EU's plastbaserede egne indtægter blev indført med virkning fra 1. januar 2021 og udgøres af nationale bidrag baseret på mængden af ikke-genvundet plastemballageaffald. Disse egne indtægter hænger nøje sammen med EU's politiske prioritet – at motivere medlemslandene til at reducere mængden af emballageaffald og stimulere Europas omstilling til en cirkulær økonomi ved gennemførelsen af EU's plaststrategi. Samtidig får EU-landene mulighed for at udarbejde en politik, der i størst muligt omfang reducerer forurening på grund af plastemballageaffald i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.En ensartet indkrævningssats på 0,80 euro pr. kilo opkræves på baggrund af vægten af den mængde plastemballageaffald, der ikke genvindes, og suppleret med en mekanisme, der skal forhindre, at de mindre velstillede medlemslande skal indbetale uforholdsmæssigt store bidrag.Hvordan fungerer det i praksis?Bidragene beregnes på grundlag af data, som EU-landene indsamler og leverer i henhold til rapporteringsforpligtelserne i henhold til affaldslovgivningen. Nærmere betegnet indleverer EU-landene i henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (direktiv 94/62/EF) og den tilhørende gennemførelsesafgørelse (afgørelse (EU) 2019/665) allerede data om produktion og genvinding af plastemballageaffald. Direktivet om emballage og emballageaffald forventes at blive erstattet af en forordning om emballage og emballageaffald i februar 2025. Oplysningerne er offentligt tilgængelige på Eurostats hjemmeside.Da de nøjagtige data indberettes til Eurostat i juli måned for år N+2, beregner Europa-Kommissionen først bidragene på baggrund af prognoser, hvorefter de godkendes af EU-landene og af Europa-Kommissionen. Det er en standardprocedure, der også anvendes til beregning af andre indtægtskilder til EU-budgettet.Når de endelige data foreligger, tilpasser Europa-Kommissionen beregningerne af EU-landenes bidrag tilsvarende.Siden 2021 (efter ikrafttrædelsen af afgørelsen om egne indtægter) har EU-landene skullet betale månedlige bidrag baseret på prognoser. Disse bidrag justeres to år senere, når de endelige data foreligger.
