EU i G20 G20 er et internationalt forum, der samler de 20 største og hurtigst voksende økonomier. Dets medlemmer tegner sig for ca. 85 % af verdens BNP og 75 % af verdenshandelen og repræsenterer 60 % af verdens befolkning.EU er fuldgyldigt medlem af G20 sammen med tre af sine medlemslande: Frankrig, Tyskland og Italien. Spanien og Nederlandene er indbudt som gæster til G20-møderne. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, og António Costa, formand for Det Europæiske Råd, repræsenterer Den Europæiske Union i G20.EU er både én af de største økonomier og det største indre marked i verden og tegner sig for ca. 15 % af det globale bruttonationalprodukt (i 2023). 6 % af verdens befolkning bor i EU, som kun overgås af Kina og Indien, hvad angår antallet af mennesker, det repræsenterer ved G20-topmøderne. Topmødet i Johannesburg den 22.-23. november 2025 I november 2025 var Sydafrika vært for G20-topmødet – det første på afrikansk jord.På topmødet understregede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at omstillingen til ren energi og et regelbaseret globalt handelssystem er afgørende for at tackle klimaændringerne, frigøre økonomiske muligheder og rette op på store globale ubalancer, navnlig ved at støtte udviklingsregioner som Afrika, der har et enormt potentiale for vedvarende energi. Hun fremhævede EU's tilsagn om at føre an med hensyn til klimamålene, investere kraftigt i ren energi og fair handelspartnerskaber og samarbejde gennem institutioner såsom WTO, IMF og Verdensbanken om at opbygge en mere afbalanceret og modstandsdygtig global økonomi. Opskalering af vedvarende energi i Afrika Forud for G20-topmødet i Johannesburg afsluttede man en etårig donorkampagne for at opskalere vedvarende energi i Afrika.Kampagnen har sikret 15,5 mia. euro til at skabe en ren fremtid på hele kontinentet. EU har stået i spidsen for donorindsatsen og bidraget med over 15,1 mia. euro, herunder mere end 10 mia. euro fra Team Europe.Læs mere om kampagnen
I november 2025 var Sydafrika vært for G20-topmødet – det første på afrikansk jord.På topmødet understregede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at omstillingen til ren energi og et regelbaseret globalt handelssystem er afgørende for at tackle klimaændringerne, frigøre økonomiske muligheder og rette op på store globale ubalancer, navnlig ved at støtte udviklingsregioner som Afrika, der har et enormt potentiale for vedvarende energi. Hun fremhævede EU's tilsagn om at føre an med hensyn til klimamålene, investere kraftigt i ren energi og fair handelspartnerskaber og samarbejde gennem institutioner såsom WTO, IMF og Verdensbanken om at opbygge en mere afbalanceret og modstandsdygtig global økonomi.