Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Ny plan for imødegåelse af dronetrusler

  • Nyhedsartikel
  • 11. februar 2026
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid
A drone in Germany

 

Europa-Kommissionen har fremlagt en plan for at imødegå de stigende sikkerhedstrusler fra droner i hele EU

EU har i de seneste år stået over for voksende udfordringer foranlediget af droner, herunder fjendtlige overflyvninger, krænkelser af luftrummet, forstyrrelser af lufthavne samt risici for kritisk infrastruktur, de ydre grænser og offentlige rum.

Den nye plan er udtryk for en ambitiøs indsats for at sikre stærkere EU-samarbejde og solidaritet og baner vejen for en fælles EU-tilgang til dronetrusler. Den har fokus på den civile indre sikkerhed og supplerer den igangværende forsvarsindsats. Desuden bidrager planen til udviklingen af et konkurrencedygtigt europæisk dronemarked og frigør potentialet for innovation, vækst og jobskabelse.

Planen støtter EU-landene, idet den supplerer de nationale foranstaltninger gennem et fokus på fire centrale prioriteter: 

  • styrkelse af beredskabet gennem teknologisk udvikling og hurtigere industriproduktion
  • bedre detektionsevner med AI-baseret softwareteknologi og 5G-netværk
  • styrkede og koordinerede reaktioner gennem EU's antidronesystemer og beredskabsenheder
  • styrkelse af forsvarsberedskabet gennem innovation og industrielt samarbejde

Kommissionen vil snart indlede drøftelser med EU-landene ud fra et princip om medejerskab. Den vil også arbejde tæt sammen med industrien og Europa-Parlamentet i forbindelse med planens videre forløb. 

Den nye plan bygger på meddelelsen fra 2023 om imødegåelse af potentielle dronetrusler og erstatter midtvejsevalueringen heraf og Dronestrategi 2.0. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at styrke EU's sikkerhed. Den er aktivt involveret i forskningsaktiviteter og tekniske aktiviteter inden for droner, antidronesystemer og autonome platforme

 

Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse – dronesikkerhed

Faktablad – dronesikkerhed

Handlingsplan for dronesikkerhed og dronebekæmpelse

Sikkerhed og forsvar

 

 

Detaljer

Publikationsdato
11. februar 2026
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation