Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 11. september 2024
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid

Markering af Europa-Kommissionens møde nr. 2.500 i kollegiet

Photo of the 2500th Weekly College meeting of the European Commission

 

Hvad har Erasmus, euroen, Galileo og Schengen til fælles? De er alle ikoniske EU-initiativer, der har ændret kursen for Europa. De blev alle sat i verden efter først at være blevet officielt godkendt af kommissærkollegiet og foreslået af Europa-Kommissionen på et af dens ugentlige møder. I dag fejrer vi nummer 2.500 af disse møder!

Siden første gang i januar 1958 har kommissærkollegiets møde spillet en central rolle i EU's lovgivningsproces. Det er her, Kommissionens forslag vedtages i fællesskab og gøres officielle af Kommissionen. Når der er opnået enighed om forslagene, sendes de til Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet til behandling og vedtagelse.

Dagsordenen for disse møder fastsættes af Kommissionens formand og hænger nøje sammen med Kommissionens årlige arbejdsprogram. Hvert punkt på dagsordenen fremlægges af den kommissær, der er ansvarlig for det pågældende sagsområde. 

Kommissærkollegiet består af formanden og de 26 kommissærer, som hver især har en portefølje. Hver onsdag formiddag mødes de i Bruxelles for at drøfte den aktuelle udvikling og vedtage nye forslag. Når Europa-Parlamentet træder sammen i plenarmøder i Strasbourg, finder kollegiemøderne dog sted om tirsdagen i Strasbourg.

Hvor meget ved du om Europa-Kommissionen? Prøv vores quiz for at finde ud af det!

Se også

Sådan træffes beslutningerne i EU

Beslutningstagning på ugentlige møder

Detaljer

Publikationsdato
11. september 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation