Kommissionen har fremlagt sit forslag til et ambitiøst og dynamisk langsigtet EU-budget, den såkaldte flerårige finansielle ramme (FFR), der skal løbe i syv år fra 2028. Næsten 2 billioner EUR, svarende til 1,26 % af EU's gennemsnitlige bruttonationalindkomst mellem 2028 og 2034, skal støtte Europas ambition om at være uafhængigt, sikkert, fremgangsrigt og blomstrende i det kommende årti.Europas voksende udfordringer for så vidt angår sikkerhed, forsvar, konkurrenceevne, migration, energi og modstandsdygtighed over for klimaændringer kræver en stærk og fremadskuende indsats. Kommissionen har derfor foreslået en grundlæggende omlægning af EU-budgettet. Det vil i væsentlig grad øge EU's kapacitet til at gennemføre centrale politikker, håndtere nye og fremspirende prioriteter og fortsat støtte mennesker, virksomheder, EU-lande, regioner, partnere og, frem for alt, EU's fælles fremtid.Centrale elementer i det nye EU-budget:større fleksibilitet i hele budgettet, så Europa kan handle og reagere hurtigt, når der er behov for detenklere, mere strømlinede og harmoniserede EU-finansieringsprogrammer med henblik på en lettere adgang til finansieringet budget, der er skræddersyet til lokale behov, med nationale og regionale partnerskabsplaner for en målrettet virkning, dér hvor det gør en forskelen styrkelse af konkurrenceevnen, så Europa kan sikre forsyningskæderne, opskalere innovation og være førende inden for ren og intelligent teknologiafbalancerede nye egne indtægter, der sikrer tilstrækkelige indtægter til vores prioriteter og samtidig minimerer presset på de nationale offentlige finanser.Med det langsigtede budget skal det sikres, at EU's finansiering kanaliseres over mod EU's politiske prioriteter og giver resultater, som EU-landene ikke ville kunne opnå på egen hånd. Det fokuserer på:investering i mennesker, EU-lande og -regionerfremme af uddannelse og demokratiske værdiermere velstand gennem konkurrenceevne, forskning og innovationbeskyttelse af mennesker og opbygning af beredskab og modstandsdygtighed for at kunne klare nye udfordringerbeskyttelse af Europaopbygning af partnerskaber for et stærkere Europa i verdennye egne indtægter, der svarer til vores fælles ambition.Forslaget vil inden den endelige vedtagelse være genstand for forhandling med Europa-Parlamentet, som er valgt af EU-borgerne, og Rådet for Den Europæiske Union, som repræsenterer EU-landene. Det skal træde i kraft i januar 2028. Yderligere oplysningerPressemeddelelse: Et ambitiøst budget for et stærkere Europa: 2028-2034EU-budgettet for 2028-2034 Et budget for europæerneSådan fastlægges EU's langsigtede budgetSpørgsmål og svarKommissionens prioriteter Detaljer Publikationsdato16. juli 2025ForfatterGeneraldirektoratet for Kommunikation