Kort om forordningen om nettonulindustri
Forordningen om nettonulindustri er et initiativ, som udspringer af industriplanen for den grønne pagt, og som skal øge produktionen af ren teknologi i EU. Det betyder, at vi skal øge EU's produktionskapacitet inden for teknologier, der understøtter omstillingen til ren energi og har ekstremt lav, ingen eller negativ drivhusgasudledning, når de anvendes.
Forordningen vil tiltrække investeringer og skabe bedre betingelser og lette markedsadgangen for ren teknologi i EU. Målet er, at EU's overordnede strategiske produktionskapacitet for nulemissionsteknologi skal nærme sig eller nå op på mindst 40 % af det årlige implementeringsbehov senest i 2030. Det vil gøre, at vi hurtigere når EU's klima- og energimål for 2030 og kommer i hus med omstillingen til klimaneutralitet senest i 2050. Det vil også styrke konkurrenceevnen blandt EU's virksomheder, skabe kvalitetsjob og understøtte EU's bestræbelser på at blive energiuafhængig.
Forordningen forenkler desuden lovgivningen om fremstilling af disse teknologier. Det vil bidrage til at øge såvel konkurrenceevnen for nulemissionsteknologiindustrien i EU som kapaciteten til at lagre CO2.
Den foreslåede forordning drejer sig om teknologier, der vil yde et væsentligt bidrag til omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler. Den understøtter bl.a. strategiske nulemissionsteknologier, som er kommercielt tilgængelige, og som hurtigt kan opskaleres. Sådanne teknologier styrker EU's industrielle konkurrenceevne og energisystemets modstandsdygtighed, samtidig med at de muliggør omstillingen til ren energi.
Den 6. februar 2024 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til politisk enighed om forordningen om nettonulindustri. Når den er formelt vedtaget, træder den i kraft.
Også andre nettonulteknologier understøttes af foranstaltningerne i retsakten, heriblandt bæredygtige teknologier til alternative brændstoffer, avancerede teknologier til produktion af energi fra nukleare processer med minimalt affald fra brændselskredsløbet, små modulære reaktorer og lignende avancerede brændstoffer.
For at stimulere investeringer i nettonulteknologier indeholder forordningen følgende forslag:
- Strategiske projekter inden for nettonulteknologi: Vi skal prioritere projekter, som er vigtige for at øge modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i EU's nettonulindustrier.
- Mindre bureaukrati og hurtigere udstedelse af tilladelser: Vi skal mindske den administrative byrde i forbindelse med udvikling af nulemissionsprojekter og sørge for enklere og hurtigere godkendelsesprocedurer. Det gælder især strategiske projekter, som vil have gavn af hurtigere tilladelser, fordi det forøger planlægnings- og investeringssikkerheden.
- CO2-injektionskapacitet: Vi skal facilitere projekter inden for CO2-opsamling og -lagring, bl.a. gennem øget adgang til lagringsanlæg.
- Tiltrækning af investeringer: Vi skal tiltrække investeringer gennem Net-Zero Europe-platformen og Den Europæiske Hydrogenbank.
- Lettere adgang til finansiering: Vi skal fremme efterspørgslen efter vedvarende energi ved at indføre kriterier for bæredygtighed og modstandsdygtighed i forbindelse med udbudsprocedurer og auktioner.
- Innovation: Vi skal skabe "reguleringsmæssige sandkasser" for at udvikle og afprøve innovative nettonulteknologier og skabe lige vilkår for alle innovatører.
- Kompetenceudvikling: Vi skal oprette akademier for nettonulindustrien med støtte og tilsyn fra platformen for nettonulindustrien i Europa. Akademierne skal tilbyde uddannelse i nulemissionsteknologier og føre til skabelse af kvalitetsjob.
Platformen for nettonulindustrien i Europa
Platformen for nettonulindustrien vil føre tilsyn med alle de tiltag, der følger af forordningen. Europa-Kommissionen og EU-landene vil sammen koordinere og drøfte de foreslåede tiltag. Repræsentanter for industrien og andre eksperter kan blive anmodet om også at deltage i platformen.
Den europæiske brintbank
Brint er en af de vigtigste teknologier i EU's lovgivningspakke om nettonulindustrien. Luftarten er uundværlig for den europæiske industris omstilling til uafhængighed af fossile brændsler og for opnåelsen af EU's klimamål for 2030 og målene for 2050 om klimaneutralitet. Ved at øge brintproduktionen vil vi reducere brugen af fossile brændstoffer i de europæiske industrier og opfylde behovene i sektorer, der er svære at elektrificere.
Den Europæiske Brintbank vil støtte udbredelsen af vedvarende brint i EU og import fra internationale partnere. Den har til formål at frigøre private investeringer i brintværdikæder ved effektivt at forbinde udbuddet af vedvarende energi med efterspørgslen og tackle de indledende investeringsudfordringer.
Banken vil skabe et nyt europæisk brintmarked, give nye vækstmuligheder, skabe kvalitetsjobs og bidrage til at nå EU's brintmål i overensstemmelse med REPowerEU og planen for klimaneutralitet.
De første pilotauktioner vil blive iværksat under Innovationsfonden i efteråret 2023 til støtte for produktion af vedvarende brint. Dette sender et klart signal om, at Europa skal være centrum for brintproduktion.
Baggrund
EU har forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og er i øjeblikket nettoimportør af flere nulemissionsteknologier og -komponenter, der er afgørende for at nå dette mål. Kommissionen har derfor foreslået forordningen om nettonulindustri som led i industriplanen for den grønne pagt for at forhindre, at den grønne omstilling bringes i fare på grund af strategisk afhængighed. Ved at fastsætte et samlet mål for produktionskapaciteten for 2030 og forenkle lovgivningen om nulemissionsteknologier vil forordningen gøre det muligt for EU at blive en af de førende i branchen. Ved at trække på erfaringerne fra covid-19-pandemien og energikrisen vil loven forhindre, at forsyningskæderne bliver ramt af forstyrrelser, og sikre, at omstillingen til ren energi bliver understøttet af den indenlandske produktionskapacitet, der er behov for.