Gå til hovedindholdet
Nyhedsartikel24. januar 2024Generaldirektoratet for Kommunikation1 min læsetid

Arbejdstagere i multinationale virksomheder i EU får en stærkere stemme

Workers developing better working conditions: employees and employers taking part in a shared training seminar

 

Takket være nye regler for de såkaldte europæiske samarbejdsudvalg bliver arbejdstagerne bedre repræsenteret i EU-baserede multinationale virksomheder. Disse samarbejdsudvalg sikrer, at arbejdstagere er involverede i beslutninger, der går på tværs af grænser, f.eks. restrukturering. De hjælper arbejdstagerne med at forberede sig på og håndtere ændringer på arbejdsmarkedet, bl.a. mangel på arbejdskraft og nye teknologier. Cirka 1.000 europæiske samarbejdsudvalg repræsenterer i øjeblikket næsten 11,3 millioner europæiske arbejdstagere. Selv om disse samarbejdsudvalg repræsenterer over halvdelen af den berørte arbejdsstyrke, er dette stadig mindre end en tredjedel af de anslåede næsten 4.000 berørte virksomheder. 

Kommissionen har foreslået følgende ændringer i forbindelse med de europæiske samarbejdsudvalgs arbejde: 

  • Arbejdstagere skal have lige ret til at anmode om oprettelse af et nyt europæisk samarbejdsudvalg: der vil blive fjernet undtagelser, hvilket potentielt vil gøre det muligt for yderligere 5,4 millioner arbejdstagere i 320 multinationale virksomheder at anmode om, at der oprettes et samarbejdsudvalg. 
  • Det skal sikres, at arbejdstagere i multinationale virksomheder bliver hørt i tide og på en meningsfuld måde om spørgsmål, der vedrører dem. 
  • Det skal sikres, at samarbejdsudvalgene har de nødvendige ressourcer til at udføre deres arbejde.
  • Der skal fastsættes betingelser for kønsfordelingen i europæiske samarbejdsudvalg. 

De foreslåede tiltag vil forbedre information og høring på tværs af grænserne, virksomhedernes strategiske beslutningstagning og gensidige tillid mellem ledelse og arbejdstagere. Det forventes, at de vil indebære minimale omkostninger for virksomhederne, og der forventes ingen negative virkninger for deres konkurrenceevne. 

Se også 

Hvad er de europæiske samarbejdsudvalg? 

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 

Pressemeddelelse: Kommissionen foreslår at forbedre de europæiske samarbejdsudvalg for at styrke den tværnationale sociale dialog

En økonomi, der tjener alle 

Detaljer

Publikationsdato
24. januar 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation