Gå til hovedindholdet

Ved afslutningen af COP26 støttede Europa-Kommissionen den konsensusbeslutning, der blev vedtaget af over 190 lande efter to ugers intense forhandlinger. COP26 resulterede i færdiggørelsen af Parisaftalens regelsæt og holdt Parismålene i live, bl.a. begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 grader.

President Ursula von der Leyen

"COP26 er et skridt i den rigtige retning. 1,5 grader er stadig inden for rækkevidde, men vi er langt fra færdige. Det mindste vi kan gøre nu, er så hurtigt som muligt at opfylde de løfter, vi afgav i Glasgow, og så sætte os højere mål."

Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen

De vigtigste resultater

  • En række store drivhusgasudledere har bebudet nye emissionsreduktionsmål.
  • Mere end 100 lande har tilsluttet sig den globale metanaftale, som er et fælles EU-USA-initiativ.
  • Der blev på topmødet indgået nye partnerskaber om at støtte en række lande i deres omstilling til ren energi.
  • Der blev gjort fremskridt med hensyn til klimafinansiering. Med de seneste tilsagn skulle målet om 100 mia. euro kunne nås ret snart.
  • Vi har nu regler, der vil give de internationale kulstofmarkeder et løft.

Finansiering af klimaindsatsen

De udviklede lande har forpligtet sig til at mobilisere i alt 100 mia. dollar om året i international klimafinansiering fra 2020 til 2025 for at hjælpe de mest sårbare lande – navnlig små østater – med at modvirke klimaforandringer og tilpasse sig dem. EU er den største donor og står for over en tredjedel af de nuværende tilsagn, som i 2020 løb op i 23,39 mia. euro (27 mia. dollar) til klimafinansiering. Ursula von der Leyen har lovet, at yderligere 4 mia. euro fra EU-budgettet vil gå til klimafinansiering frem til 2027.

Globale COP26-initiativer

. .

Den globale metanaftale

USA, EU og en lang række partnerlande har lanceret den globale metanaftale, som skal reducere verdens metanudledning som et skridt på vejen til at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5. Over 100 lande, som står for 70 % af den globale økonomi og næsten halvdelen af de menneskeskabte metanemissioner, har underskrevet aftalen.

Læs også

EU Catalyst Partnership

EU-Catalyst-partnerskabet

Partnerskabet mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Breakthrough Energy Catalyst skal mobilisere op til 820 mio. euro (1 mia. dollar) i perioden 2022-2026, som skal bruges til at fremskynde udrulningen af innovative teknologier og hurtigt få dem markedsført. Det vil medvirke til at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt og målene i EU's klimamål for 2030.

Læs også

Forest

Det globale skovfinansieringstilsagn

Europa-Kommissionen har givet løfte om 1 mia. euro som EU's bidrag til det globale skovfinansieringstilsagn. Denne 5-årige støttepakke fra EU-budgettet skal hjælpe partnerlandene med bæredygtig beskyttelse, genopretning og forvaltning af klodens skove og med at leve op til Parisaftalen.

Læs også

COP26 Logo

Partnerskabet om retfærdig energiomstilling

Sydafrikas, Frankrigs, Tysklands, UK's og USA's regeringer har sammen med EU bebudet et nyt ambitiøst, langsigtet partnerskab om retfærdig energiomstilling, som skal understøtte Sydafrikas dekarbonisering. Partnerskabet har til formål at fremskynde dekarboniseringen af Sydafrikas økonomi med fokus på elektricitetssystemet.

Læs også

EU's sideløbende arrangementer ved COP26

EU side events at COP26

EU var vært for over 150 sideløbende arrangementer i EU-pavillonen i Glasgow og online. Disse arrangementer, der blev afholdt af forskellige lande og organisationer fra Europa og resten af verden, handlede om en række klimarelaterede emner, f.eks. energiomstilling, bæredygtig finansiering, forskning og innovation. Over 20.000 personer registrerede sig på onlineplatformen.