"I hele menneskehedens historie har folk altid været i bevægelse. Men aldrig før har smugling været så rentabel og så dødelig. Menneskelig mobilitet er en kendsgerning. Det bør migrantsmugling ikke være. Vi kan besejre det. Det er et spørgsmål om politisk vilje. Og vi kan kun lykkes i fællesskab." Kommissionsformand Ursula von der Leyen Hvert år går tusindvis af menneskeliv tabt på grund af migrantsmugling. For at bekæmpe denne dødelige kriminelle aktivitet har Kommissionen lanceret den globale alliance for bekæmpelse af migrantsmugling. Alliancen vil fokusere på forebyggelse af, indsats over for og alternativer til irregulær migration, herunder håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og fremme af lovlige migrationsveje. Kommissionen foreslår også at ajourføre EU-reglerne for at forebygge og bekæmpe migrantsmugling ved yderligere harmonisering af reglerne i EU-landene, kriminalisering af hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold for ikke-EU-borgere og øgede straffe for smuglere styrkelse af den rolle, som Europol, EU's retshåndhævende myndighed, spiller i bekæmpelsen af migrantsmugling ved at give den flere finansielle og menneskelige ressourcer Som en konsekvens af kriser rundt om i verden er kriminel migrantsmugling, der lokker desperate mennesker med løgne, ved at nå nye højder. Kriminelle organisationer, der benytter land-, sø- og flyruter, presser typisk hundredvis af mennesker sammen på små både, når de rejser ad søvejen. Det har resulteret i, at 28 000 mennesker er druknet eller meldt savnet i Middelhavet siden 2014. Dette tragiske tab af menneskeliv skal stoppes. Se også International konference om en global alliance til bekæmpelse af migrantsmugling Ny pagt om migration og asyl Smugling af migranter Faktablad om EU's optrapning af bekæmpelsen af smugling af migranter Pressemeddelelse: Kommissionen lancerer en global alliance til bekæmpelse af migrantsmugling og foreslår en styrket retlig ramme på EU-plan Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale på den internationale konference om en global alliance til bekæmpelse af menneskesmugling Detaljer Publikationsdato28. november 2023ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation