Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 10. april 2024
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid

Vi arbejder på en omstilling til ren energi sammen med EU's industri og arbejdsmarkedets parter

Two workers install solar panels on the roof of a building

 

Kommissionen har fremlagt en række byggesten, der skal bidrage til at omdanne Europa til en ren, ressourceeffektiv, retfærdig og konkurrencedygtig økonomi. De blev fastlagt under dialogerne om omstillingen til ren energi, som Kommissionen fører med industrien og arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvordan den europæiske grønne pagt kan omsættes til virkelighed.

De fleste af de konkrete initiativer fra den europæiske grønne pagt, er nu fast forankret i EU-retten. Fokus er nu rettet mod gennemførelsen, hvor bidraget fra industrien og arbejdsmarkedets parter er af afgørende betydning. Deres feedback har vist, at der er behov for:

  • stabile, forenklede og forudsigelige regler for virksomhederne. Kommissionen vil sikre yderligere vejledning for at støtte industrien og EU-landene ved gennemførelsen af disse regler
  • rigelig ren energi til overkommelige priser ved at udnytte den ajourførte EU-lovgivning fuldt ud
  • opbygning af en moderne infrastruktur som rygraden i EU's industri
  • lettere adgang til finansiering, da det kræver betydelige forudgående investeringer at udvikle den nødvendige infrastruktur. Der er et presserende behov for at koordinere finansieringen mere på EU-plan
  • udnyttelse af det indre marked i en konkurrencepræget global kontekst gennem fælles og kombinerede indkøb af f.eks. kritiske råstoffer.

På Det Europæiske Råds møde den 17. og 18. april vil EU's ledere drøfte de næste trin i Europas omstilling til ren energi.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i sin tale om Unionens tilstand 2023, at dialogerne om omstillingen til ren energi ville blive indledt. De ni dialoger under ledelse af ledende næstformand Maroš Šefčovič har indtil videre fokuseret på brint, energiintensive industrier, ren teknologi, energiinfrastruktur, kritiske råstoffer, skovbaseret bioøkonomi, byer, ren mobilitet, stål samt bygge- og anlægsvirksomhed. Der vil snart finde flere dialoger sted. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at gennemføre den europæiske grønne pagt fuldt ud i samarbejde med industrien, arbejdsmarkedets parter, Parlamentet og Rådet.

Se også

Den europæiske grønne pagt

Gennemførelse af den europæiske grønne pagt

Faktablad: Status over dialogerne om omstillingen til ren energi

Pressemeddelelse: Kommissionen gør status over dialogerne om omstillingen til ren energi med EU's industri og arbejdsmarkedets parter

Detaljer

Publikationsdato
10. april 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation