Ansvarsområder
Energi
Dan Jørgensen har til opgave at nedbringe energipriserne for husholdninger og virksomheder, producere mere ren energi, opgradere vores netinfrastruktur og udvikle et modstandsdygtigt, sammenkoblet og sikkert energisystem.
Han er ansvarlig for at:
- fuldføre energiunionen og støtte gennemførelsen af klima- og energirammen for 2030
- fremlægge en handlingsplan for overkommelige energipriser for at bidrage til nedbringelsen af priserne for husstande og virksomheder
- fremsætte forslag til et initiativ til fremme af udbredelsen af vedvarende energi og energilagring
- udarbejde en handlingsplan til sikring af, at Europas omstilling til nettonul føres frem af et energisystem med EU-produceret, ren elektricitet
- udvikle en køreplan, der skal sætte en stopper for importen af russisk energi og sikre fuld gennemførelse af REPowerEU
- fremsætte forslag til en særlig strategi for investeringer i infrastruktur til ren energi
- finde måder at opgradere og udvide EU's netinfrastruktur på
- fremsætte forslag med henblik på at tilskynde til og øge anvendelsen af CO2-opsamling og -lagring
- tilpasse energiforsyningssikkerheden i EU til den aktuelle geopolitiske kontekst
- øge borgernes deltagelse i energiomstillingen og styrke energiunionens sociale dimension.
Læs mere om EU's energipolitik.
Boliger
Dan Jørgensen har til opgave at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at håndtere de grundlæggende årsager til problemer med boligudbuddet og frigøre offentlige og private investeringer i økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger.
Han er ansvarlig for at:
- fremlægge den første europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger nogensinde
- udvikle en europæisk strategi for boligbyggeri til støtte for boligudbuddet
- oprette en paneuropæisk investeringsplatform med henblik på at tiltrække flere private og offentlige investeringer i økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger
- bidrage til et forslag, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at finansiere økonomisk overkommelige boliger
- tackle systemiske problemer med korttidsudlejning af boliger samt fremsætte forslag til afhjælpning af den ineffektive anvendelse af den nuværende boligmasse.
Læs mere om Kommissionens initiativ om økonomisk overkommelige boliger.
Gennemsigtighed
Møder og tjenesterejser
Som led i Kommissionens forpligtelse til åbenhed offentliggør kommissærerne og deres kabinetsmedlemmer information om og referater af alle møder, de afholder med interesserepræsentanter. Hver anden måned offentliggør de også en oversigt over udgifter til tjenesterejser.
- Møder med kommissær Dan Jørgensen
- Møder med kommissær Dan Jørgensens kabinetsmedlemmer
- Kommissær Dan Jørgensens tjenesterejser
Europa-Parlamentets høringer
Læs kommissær Dan Jørgensens svar på Europa-Parlamentets spørgsmål.
Interesseerklæring
I overensstemmelse med Kommissionens adfærdskodeks for kommissærer offentliggør hver enkelt kommissær en interesseerklæring En underskrevet, autentisk udgave af erklæringen findes nederst på denne side. En maskinlæsbar version af alle erklæringer er også tilgængelig, jf. adfærdskodeksen.
Biografi
- 2024 - i dag
Kommissær med ansvar for energi og boliger
- 2022-2024
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
- 2019-2022
Klima-, energi- og forsyningsminister
- 2017-2019
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe
- 2016
Adjungeret professor, Aalborg Universitet
- 2015-2024
Medlem af Folketinget
- 2013-2015
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
- 2004-2013
Medlem af Europa-Parlamentet
