Klimaindsatsen og den grønne pagt

Vejen til klimaneutralitet

Den europæiske grønne pagt har til formål at gøre Europa klimaneutralt senest i 2050. For at gøre dette mål juridisk bindende har Kommissionen foreslået den europæiske klimalov, som også fastsætter et nyt og mere ambitiøst nettomål for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.

For at nå vores dekarboniseringsmål skal emissionerne reduceres i alle sektorer, fra industri og energi til transport og landbrug. Klimaændringerne udgør en global trussel, som kun kan imødegås ved hjælp af en global indsats. Det er grunden til, at EU aktivt engagerer og støtter sine internationale partnere i klimaindsatsen, navnlig gennem FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Parisaftalen. Sammen med modvirkningstiltagene gennemfører EU en række klimatilpasningsinitiativer for at afbøde de uundgåelige konsekvenser af klimaændringerne.

I februar 2024 fremlagde Kommissionen et mellemliggende klimamål for EU for 2040. En reduktion af nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 i forhold til 1990-niveauet skal sikre, at EU kan opfylde sin forpligtelse til at blive klimaneutralt senest i 2050. Europa-Parlamentet og medlemslandene drøfter nu dette mål. Den næste Kommission vil fremsætte lovgivningsforslag på grundlag af 2040-målet.

Mere om EU's klimaindsats

Kommissionen har tilsluttet sig den europæiske klimapagt og forpligtet sig til at gøre sine aktiviteter klimaneutrale inden 2030. I sin meddelelse om og handlingsplan for en grønnere Kommission, som Kommissionen vedtog i april 2022, forpligtede den sig til gradvist at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 60 % i forhold til 2005 og til at kompensere for eventuelle resterende emissioner i 2030 med certificeret kulstoffjernelse af høj kvalitet.

Ikrafttræden af nye regler, der skal udfase fluorholdige drivhusgasser (F-gasser)

11. marts: EU vil spare vores klode for udledningen af 310 mio. ton skadelige CO2-ækvivalenter takket være forordningen om fluorholdige drivhusgasser. Det vigtigste element i den er EU-udfasningen frem mod 2050 af de mest almindelige F-gasser – hydrofluorcarboner – som benyttes i bl.a. køleskabe, airconditionanlæg og varmepumper. Forordningen skal sætte gang i innovationen inden for grøn teknologi og inspirere lande uden for EU til at tage lignende skridt for at sikre vores jord for kommende generationer.

Se også