De vigtigste finansieringsmuligheder
Bedre adgang for SMV'er til finansiering og markeder
Programmet for det indre marked har til formål at forbedre SMV'ers adgang til finansiering og markeder. Programmet administreres af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (Eismea).
Støtte til Europas energi- og transportnet og digitale net
SMV'er kan også opnå finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF), der finansierer projekter i forbindelse med energi, transport og IKT. CEF administreres af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA) og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA).
SMV'er inden for området forskning og innovation
Horisont Europa, der er efterfølgeren til Horisont 2020, er EU's primære støtteprogram for forskning og innovation. Det støtter forskningsprojekter inden for en lang række felter, som gennemføres af organisationer eller enkeltpersoner.
SMV'er i EU's regioner
EU's samhørighedspolitik skal mindske uligheden i velstand mellem Europas regioner. Politikken går ud på at investere i regioner, byer og realøkonomien for at stimulere vækst- og jobskabelse. Formålet med den er at tackle klimaforandringer og afhængighed af energiimport og mindske fattigdom og social eksklusion.
Støtte til SMV'er en en vigtig prioritet for samhørighedspolitikken. Hvert enkelt EU-land er selv ansvarligt for at styre samhørighedspolitikken på sit eget område.
Støtte til SMV'er i landbruget
Den fælles landbrugspolitik stiller finansiering til rådighed for små virksomheder gennem:
- skolemælk- og frugtordningen og salgsfremme af EU's landbrugsprodukter
- direkte betalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Andre finansieringsmuligheder for SMV'er
- Europa-Kommissionen yder støtte til projekter og organisationer, som fremmer EU's interesser. SMV'er og andre interesserede parter kan ansøge ved at besvare en indkaldelse af forslag under EU's finansieringsprogrammer. Kommissionen anvender også offentlige kontrakter til at købe varer og tjenesteydelser. Udbyderne vælges gennem udbud.
- Iværksættere og virksomheder kan få støtte gennem forskellige EU-programmer via lokale finansielle institutioner. På portalen "Adgang til finansiering" kan du få hjælp til at søge efter EU-finansiering af projekter såsom lån, garantier, egenkapitalfinansiering og meget mere.
- Mikrofinansieringsfaciliteten under EaSI (EU-programmet for beskæftigelse og social innovation) hjælper SMV'er ved at yde lån til enkeltpersoner på op til 25.000 euro i forbindelse med etablering eller udvikling af små virksomheder.
- Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) yder støtte til SMV'er, så de kan forbedre deres konkurrenceevne, f.eks. gennem uddannelse.
- Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) giver SMV'er mulighed for at drage fordel af udvidet støtte, eftersom langt størstedelen af virksomhederne i fiskeri- og akvakultursektoren er SMV'er.
- LIFE-programmet for klimaindsats, som administreres af CINEA, hjælper virksomhederne med at markedsføre deres grønne produkter, teknologier, tjenesteydelser og processer gennem finansiering af såkaldte markedsnære projekter.
- Finansieringsmuligheder inden for udvikling