FN's 28. klimakonference (COP28) begynder den 30. november i Dubai. EU vil opfordre alle parter til hurtigt at træffe foranstaltninger for at nedbringe drivhusgasemissionerne i dette årti og overholde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. På COP28 deltager Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i det globale klimatopmøde. Hun vil også lancere det globale tilsagn vedrørende vedvarende energikilder og energieffektivitet med COP28-formandskabet med det formål at tredoble den installerede kapacitet til vedvarende energikilder og fordoble energieffektivitetsforanstaltninger senest i 2030. På COP28 vil parterne for første gang undersøge de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i Parisaftalen, og fastlægge yderligere nødvendige tiltag. Kommissær i Europa-Kommissionen med ansvar for klima, Wopke Hoekstra, vil lede EU's forhandlingsteam. EU's mål for forhandlingerne omfatter: fremskyndelse af udfasningen af emissioner fra fossile brændstoffer en øjeblikkelig indsats for at nå målene for perioden efter 2030 tilskyndelse til hurtigt at få gennemført eksisterende forpligtelser understøttelse af tilpasning til klimaændringer med naturbaserede løsninger større bidrag til klimafinansiering fra de udviklede lande. Den 28. partskonference (COP) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er et vigtigt internationalt topmøde, hvor verdens ledere, miljøeksperter, aktivister og interessenter mødes for at drøfte og forhandle tiltag til bekæmpelse af klimaændringer. Kommissionen deltager hvert år i COP og afholder forskellige sideløbende arrangementer om klimarelaterede spørgsmål. Se også EU på COP28-klimakonferencen Klimaindsatsen og den grønne pagt Pressemeddelelse: EU opfordrer til hurtigere emissionsreduktioner og omstilling til ren energi på COP28 Detaljer Publikationsdato30. november 2023ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation