Kommissionen fastslår – på eget initiativ eller efter anmodning – at "et nationalt system er under pres/udsat for risiko".
Kommissionen fastsætter, hvad andre EU-lande skal gøre for at hjælpe det medlemsland, som er under pres/udsat for risiko:
- De kan blive bedt om i deres eget land modtage asylansøgere, som omfordeles fra det EU-land, der er i vanskeligheder – og til gengæld for hjælpen modtage EU-støtte
- De kan blive bedt om at tage ansvar for at tilbagesende personer, som ikke har ret til at blive i EU, til deres oprindelseslande
- De kan blive bedt om at tage andre operationelle initiativer til at hjælpe
Hvis de tilsagn, landene kommer med, ligger mere end 30 % under det nødvendige samlede antal omfordelinger eller sponsorerede tilbagesendelser, skal de medlemslande, som ikke har givet tilsagn, dække mindst halvdelen af deres "rimelige andel" (af omfordelinger eller tilbagesendelser).
De kan altid vælge mellem at dække omfordelinger eller sponsorere tilbagesendelser.
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt for at bekræfte bidragene og gøre dem juridisk bindende.
- Ud over i pressede situationer udvises der desuden løbende frivillig solidaritet – iværksat under den frivillige solidaritetsmekanisme
- En omfordelingspulje for personer, der sættes i land efter eftersøgnings- og redningsoperationer
- En særlig mekanisme til krisesituationer
Fælles europæisk asyl- og migrationsforvaltning
Migrationsforvaltning er et fælles europæisk ansvar, og derfor er det yderst vigtigt, at EU-landenes
politikker er koordineret. Medlemslande, der modtager mange migranter, skal kunne regne med
de andres støtte, og alle landene skal planlægge med at bidrage.
- En juridisk bindende proces, der sikrer, at EU-landene udvikler deres systemer og planlægger og forbereder sig i fællesskab
- Løbende vejledning og støtte, der gør, at de nationale systemer bliver mere effektive, fleksible og modstandsdygtige
Solidaritet mellem EU-landene og kollektivt ansvar for personer, der sættes i land
Omfordeling af personer, der er reddet på havet, og sårbare personer
Kommissionen etablerer en pulje af tilsagn om at bidrage til omfordelingen fra medlemslandene baseret på en årlig behovsprognose.
Hvis der ikke er tilsagn nok (hvis der mangler 30 %), indkalder Kommissionen til et solidaritetsforum.
Hvis det ikke lykkes Kommissionen at skaffe de fornødne tilsagn, vedtager den en retsakt, der pålægger EU-landene enten at bidrage med omfordelingspladser eller med andre tiltag.
Hvis der stadig ikke er tilstrækkeligt med omfordelingspladser, anvender Kommissionen en korrektionsberegning i lighed med den i standardsolidaritetsmekanismen.