner på rekordtid. Vi sikrede, at alle europæere fik adgang til vacciner på samme tid, uanset hvilket EU-land de befandt sig i. På vegne af medlemslandene sikrede vi op mod 4,6 mia. vaccinedoser for at beskytte europæerne, men også for at dele dem med partnerlandene. Over 80 % af EU's voksne befolkning har som minimum overstået det første vaccinationsforløb.
Da vaccination gjorde det muligt for landene forsigtigt at åbne deres grænser, udviklede vi praktiske værktøjer, så europæerne kunne rejse sikkert. Vi udviklede det digitale EU-covidcertifikat, der forbinder 78 lande og territorier. Dette er nu blevet modellen for et globalt system, der skal lette mobiliteten og beskytte borgerne i hele verden mod pandemier.
Da nedlukningerne truede med at lukke virksomheder og udrydde arbejdspladser, udviklede vi et instrument til midlertidig støtte, der skulle mindske risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). I 2020 forblev 2,5 millioner virksomheder åbne og 31,5 millioner europæere i beskæftigelse, så vi undgik en massiv økonomisk og social krise. Da grænserne blev lukket, og varerne ikke kunne transporteres, etablerede vi solidaritetsbaner for at lette trafikken og forebygge mangel på basale varer.
Lige som vaccinerne nåede ud til alle europæere på samme tid, arbejdede vi på at sikre, at økonomien i alle medlemslandene, navnlig dem, der blev hårdest ramt af pandemien, hurtigt kunne komme på fode igen. På et tidspunkt, hvor vi oplevede den største recession siden 2. verdenskrig, lykkedes det os at gennemføre den største genopretning siden efterkrigstidens massive vækst. Det var muligt, fordi vi udarbejdede en dristig ny plan for at rejse penge på markedet og sammen investere i Europas genopretning og modstandsdygtighed.
NextGenerationEU har boostet tilliden til vores økonomi. Med en værdi på mere end 800 mia. euro er den drivkraften bag vores økonomier med en kombination af investeringer og reformer. Hundredvis af projekter, der finansieres af NextGenerationEU, leverer allerede håndgribelige resultater til europæerne, lige fra havvindmølleparker til elektriske tog og fra avancerede digitale offentlige tjenester til hospitaler i verdensklasse. Sideløbende med det anvender EU-landene NextGenerationEU på strategisk vis til at gennemføre gennemgribende reformer som arbejdsmarkedsreformer, pensionsreformer og fremskyndede tilladelser til vedvarende energi. Det er vores Union, der driver Europas velstand.
Da russiske tanks passerede grænsen, forsvarede vores Union Ukraine med enhed, styrke og beslutsomhed. Og Kommissionen var atter situationen voksen. Vi banede vejen for indkvartering af mere end fire millioner ukrainske flygtninge i EU. Vi organiserede leveringen af humanitær, økonomisk og militær bistand i hidtil uset omfang fra EU og medlemslandene og er indtil videre nået op på 118,3 mia. euro, herunder 43,5 mia. euro i militær støtte. Og vi arbejder tæt sammen med vores G7-partnere for at sikre, at hver eneste euro når derhen, hvor Ukraine har størst behov.
Diktatoren i Kreml har satset på europæernes splittelse. Sammen har vi vist, at han tog fejl. Vi vil stå Ukraine bi, så længe det er nødvendigt. Gennem den nye Ukrainefacilitet vil vi yde yderligere 50 mia. euro i løbet af de næste fire år for at hjælpe med at levere basale tjenester – holde skolerne åbne og betale lønninger og pensioner – mens Ukraines befolkning fortsat kæmper mod invasionshæren. Enhver sejr for Ukraine mod aggressoren er også en sejr for vores fælles sikkerhed i Europa.
Samtidig støtter vi Ukraine i alle faser, mens landet arbejder hårdt på at gennemføre reformer og komme tættere på EU. I erkendelse af landets enorme fremskridt og som svar på det ukrainske folks ønske tog vores Union den historiske beslutning at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine på grundlag af en henstilling fra Kommissionen.
Vi har også hjulpet med at tackle konsekvenserne af Ruslands aggression på verdensplan. Da Ruslands krig truede med at udløse en global fødevarekrise, bragte vi de for os karakteristiske løsninger på banen ved at sørge for, at Ukraines afgrøder kom frem til de lande, hvor behovet var størst. Vi åbnede solidaritetsbaner, som sikrede eksporten af 150 mio. ton ukrainske varer, bl.a. ca. 75 mio. ton landbrugsprodukter – primært til eksport.
Samtidig står vi i spidsen for bestræbelserne på at drage Rusland til ansvar for sine handlinger og betale for de ødelæggelser, landet forårsager. Vi har indført 14 sanktionspakker for at ødelægge den russiske krigsmaskine. Vi har blokeret ca. 210 mia. euro i russiske centralbankaktiver i EU. Vi understøtter indsamlingen af beviser for Ruslands krigs- og aggressionsforbrydelser. Fordi Europa værner om folkeretten.
I takt med at det strategiske miljø omkring os har ændret sig markant, er Europa nødt til at løfte et nyt ansvar. Derfor har denne Kommission udarbejdet en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri. Den sætter strategisk fokus på og medvirker til at skabe sammenhæng mellem EU-landenes og de europæiske virksomheders indsats – fra forskning, industrialisering og kommercialisering af nye systemer til øget produktion, koordinerede indkøb og forsyningssikkerhed. Fordi sikkerhed er en forudsætning for fred.
Samtidig med at Rusland indledte angrebet på Ukraine, brugte landet energi som pressionsmiddel mod os, hvilket udløste en energikrise i Europa og frygt for strømafbrydelser. Endnu trak vores Union på samme hammel.
Med Kommissionens banebrydende REPowerEU-plan sikrede vi vores energiforsyning og reducerede vores afhængighed af Rusland. Vi diversificerede vores forsyninger ved at finde nye pålidelige partnere. Vi reducerede vores gasforbrug med 18 % – takket være en enorm indsats fra europæiske borgeres og virksomheders side. Og vi fordoblede udbredelsen af vedvarende energi.
Sidste år producerede vi for første gang mere elektricitet fra vindenergi i EU end fra gas. Vi har næsten fordoblet den mængde solenergi, der produceres i Europa. Og installationerne af sol- og vindenergi er steget med ca. 35 % på årsbasis.
For at imødegå stigningen i energipriserne som følge af Ruslands afpresning, som skabte problemer for vores borgere og virksomheder, anlagde vi en tilgang, der allerede havde vist sig at være en succes under pandemien.
Vi oprettede EU's energiplatform for at samle efterspørgslen efter gas og iværksætte konkurrencedygtige udbud, hvilket giver vores virksomheder en stærkere forhandlingsposition på de globale markeder. Og den fungerer. I 2023 fik europæiske købere adgang til 42 mia. m³ gas via platformen. Og det seneste fælles EU-udbud i februar 2024 blev overtegnet tre gange og tiltrak en samlet mængde på 97,4 mia. m³ fra internationale leverandører.
Takket være vores samlede initiativer er priserne i dag næsten ti gange lavere, end de var på krisens højdepunkt. Og Europas afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland er overstået, én gang for alle.
I hele mandatperioden har Kommissionen øget Europas kapacitet til at yde afgørende støtte til lande, der er ramt af katastrofer som oversvømmelser, skovbrande og jordskælv, eller som befinder sig i sundhedsmæssige nødsituationer.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen har kanaliseret støtte til alle dele af kontinentet og til andre dele af verden. Vores hold arbejdede for at redde mennesker og fjerne murbrokker blot få timer efter, at dødbringende jordskælv havde hærget Albanien, Kroatien og Tyrkiet. De var hurtige med hjælp på stedet efter ødelæggende oversvømmelser i Belgien, Tyskland, Italien og Slovenien.
Siden 2019 har vi ydet over 3 mia. euro gennem EU's Solidaritetsfond til medlemslande og tiltrædelseslande, der blev ramt af naturkatastrofer og folkesundhedsmæssige krisesituationer.
Vores brandslukningsflåde har bidraget til at bekæmpe naturbrande i både Grækenland, Portugal, Frankrig og Albanien. Og på tværs af Atlanten har vi også ydet bistand: For første gang i historien henvendte Canada sig til Europa for at få hjælp, da landet blev ramt af de værste skovbrande i nyere tid. Også her reagerede Europa. Hundredvis af europæiske brandmænd var med til at bekæmpe de voldsomme brande, der hærgede Canadas skove.
Hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrforhold samt pandemien har vist, at vi er nødt til at gøre mere for at reagere på katastrofer. Derfor har vi oprettet rescEU: en fælles reserve af europæiske ressourcer, herunder en flåde af brandslukningsfly og -helikoptere, fly til medicinsk evakuering og lagre af medicinsk udstyr. Et reelt europæisk sikkerhedsnet til brug i nødsituationer.
Når katastrofen rammer, er vores Union nu mere rustet end nogensinde til at hjælpe europæerne – og resten af verden. Siden 2020 har vi koordineret 232 humanitære luftbrooperationer som reaktion på 12 kriser verden over, senest i forbindelse med den alvorlige humanitære situation i Gaza.
Helt fra begyndelsen af vores mandatperiode har vi samlet Europa omkring et fælles mål: at udvikle en ny vækstmodel, den europæiske grønne pagt, baseret på en ren og cirkulær økonomi. Vi har sat os som mål at blive klimaneutrale senest i 2050. For kun det, der måles, gennemføres. Med dette som kompas har vi presset på for at fremme en ren omstilling, der beskytter mennesker og jorden og er økonomisk sund og socialt retfærdig.
Vores vision er klar: Europa bør med sit stærke industrigrundlag fortsat være det primære mål for investeringer, der skaber stabile og fremtidssikrede kvalitetsjob.
Vi har fastsat en ramme for inden udgangen af dette årti at opnå en reduktion på mindst 55 % af drivhusgasemissionerne i forhold til 1990. Vi har øget investeringerne på EU-plan. Klimarelaterede projekter støttes med næsten 400 mia. euro i EU-midler fra NextGenerationEU og samhørighedspolitikken. Vi har fastsat en solid ramme for bæredygtig finansiering og er blevet den største udsteder af grønne obligationer på verdensplan.
Derudover har vi vist, at det er muligt at adskille økonomisk vækst og emissioner: Siden 1990 er drivhusgasemissionerne faldet med 32,5 %, mens vores økonomi er vokset med næsten 70 %.
Og vi har fremmet udviklingen af de nødvendige innovative teknologier til at reducere emissionerne. Med forordningen om nettonulindustri vil vi drastisk fremskynde godkendelsesprocesserne for fremstilling af ren teknologi, og vi vil støtte europæiske virksomheder i at gennemføre omstillingen, så de bevarer deres konkurrencefordel.
Resten af verden er dog også nødt til at følge trop. For at mindske kulstoflækagerne har vi indført kulstofgrænsetilpasningsmekanismen. Den er med til at sikre, at emissionerne reduceres, uanset hvor de genereres, og at EU's klimamål ikke undermineres.
Vi har fra begyndelsen lovet europæerne at arbejde på at gøre omstillingen socialt retfærdig. Vi har holdt vores løfte. Vi har oprettet Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Sociale Klimafond for at hjælpe dem, der er mere sårbare og har sværest ved at tilpasse sig.
Vi skaber resultater med den grønne pagt – Europa er godt på vej til at nå sine klimamål. Og vi gør den nødvendige dekarbonisering af vores industri til en vækstmulighed.
I de seneste år har Europa opnået mere for borgere og virksomheder på det digitale område end nogensinde før.
Vi har fra begyndelsen af mandatperioden opstillet en klar vision: at sikre, at vores samfund drager fordel af teknologi, og at innovation styrker vores konkurrenceevne, samtidig med at risiciene for borgerne minimeres.
Vi har opfyldt vores mandat. Vi har investeret milliarder i udbredelsen af fiberoptik og 5G i hele Europa. Vi har forbundet landdistrikterne og sikret hundredtusindvis af arbejdstagere de nødvendige færdigheder til den digitale fremtid. Vi har haft en menneskecentreret vision for det digitale rum og cementeret vores teknologiske førerposition.
I 2019 var ingen af de otte bedste supercomputere europæiske. I dag findes fire af de mest kraftfulde computere i verden i EU, nemlig i Finland, Italien, Spanien og Tyskland.
Samtidig er Europa blevet den globale pioner, hvad angår borgernes onlinerettigheder. Med forordningen om digitale tjenester har vi fastsat de grundlæggende principper for alle digitale virksomheder i Europa samt klare rettigheder for brugerne. Vi har fastlagt de store internetplatformes særlige ansvar for det indhold, de fremmer og udbreder – blandt andet for at bidrage til at bekæmpe hadefuld tale og bevidst misinformation og for at beskytte mindreårige. Og med forordningen om digitale markeder sørger vi for, at store digitale virksomheder spiller efter regler, der er retfærdige, og vi sikrer gennemsigtighed og retssikkerhed for EU's virksomheder.
Det samme gælder kunstig intelligens (AI). Med vores innovationsvenlige forordning om kunstig intelligens er EU det første og hidtil eneste kontinent, der har indført en særlig retsakt om kunstig intelligens, hvori der fokuseres på højrisikoanvendelser. Forordningen om kunstig intelligens er mere end et regelsæt. Den er et springbræt for vores virksomheder til at føre an i udviklingen af pålidelig kunstig intelligens.
Vi ved, at kunstig intelligens kan øge vores virksomheders produktivitet enormt. Vi hjælper dem derfor med at integrere kunstig intelligens i deres forretningsprocesser. Vi giver f.eks. nystartede virksomheder og SMV'er adgang til vores supercomputere, der er i verdensklasse, så de kan udvikle, træne og afprøve store AI-modeller.
Samtidig har vi udviklet en sikker måde at udnytte det økonomiske potentiale på, som dataene giver. Med dataforordningen vil vi tilskynde til, at data deles af dem, der genererer dem, og gør vores cloudmarkeder mere konkurrencedygtige – hvilket vil tilføje et tocifret milliardbeløb i euro til vores BNP inden 2028.
Europas digitale årti giver resultater.
Europæisk industri står i centrum for vores mission om at skabe velstand for vores befolkning. Og den er afgørende for vores ambition om at opbygge en ren økonomi. For at hjælpe vores industri med at fortsat at være globalt konkurrencedygtig under omstillingen har vi udviklet en fast track-metode til at øge tempoet i nøglesektorer, fra mikrochips til ren teknologi, fra batterier til vindenergi. Derved kombineres investeringer, færdigheder, intelligente juridiske rammer og samarbejde med partnere.
Vi testede denne tilgang med forordningen om europæiske mikrochips for at sætte skub i fremstillingen af mikrochips og understøtte opskalering og innovation i hele værdikæden. Og det virkede. EU's forordning om mikrochips har allerede genereret over 100 mia. euro i planlagte investeringer i hele værdikæden. Og den skaber gode arbejdspladser i hele Europa, fra Magdeburg til Catania, fra Dublin til Dresden, fra Wrocław til Grenoble.
Vi anvender samme tilgang for at sikre, at fremtiden for vores cleantech-industri skabes i Europa. Vores forordning om nettonulindustri vil hjælpe EU til at opbygge en stærk indenlandsk produktionskapacitet. Senest i 2030 skal mindst 40 % af vores efterspørgsel efter nettonulteknologi dækkes af den europæiske produktionskapacitet. Vores strategiske projekter og klynger, tilladelsesreformer og målrettede udbuds- og auktionsregler kan være med til at gøre EU til en global frontløber i forbindelse med omstillingen til ren energi og skabe grønne kvalitetsjob hos os.
Derudover har vi fremsat forslag til forordningen om kritiske råstoffer for at sikre vores virksomheder adgang til vigtige materialer, som er afgørende for Europas konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed. I dag får Europa størstedelen af sine sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer fra Kina. Geopolitiske spændinger eller begivenheder som pandemien kan til enhver tid skabe alvorlige produktionsproblemer i efterfølgende produktionsled i Europa. Det er derfor, vi med henblik på Kina har udviklet det nye princip om "nedbringelse af risici frem for afkobling", som nu er accepteret af EU-landene og G7-partnerne. Vi har udviklet nye projekter i Europa, men også gavnlige strategiske partnerskaber med lande som Australien, Chile og Canada for at sikre og forarbejde kritiske råstoffer og diversificere de europæiske virksomheders forsyningskæder.
Og for at tilpasse os de geopolitiske realiteter har vi udformet vores første strategi for økonomisk sikkerhed nogensinde, som indeholder konkrete tiltag, der skal gøre os mere modstandsdygtige og mindske risikoen for vores økonomi. Også her er vores tilgang pragmatisk: vi vil fremme EU's egen kapacitet i nøglesektorer, beskytte EU mod afhængighed og indgå partnerskaber for at fremme fælles interesser. Det gør Europa stærkere og sikrere.
Den sociale markedsøkonomis konkurrenceevne bygger på vores menneskelige kapital – på arbejdstagernes færdigheder og trivsel. Det har siden begyndelsen af mandatperioden været kernen i vores indsats.
Vi har lanceret pagten for færdigheder for at give arbejdstagerne den uddannelse, de har brug for for at matche virksomhedernes behov, og vi har støttet den med investeringer i færdigheder på 65 mia. euro fra EU-budgettet og NextGenerationEU. Det er altafgørende for borgerne og virksomhederne, da to tredjedele af SMV'erne i Europa siger, at de ikke kan finde medarbejdere med de kvalifikationer, de har brug for.
Vores konkurrenceevne afhænger imidlertid også af arbejdsvilkår, der gør det muligt for vores arbejdstagere at trives og fokusere på deres job. Von der Leyen-Kommissionen har givet løfter og holdt dem: Vi har nu en EU-ramme, der sikrer, at mindstelønningerne er tilstrækkelige. Arbejdstagere skal tjene så meget, at de har mulighed for at få en anstændig tilværelse, uanset hvor de arbejder.
Efterhånden som der opstår nye måder at arbejde på, opstår der også udfordringer, f.eks. med hensyn til adgang til arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse. Derfor har vi fremsat forslag til regler, der skal forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde – sådan som vi forpligtede os til ved begyndelsen af denne Kommissions mandatperiode. I 2021 var der over 500 digitale platforme, der var aktive i EU, og som gav arbejde til over 28 millioner mennesker – de fleste som selvstændige, men nogle er rent faktisk arbejdstagere.
Vi har også fastsat regler om løngennemsigtighed for at føre det grundlæggende princip om "samme løn for samme arbejde" ud i livet, uanset om man er kvinde eller mand. Og vi har indført en børnegaranti, så sårbare familier har råd til børnepasning, og mødre og fædre er i stand til både at arbejde og have en familie. Europa har brug alle færdigheder.
Det er også lykkedes for os at presse på for at nå et langsigtet mål: at få flere kvinder ind i de europæiske virksomhedsbestyrelser. Med vedtagelsen af direktivet om kvinder i bestyrelser, som havde været blokeret i et årti, har EU nu indført et mål om, at 40 % af de menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber skal være kvinder. Dette er godt nyt for kvinder, da det bryder glasloftet. Og det er godt nyt for vores økonomi, da virksomheder, der tager mangfoldigheden til sig, har større succes.
Kommissionen har i løbet af denne mandatperiode også fremlagt nye initiativer mod racisme og antisemitisme, men også til gavn for LGBTIQ-personer, personer med handicap og romaer. Vi har arbejdet for et bedre EU, hvor europæere uanset farve, tro, alder, køn og seksuel orientering kan trives.
Europa er et kontinent, hvis historie er formet af mange mennesker. Vi vil altid stå ved vores forpligtelse til at tage imod personer, der søger international beskyttelse, og vi er stolte over at tilbyde lovlige migrationsveje, som også vil være til gavn for de europæiske samfund og økonomier.
I tidligere kriser, hvor et hidtil uset antal flygtninge og irregulære migranter ankom til EU, blev det imidlertid klart, at Europa ikke havde de rette værktøjer til at klare presset.
I begyndelsen af denne Kommissions mandatperiode forpligtede vi os derfor til at etablere et fælles system til bedre styring af migrationen i EU. Det er årsagen til, at vi foreslog en ny pagt om migration og asyl.
Efter komplekse politiske og juridiske forhandlinger nåede EU-landene og Europa-Parlamentet til enighed om dette omfattende regelsæt, der giver Europa en ny start, hvor vi i årtier kun har oplevet blokering og stagnation.
Med de nye regler vil vi bedre kunne sikre kontrollen med vores ydre grænser. Vi gør asyl-, tilbagesendelses- og grænseprocedurerne hurtigere og mere effektive med strengere tidsfrister og skrappere bestemmelser, der begrænser uberettigede eller gentagne ansøgninger med de nødvendige garantier for enkeltpersoner. Afgørelser om tilbagesendelse af personer uden ret til ophold vil blive truffet med det samme.
Med forbedrede foranstaltninger til begrænsning af sekundære bevægelser har vi nu også klarere bestemmelser med hensyn til medlemsstaternes ansvar.
Medlemslandene vil støtte hinanden ved hjælp af en fleksibel, men permanent solidaritetsmekanisme. Hvert enkelt land vil kunne vælge den type solidarisk indsats, de ønsker at yde. Vores Union er nu bedre rustet til at styre migrationen.
Sideløbende med udviklingen af mere effektiv lovgivning har Kommissionen i hele mandatperioden hjulpet medlemslandene med at håndtere akutte udfordringer – lige fra flere migranter, der ankom via Middelhavet, til Belarus' udnyttelse af migration – med operationel støtte og bistand fra EU's agenturer. Derudover har vi opbygget partnerskaber med tredjelande for at bekæmpe smugling af migranter og øge antallet af tilbagesendelser.
Eksempelvis giver det omfattende partnerskab, som vi har indgået med Tunesien, gensidige fordele ud over migration – lige fra energi og uddannelse til opbygning af færdigheder og sikkerhed. Dette er planen for indgåelse af andre aftaler med partnerlande for at fremme samarbejde og forbedre migrationsstyringen.
I begyndelsen af mandatperioden forpligtede von der Leyen-Kommissionen sig til at prioritere retsstatsprincippet og sætte nyt skub i det europæiske demokrati. Mange begivenheder i og uden for EU har vist, at vi har ret: Vi kan ikke tage demokratiet for givet. Vi er nødt til at kæmpe for det hver dag. Denne Kommission har udarbejdet lovgivning til forsvar for og styrkelse af demokratiet, bekæmpelse af udenlandsk indblanding og desinformation og beskyttelse af mediefriheden og -pluralismen samt journalisters sikkerhed.
Herudover har vi truffet hidtil usete foranstaltninger for at opretholde retsstatsprincippet i alle medlemslandene. Vi har indført en årlig rapport om retsstatssituationen med skræddersyede henstillinger til hvert enkelt EU-land for at forebygge tilsidesættelse af retsstatsprincippet og styrke retsstaten yderligere. Når det ikke var tilstrækkeligt med dialog, har vi taget alle tilgængelige værktøjer i brug, bl.a. traktatbrudssager og ordningen med budgetkonditionalitet. Disse giver mulighed for at suspendere betalinger fra EU-budgettet, hvis retsstatsprincippet ikke overholdes i et medlemsland. Denne bestemmelse blev på anmodning af Kommissionen aktiveret for Ungarn.
Vi har håndfast grebet udfordringer med hensyn til retsstaten an for at beskytte vores europæiske demokrati og vores frie og åbne samfund.
I de seneste år har von der Leyen-Kommissionen mange gange vist, hvordan enorme udfordringer kan overvindes gennem samarbejde med venner og partnere. EU's evne til at indgå magtfulde alliancer i hele verden har bidraget til at styrke Europas rolle globalt.
Det nuværende kommissærkollegiums første udlandsbesøg fandt sted i Afrika. Von der Leyen-Kommissionens arbejde har bragt forbindelserne med USA op på et nyt niveau gennem tæt samarbejde om hjælpen til Ukraine samt om energi, klimaindsats, handel og teknologi. Den har også bidraget til at genoprette forbindelserne med UK efter brexit. Vi har forhandlet Windsorrammen på plads, og den har bragt en af EU's vigtigste relationer tilbage på ret kurs.
Og vi har udviklet en ny generation af partnerskaber med Global Gateway, EU's største globale investeringsprogram nogensinde. Med Global Gateway til en værdi af 300 mia. euro tilbyder vi investeringer og infrastrukturprojekter af høj kvalitet, der overholder høje miljømæssige og sociale standarder og skaber beskæftigelse og vækst lokalt.
Formålet med Global Gateway er at udvikle win-win-partnerskaber, der tilgodeser både vores partneres og EU's interesser i et geopolitisk perspektiv.
Og der er allerede skabt resultater. Der er udvalgt over 200 højt profilerede projekter med investeringer på 66 mia. euro – lige fra strategiske partnerskaber om råstoffer med Namibia, Chile og Argentina til samarbejde om vedvarende brint med Marokko og Egypten eller et digitalt undersøisk kabelsystem kaldet Medusa, der forbinder EU med nordafrikanske lande. Og mange flere er undervejs.
Som led i Team Europe-arbejdet – et samarbejde mellem EU-institutionerne og EU-landene – støtter Global Gateway ikke blot omstillingen til ren energi og den digitale omstilling rundt om i verden, men øger også EU's indflydelse på den globale scene.
EU cementerer sit omdømme som en pålidelig partner, der arbejder for at opnå gensidige fordele på lang sigt.
Samarbejde som en Union
Hver dag siden mandatperiodens begyndelse har denne Kommission arbejdet på at gøre Europa mere forenet og stærkere. Herhjemme har vi i fællesskab klaret os igennem kriser uden fortilfælde.
På den internationale scene har vores Team Europe-samarbejde gjort det muligt for EU at være mere strategisk, assertivt og forenet.
I løbet af denne mandatperiode har vi oplevet en ægte geopolitisk Union – der støtter Ukraine, står fast mod Ruslands aggression, fremmer den regelbaserede orden og investerer i partnerskaber.
Vi lovede at være modige og ambitiøse. Vi holdt kursen og levede op til løftet.
Publikationer
- Downloadбългарски
- Downloadespañol
- Downloadčeština
- DownloadDeutsch
- Downloadeesti
- Downloadελληνικά
- DownloadEnglish
- Downloadfrançais
- DownloadGaeilge
- Downloadhrvatski
- Downloaditaliano
- Downloadlatviešu
- Downloadlietuvių
- Downloadmagyar
- DownloadMalti
- DownloadNederlands
- Downloadpolski
- Downloadportuguês
- Downloadromână
- Downloadslovenčina
- Downloadslovenščina
- Downloadsuomi
- Downloadsvenska
- Downloadбългарски
- Downloadespañol
- Downloadčeština
- DownloadDeutsch
- Downloadeesti
- Downloadελληνικά
- DownloadEnglish
- Downloadfrançais
- DownloadGaeilge
- Downloadhrvatski
- Downloaditaliano
- Downloadlatviešu
- Downloadlietuvių
- Downloadmagyar
- DownloadMalti
- DownloadNederlands
- Downloadpolski
- Downloadportuguês
- Downloadromână
- Downloadslovenčina
- Downloadslovenščina
- Downloadsuomi
- Downloadsvenska