Gå til hovedindholdet
President von der Leyen attends G20 summit in Bali, Indonesia

G20 er en stærk spiller i det multilaterale samarbejde og en central partner for EU i håndteringen af globale udfordringer.

G20 er et internationalt forum, der samler de 20 største og hurtigst voksende økonomier. Dets medlemmer tegner sig for mere end 80 % af verdens BNP og 75 % af verdenshandelen og repræsenterer 60 % af verdens befolkning.

EU er fuldgyldigt medlem af G20 sammen med tre af sine medlemslande: Frankrig, Tyskland og Italien. Spanien og Nederlandene er indbudt som gæster til G20-møderne. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, og Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, repræsenterer Den Europæiske Union i G20.

EU er både én af de største økonomier og det største indre marked i verden og tegner sig for ca. 15 % af det globale bruttonationalprodukt (i 2021). 6 % af verdens befolkning bor i EU, som kun overgås af Kina og Indien, hvad angår antallet af mennesker, det repræsenterer ved G20-topmøderne.

Topmøde i New Delhi den 9.-10. september 2023

Indien planlægger at afholde et afsluttende virtuelt møde mellem stats- og regeringscheferne inden udgangen af november.

På dette års topmøde blev Den Afrikanske Union hilst velkommen som permanent medlem af G20. EU har siden starten på G20-møderne været en stærk fortaler for at inddrage Den Afrikanske Union i G20 som fuldgyldigt medlem. Det permanente medlemskab er helt klart en sejr for G20-topmødet og det afrikanske kontinent.

Forbedring af kritisk infrastruktur i hele verden

To år efter lanceringen af G7-initiativet vedrørende partnerskab for global infrastruktur og globale investeringer (PGII) fremhævede kommissionsformand Ursula von der Leyen på G20-topmødet i New Delhi EU's vigtigste bidrag til to af PGII's højt profilerede projekter.

Kommende G20-formandskaber

Efter Indien får Brasilien G20-formandskabet fra den 1. december 2023, og derefter bliver det Sydafrikas tur i 2025.

Brasiliens G20-topmøde er berammet til den 18.-19. november 2024 i Rio de Janeiro. Det brasilianske formandskabs planlagte prioriteter bliver:

  1. social inklusion og bekæmpelse af fattigdom
  2. energiomstilling og bæredygtig udvikling i dens tre aspekter – det sociale, økonomiske og miljømæssige
  3. reform af globale forvaltningsinstitutioner

Disse prioriteter afspejles i det brasilianske G2O-formandskabs motto: "Opbygning af en retfærdig verden og en bæredygtig klode."