Gå til hovedindholdet
Nyhedsartikel19. juni 2024Generaldirektoratet for Kommunikation1 min læsetid

EU-budgettet: finansiering af prioriteterne for 2025

Euro with miniature figurines

 

Kommissionen har foreslået et årligt EU-budget på næsten 200 mia. euro for 2025, som suppleres af 72 mia. euro via genopretningsplanen efter covid-19, NextGenerationEU. Pengene skal finansiere EU's prioriteter og medvirke til at løse nuværende og fremtidige problemer. Kommissionens forslag skal nu drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet. 

Sådan fungerer EU's budget

EU-budgettet gør det muligt for EU-landene at opnå mere sammen, end de ville kunne på egen hånd, f.eks. ved at finansiere infrastrukturprojekter eller sætte ind over for kriser. Ved at samle ressourcerne, stå sammen og hjælpe alle EU-lande, deres borgere og andre lande styrker EU-budgettet EU's økonomi og geopolitiske position.

EU's langsigtede budget fastsætter udgiftsprioriteterne og udgiftsgrænserne for flere år. Hvert år forhandles og vedtages et årligt budget inden for disse grænser. 

EU-budgettet finansieres primært af en procentdel af hvert enkelt EU-lands bruttonationalindkomst, told på import fra lande uden for EU, en lille del af den moms, der opkræves af de enkelte EU-lande, og et bidrag baseret på mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald i landene.

Hvad går pengene til? 

Midlerne fra 2025-budgettet vil blive brugt dér, hvor de kan gøre den største forskel, vurderet ud fra behovene hos EU-landene og EU's partnere i hele verden. Pengene skal fremme den grønne og den digitale omstilling, skabe arbejdspladser, finansiere EU-støtten til Ukraine og bidrage til at tackle migrationsproblemerne og krisen i Mellemøsten. De vil også øge EU's evne til at reagere på naturkatastrofer og finansiere støtte til kritisk vigtige teknologier. Desuden skal budgettet finansiere alle igangværende EU-projekter og -politikker inden for landbrug, regional udvikling, forskning og innovation, klimaindsats, forsvar, sundhed, sikkerhed, satellitinfrastruktur og meget mere.

Få mere at vide

Pressemeddelelse om budgetforslaget for 2025

Det årlige budget for 2025

Fordele ved EU-budgettet

Sådan vedtages, anvendes og finansieres EU-budgettet

Genopretningsmidler i dit land eller din region

NextGenerationEU

Detaljer

Publikationsdato
19. juni 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation