Europas identitet defineres af den rige og mangfoldige kulturarv. Og intet sted er dette tydeligere end i de mange forskelligartede byer, der er spredt ud over kontinentet. Det er noget, der skal fejres. Derfor belønner og anerkender EU hvert år to eller tre byer ved at give dem status af europæisk kulturhovedstad – det er et af EU's kendteste og mest vellykkede kulturelle initiativer.Initiativet, der blev lanceret i 1985, sætter fokus på kulturen i de europæiske byer i en fejring af kunst og kultur gennem et helt år. Indtil nu har mere end 60 byer i og uden for EU været europæiske kulturhovedstæder, udvalgt af en uafhængig ekspertjury.Byerne udvælges på grundlag af deres kulturprogram, der skal have en stærk europæisk dimension, inddrage lokalbefolkningen i alle aldre og bidrage til byens udvikling på lang sigt. De europæiske kulturhovedstæder i 2024 er Bad Ischl i Østrig, Bodø i Norge og Tartu i Estland. I 2025 vil de europæiske kulturhovedstæder være Chemnitz i Tyskland og Nova Gorica i Slovenien.Udpegelsen af europæiske kulturhovedstæder begynder med en indkaldelse af ansøgninger seks år, før en by officielt tildeles sin titel. I løbet af de følgende to år gennemgås ansøgningerne, inden en vindende by officielt udpeges. Det giver byen fire år til at forberede sig på arrangementet, hvor Europa-Kommissionen fortsat yder rådgivning. I øjeblikket er der igangværende konkurrencer om fremtidige kulturhovedstæder for årene 2029 og 2030.Se ogsåEuropæiske kulturhovedstæderEuropæiske kulturhovedstæderPå rejse i Europa Detaljer Publikationsdato4. september 2024ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation
