Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 22. august 2024
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid

Culture Moves Europe (Kultur bevæger Europa): Sådan fremmer EU kultur og kreativitet

A collage picture of three people, showcasing diverse cultures influencing Europe, art, music and dance. An orange sign ‘Culture Moves Europe’.

 

EU spiller en central rolle i at støtte og fremme kultur på tværs af EU-landene og anerkender kulturens betydning for samfundet, økonomien og de internationale forbindelser. 

Gennem forskellige initiativer og finansieringsprogrammer arbejder EU på at bevare Europas rige kulturarv, fremme gunstige økosystemer for kulturelle og kreative sektorer og fremme kulturel mangfoldighed. Selv om de enkelte EU-lande er ansvarlige for deres egne politikker for kultursektoren, hjælper EU med at tackle fælles udfordringer såsom effekten af digitale teknologier, nye modeller for kulturforvaltning og behovet for at støtte innovation inden for de kulturelle og kreative sektorer.

Programmet Et Kreativt Europa er den vigtigste kilde til EU-finansiering af kulturen og de kreative sektorer. Siden 2014 har programmet støttet projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed og kunstnerisk udfoldelse, og som og styrker de kreative sektorers økonomiske potentiale. Programmet er opdelt i tre programområder – kultur, medier og aktiviteter, der går på tværs af sektorerne, og som fremmer innovative projekter og samarbejde på tværs af forskellige kulturelle og kreative sektorer. 

Under programområdet Kultur støtter initiativer som Culture Moves Europe den kulturelle mobilitet i og uden for Europa. Dette initiativ giver kunstnere og kulturarbejdere i 40 deltagende lande mulighed for at få et mobilitetsstipendium, og det dækker sektorerne arkitektur, kulturarv, design og modedesign, litteratur, musik, scenekunst og visuel kunst. Der er to typer tilskud, nemlig et til individuel mobilitet og et til værtsinstitutionerne. Den seneste indkaldelse vedrørende individuel mobilitet har åbent for indsendelse af ansøgninger indtil den 30. november 2024.

Der er også mange andre EU-finansieringsprogrammer, der støtter kultur og kreativitet. Hvis du vil ansøge, kan bruge CulturEU's finansieringsvejledning. I dette interaktive webværktøj kan man se finansieringsmulighederne for de kulturelle og kreative sektorer i EU-programmerne for perioden 2021-2027.

EU støtter en række tiltag, initiativer og priser for at øge synligheden af Europas kulturelle og audiovisuelle sektorer. De skal belønne gode resultater og øge bevidstheden om Europas kultur og kulturarv. Initiativer som de europæiske kulturhovedstæder, hvor der hvert år udvælges byer, der har et stærkt kulturelt udbud, sætter skub i de lokale økonomier og øger turismen. Det europæiske kulturarvsmærke fremmer steder med symbolsk værdi for Europa. EU's litteraturpris og EU's pris for moderne arkitektur har til formål at belønne udmærkelse inden for henholdsvis litteratur og arkitektur. Musik sætter Europa i bevægelse er rammen for Kommissionens initiativer og tiltag til støtte for den europæiske musiksektor.

EU styrker ikke blot den europæiske identitet og sammenhold ved at investere i kultur, men det bidrager også til økonomisk vækst, social samhørighed og borgernes velfærd.

Se også

Kultur og kreativitet

Et Kreativt Europa

Kultur bevæger Europa

Igangværende indkaldelse vedrørende individuel mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere 

CulturEU's finansieringsvejledning 2021-2027

Europæiske kulturhovedstæder

Steder med det europæiske kulturarvsmærke

EU's litteraturpris

EU's pris for moderne arkitektur

Musik sætter Europa i bevægelse

Detaljer

Publikationsdato
22. august 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation