Gå til hovedindholdet

Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK

Beskyttelse af EU's interesser, sikring af fair konkurrence og fortsat samarbejde på områder af fælles interesse

Med den handels- og samarbejdsaftale, der er indgået mellem EU og UK, bliver der fastsat præferenceordninger på områder som handel med varer og tjenesteydelser, digital handel, intellektuel ejendom, offentlige udbud, luft- og vejtransport, energi, fiskeri, koordinering af social sikring, politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, tematisk samarbejde og deltagelse i EU-programmer. Den understøttes af bestemmelser, som sikrer lige vilkår og respekt for de grundlæggende rettigheder.

Selv om aftalen på ingen måde kan måle sig med det niveau af økonomisk integration, der var tale om, da UK var medlem af EU, er handels- og samarbejdsaftalen mere vidtrækkende end de traditionelle frihandelsaftaler og giver et solidt grundlag for at bevare vores mangeårige venskab og samarbejde.

Den blev underskrevet den 30. december 2020, blev midlertidigt anvendt fra den 1. januar 2021 og trådte i kraft den 1. maj 2021.

30. APRIL 2021
Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige (alle sprog)

Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK består af:

Udenrigspolitik og eksternt sikkerheds- og forsvarssamarbejde er ikke omfattet af aftalen, da UK ikke ønskede at forhandle om dette spørgsmål. Fra den 1. januar 2021 har der derfor ikke været nogen ramme mellem UK og EU til at udvikle og koordinere fælles svar på udenrigspolitiske udfordringer, f.eks. indførelse af sanktioner over for tredjelandsstatsborgere eller økonomier.

Desuden omfatter handels- og samarbejdsaftalen ingen afgørelser vedrørende ækvivalens for finansielle tjenesteydelser, tilstrækkeligheden af UK's databeskyttelsesordning eller vurderingen af dets sundheds- og plantesundhedsordning med henblik på opførelse på listen over tredjelande, der har tilladelse til at eksportere fødevarer til EU. Disse er ensidige afgørelser truffet af EU og er ikke genstand for forhandling.

Frihandelsaftale

Et nyt økonomisk og socialt partnerskab med UK

Aftalen dækker ikke kun handel med varer og tjenesteydelser, men også en bred vifte af andre områder i EU's interesse, såsom investeringer, konkurrence, statsstøtte, gennemsigtighed på skatteområdet, luft- og vejtransport, energi og bæredygtighed, fiskeri, databeskyttelse og koordinering af sociale sikringsordninger.

  • Den indeholder bestemmelser om nultold og nulkvoter for alle varer, der overholder de relevante oprindelsesregler.
  • Begge parter har forpligtet sig til at sikre solide lige konkurrencevilkår ved at opretholde et højt beskyttelsesniveau på områder som miljøbeskyttelse, bekæmpelse af klimaændringer og CO2-prissætning, sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, gennemsigtighed på skatteområdet og statsstøtte i kombination med en effektiv national håndhævelse, en bindende tvistbilæggelsesordning og muligheden for, at begge parter kan træffe afhjælpende foranstaltninger.
  • EU og UK er nået til enighed om en ny ramme for fælles forvaltning af fiskebestande i EU-farvande og britiske farvande. UK vil kunne videreudvikle det britiske fiskeri, samtidig med at de europæiske fiskersamfunds aktiviteter og levebrød sikres, og naturressourcerne bevares.
  • Med hensyn til transport indeholder aftalen bestemmelser om fortsat og bæredygtig konnektivitet inden for luftfart, vejtransport, jernbanetransport og søtransport, selv om markedsadgangen ligger under det, som det indre marked tilbyder. Den indeholder bestemmelser, der skal sikre, at konkurrencen mellem operatører fra EU og UK finder sted på lige vilkår, så passagerernes og arbejdstagernes rettigheder og transportsikkerheden ikke undermineres.
  • På energiområdet indeholder aftalen en ny model for handel og indbyrdes forbindelser med garantier for åben og fair konkurrence, bl.a. om sikkerhedsstandarder for offshoreaktiviteter, og produktion af vedvarende energi.
  • Med hensyn til koordinering af de sociale sikringsordninger skal aftalen sikre en række rettigheder for EU-borgere og britiske statsborgere. Dette vedrører EU-borgere, der arbejder i, rejser eller flytter til UK, og britiske statsborgere, der arbejder i, rejser eller flytter til EU efter den 1. januar 2021.
  • Endelig giver aftalen UK mulighed for fortsat at deltage i en række EU-flagskibsprogrammer for perioden 2021-2027 (forudsat at UK yder et finansielt bidrag til EU-budgettet) som Horisont Europa.

Læs mere:

Et nyt partnerskab for borgernes sikkerhed

Handels- og samarbejdsaftalen fastlægger en ny ramme for retshåndhævelse og retligt samarbejde i straffe- og civilretlige spørgsmål. Den anerkender behovet for et stærkt samarbejde mellem de nationale politi- og retsmyndigheder, navnlig med henblik på at bekæmpe og retsforfølge grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.

Den opbygger ny operationel kapacitet under hensyntagen til, at UK som ikke-EU-medlem uden for Schengenområdet ikke vil have de samme faciliteter som før. Sikkerhedssamarbejdet kan suspenderes i tilfælde af, at UK overtræder sit tilsagn om fortsat at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og dens nationale håndhævelse.

En bred aftale om forvaltning

En ramme, der også fungerer på lang sigt

For at garantere virksomheder, forbrugere og borgere størst mulig retssikkerhed giver et særligt kapitel om forvaltning klarhed over, hvordan handels- og samarbejdsaftalen vil blive forvaltet og kontrolleret. Der oprettes også et fælles partnerskabsråd, som skal sikre, at aftalen anvendes og fortolkes korrekt, og hvor alle spørgsmål, der opstår, vil blive drøftet.

Bindende håndhævelses- og tvistbilæggelsesmekanismer vil sikre, at virksomheders, forbrugeres og enkeltpersoners rettigheder respekteres. Det betyder, at virksomheder i EU og UK konkurrerer på lige vilkår og undgår, at en af parterne bruger sin reguleringsmæssige autonomi til at yde unfair støtte eller forvride konkurrencen. Aftalen giver mulighed for at indføre afbalancerede, afhjælpende, kompenserende og beskyttende foranstaltninger.

Begge parter kan træffe modforanstaltninger på tværs af sektorer i tilfælde af overtrædelser af handels- og samarbejdsaftalen. Det gælder for alle områder af det økonomiske partnerskab. Der gælder særlige suspensionsklausuler for samarbejdet om retshåndhævelse og retligt samarbejde i tilfælde af, at en part misligholder sine forpligtelser.

Indkaldelse af ansøgninger: aktiviteter vedrørende tvistbilæggelse under EU-UK-handels- og samarbejdsaftalen

22. JANUAR 2021
Slides on Governance and Enforcement in the EU-UK Trade and Cooperation Agreement

EU's interne rådgivende gruppe under handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK (EØSU)

Klager

For at sikre, at EU-borgerne og EU's virksomheder kan få fuldt udbytte af handels- og samarbejdsaftalen, er det vigtigt at overvåge, at den bliver overholdt. Vil du klage over den måde, UK gennemfører aftalen på? Så beder vi dig besvare nogle enkle spørgsmål, så vi kan videresende din klage til den relevante afdeling i Kommissionen.

Indsend en klage

Hvis du vil klage over den måde, et EU-land gennemfører aftalen på, beder vi dig bruge klageformularen vedrørende overtrædelse af EU-lovgivningen.

Pressemateriale

29. DECEMBER 2020
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG UK: Store ændringer i forhold til fordelene ved EU-medlemskab - TJEKLISTE
24. DECEMBER 2020
Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige: Et nyt forhold med store forandringer