Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen
  • Nyhedsartikel
  • 13. maj 2024
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 2 min læsetid

Bedre sammen! Vi skaber fremtiden for mental sundhed i fællesskab

Demography in the EU, ages 12-18 - Poland

 

Denne uge er den europæiske uge for mental sundhed. Det er en god lejlighed til at arbejde på en bedre mental sundhed for alle. 

Temaet for ugen for mental sundhed 2024 er "i fællesskab". Der er fokus på en samarbejdsbaseret tilgang for alle, der arbejder sammen om at udforme og gennemføre politikker og programmer, der fremmer positiv mental sundhed. 

Vi har alle hørt historier om teenagere, for hvem skærme og sociale medier er blevet en fast del af deres liv, undertiden på bekostning af deres mentale sundhed, om ældre, der føler sig ensomme, og om arbejdstagere, der er udbrændte. Covid-19-pandemien, den russiske krig i Ukraine, klimaændringer og stigende energi- og leveomkostninger har alle haft langsigtede konsekvenser for vores mentale sundhed

I juni 2023 iværksatte Kommissionen en samlet tilgang til mental sundhed for at bryde stigmatiseringen og fremme god mental sundhed ved at: 

  • fremme en tidlig indsats og hurtig støtte, når det er nødvendigt 
  • samarbejde med de nationale myndigheder om nye EU-retningslinjer om stigmatisering og forskelsbehandling
  • afsætte 11 mio. EUR fra EU4Health-programmet for at kortlægge mangler og opbygge kapacitet 
  • søsætte et projekt til 9 mio. EUR for at uddanne sundhedspersonale samt lærere og socialarbejdere i at yde global mental sundhedspleje 
  • give yderligere 10 mio. EUR i støtte til mental sundhed for sårbare grupper som børn og flygtninge 
  • udvikle nye retningslinjer for skoleledere, undervisere og politiske beslutningstagere om unges og læreres trivsel og mentale sundhed 

Alene i EU anslår man, at børn og unges mentale sundhedsproblemer kan koste 50 mia. EUR hvert år. Ved at nedbryde siloer og fremme ægte samarbejde opnår vi en bedre mental sundhed for alle.  

Se også 

Ugen for mental sundhed 

Indlæg ved kommissær Stella Kyriakides for at markere den europæiske uge for mental sundhed 

Faktablad om EU's tilgang til mental sundhed 

En samlet tilgang til mental sundhed 

Nye retningslinjer for politiske beslutningstagere og undervisere 

Detaljer

Publikationsdato
13. maj 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation