Høje energiomkostninger skader EU's borgere og virksomheder. Handlingsplanen for energi til overkommelige priser indeholder konkrete kortsigtede foranstaltninger til at nedbringe energiomkostningerne for borgere, virksomheder, industri og lokalsamfund i hele EU, fuldføre energiunionen, tiltrække investeringer og forberede os bedre på potentielle energikriser.Det vil give samlede anslåede besparelser på 45 mia. EUR i 2025, der vil stige gradvist op til 130 mia. EUR årligt senest i 2030 og 260 mia. EUR årligt senest i 2040.Nedbringelse af energiomkostningerne for hurtigt at aflaste forbrugerne For at gøre elektriciteten billigere kombinerer handlingsplanen foranstaltninger til at nedbringe energiregningerne på kort sigt med omkostningsbesparende strukturreformer, der vil styrke EU's energisystem og gøre det mere modstandsdygtigt over for potentielle fremtidige prischok. For at opnå den størst mulige virkning fokuserer handlingsplanen på alle tre priskomponenter i vores energiregninger, nemlig energiforsyningsomkostninger, netafgifter samt skatter og afgifter. Støtte til infrastruktur til vedvarende energiFor at sikre, at høje og meget svingende gaspriser ikke bestemmer størrelsen på elregningerne, vil Kommissionen også sikre forbrugerne betydelige fordele ved at støtte en større udbredelse af energieffektivitetsløsninger, hvilket kan føre til besparelser på op til 162 mia. EUR om året i 2030. Da en øget mængde vedvarende energi er afgørende for at nedbringe priserne, vil Kommissionen fortsat støtte medlemsstaterne i at levere mere og hurtigere vedvarende energi og udrulle de nødvendige netinfrastrukturer. Bedre forberedelse på potentielle kriser Sikringen af EU's energiforsyning er afgørende for vores økonomiske modstandsdygtighed og fortsatte adgang til energi til overkommelige priser og for at undgå ekstreme prisudsving. Et modstandsdygtigt energisystem skal kunne modstå potentielle forsyningsafbrydelser som følge af cyberangreb eller ekstreme vejrforhold, der kan drive priserne i vejret. Kommissionen vil ajourføre EU's ramme for energisikkerhed for at imødegå potentielle trusler.Den vil også forberede EU bedre på potentielle priskriser ved at gøre vores energisystem mere modstandsdygtigt over for eksterne prischok. Det kræver en øget andel indenlandsk vedvarende energi, mere integrerede markeder og bedre overvågning af gasmarkederne. Handlingsplanen er et centralt element i aftalen om ren industri, som skitserer konkrete tiltag til at gøre dekarboniseringen til en drivkraft for vækst for de europæiske industrier. Ud over at nedbringe energipriserne har aftalen om ren industri til formål at skabe kvalitetsjob og de rette betingelser for europæiske virksomheders trivsel.Relevante linkEnergi til overkommelige priserPressemeddelelse om handlingsplanen for energi til en overkommelige priserEnergiunionen En ny plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne Detaljer Publikationsdato26. februar 2025ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation