EU's egne indtægter fra plast blev indført med virkning fra 1. januar 2021 og udgøres af nationale bidrag baseret på mængden af ikke-genvundet plastemballageaffald. Denne indtægt er tæt knyttet til EU's politiske prioriteter. Den forventes at motivere medlemslandene til at reducere mængden af emballageaffald og stimulere Europas omstilling til en cirkulær økonomi ved gennemførelsen af EU's plaststrategi. Samtidig får EU-landene mulighed for at udarbejde en politik, der i størst muligt omfang reducerer forurening på grund af plastemballageaffald i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
En ensartet indkrævningssats på 0,80 euro pr. kilo opkræves på baggrund af vægten af den mængde plastemballageaffald, der ikke genvindes, og suppleret med en mekanisme, der skal forhindre, at de mindre velstillede medlemslande skal indbetale uforholdsmæssigt store bidrag.
Hvordan fungerer det i praksis?
Bidragene bliver beregnet på baggrund af data fra Eurostat, som EU-landene allerede indsamler og oplyser som følge af den nuværende oplysningspligt. Nærmere betegnet indleverer EU-landene i henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (direktiv 94/62/EF) og den tilhørende gennemførelsesafgørelse (afgørelse (EU) 2019/665) allerede data om produktion og genvinding af plastemballageaffald. Oplysningerne er offentligt tilgængelige på Eurostats hjemmeside.
Da de nøjagtige data indberettes til Eurostat i juli måned for år N+2, beregner Europa-Kommissionen først bidragene på baggrund af prognoser, hvorefter de godkendes af EU-landene og af Europa-Kommissionen. Det er en standardprocedure, der også anvendes til beregning af andre indtægtskilder til EU-budgettet.
Når de endelige data foreligger, tilpasser Europa-Kommissionen beregningerne af EU-landenes bidrag tilsvarende.
I 2021 skal EU-landene for eksempel (efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om egne indtægter) betale månedlige bidrag baseret på prognoser. Bidragene bliver efterfølgende justeret efter juli 2023, når de endelige data foreligger.