Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Europas plan for at øge gødningsforsyningen og fødevaresikkerheden

  • Nyhedsartikel
  • 19. maj 2026
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid
Tractor spreads fertiliser over a field

 

Landbrugere i hele Europa er under stigende pres på grund af de seneste forsyningsafbrydelser og prisudsving. Kommissionen har fremsat et initiativ for at støtte de europæiske landbrugere på baggrund af de stigende priser og knapheden på gødning, styrke den indenlandske produktion og mindske EU's importafhængighed.

Handlingsplanen for gødning skal bidrage til at sikre fødevaresikkerheden ved at støtte landbrugerne og forbedre deres adgang til gødning. Kommissionen vil navnlig 

  • give ekstraordinær finansiel støtte
  • fremlægge en ny likviditetsordning for at hjælpe med likviditeten
  • skabe stærkere incitamenter til mere effektive landbrugsmetoder
  • støtte landbrugerne i at opnå bedre næringsstofforvaltning
  • foreslå foranstaltninger til at lette anvendelsen af afgasset biomasse, dvs. det næringsrige restmateriale fra organisk affald (såsom fødevareaffald og husdyrgødning)

Planen skal også styrke Europas strategiske autonomi ved at sætte skub i den indenlandske produktion og ved at fremme den cirkulære økonomi og dekarboniseringen. Derfor vil Kommissionen

  • tage skridt til at støtte den indenlandske gødningsindustri
  • tilskynde til anvendelse af organiske og biobaserede europæiske gødningsalternativer
  • udforske incitamenter, der kan tilskynde gødningsindustrien til at dekarbonisere produktionen og samtidig øge produktionen af bæredygtige gødningsstoffer i EU, som led i den kommende revision af emissionshandelssystemet (ETS)
  • mindske unødvendigt bureaukrati og markedshindringer og foreslå nye foranstaltninger til at øge efterspørgslen efter bæredygtige hjemmedyrkede gødningsstoffer
  • sikre, at gødningssektoren har lige adgang til finansiering af grøn innovation og modernisering

Endelig skal planen styrke markedets gennemsigtighed og beredskab og samtidig styrke dialogen mellem de berørte parter. For opnå dette vil Kommissionen

  • lancere et EU-partnerskab om værdikæden for gødning, der samler gødningsproducenter, landbrugere og EU-lande
  • styrke markedsovervågningen og kapaciteten til tidlig varsling og foreslå en ramme for at sikre tilgængeligheden af regelmæssige ajourførte data om gødningsstoffer i EU
  • vurdere lagerbeholdningen og andre muligheder for at sikre vigtige gødningsstoffer og input for at styrke beredskabet

Gødningsstoffer er afgørende for landbrugets produktivitet, bedrifternes levedygtighed og fødevaresikkerheden, og de udgør en betydelig del af landbrugernes produktionsomkostninger. Denne handlingsplan er det seneste skridt, som Kommissionen har taget for at sikre landbrugernes adgang til tilstrækkelige mængder gødning til overkommelige priser og samtidig gøre Europa mere modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og grønt.

Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse – Kommissionen fremlægger plan, der skal sikre Europas forsyning af gødningsstoffer og fødevarer

Sikring af adgang til gødning til overkommelige priser

Spørgsmål og svar

Publikationsdato
19. maj 2026
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation