Gå til hovedindholdet
Nyhedsartikel9. juli 2024Generaldirektoratet for Kommunikation2 min læsetid

Lær dine passagerrettigheder i EU at kende, inden du rejser af sted

Holiday planning in Europe

 

Har du pakket kufferten og er klar til at tage af sted? Hvis du er en af dem, der snart skal rejse på sommerferie, håber vi, at alt går efter planen, men hvis noget alligevel går galt, skal du vide, at EU's rejseregler omfatter passagerrettigheder i en række tilfælde. Uanset om dit fly aflyses, dit tog bliver forsinket, eller din bagage bliver væk om bord på dit krydstogtskib, kan du gøre krav gældende i henhold til EU-passagerrettighederne. 

Hvad du har ret til, hvis du skal gøre krav gældende, afhænger af, om du rejser med fly, tog, bus eller skib, og det har også betydning, om du rejser til, ud af eller inden for EU.  I de fleste tilfælde er der dog en standardprocedure, du skal følge, hvis du skal gøre krav gældende på grund af forsinkelse, aflysning eller problemer med bagage. 

Først skal du kontakte det rejseselskab, du har købt din billet fra, ved hjælp af den klageformular, de giver dig. Hvis du ikke modtager svar fra selskabet inden for 1 til 3 måneder afhængigt transporttypen, eller hvis du ikke er tilfreds med svaret, kan du klage til den relevante nationale myndighed i det land, hvor problemet opstod. Du kan desuden altid kontakte dit lands europæiske forbrugercenter og bede om hjælp til eller rådgivning om problemer med dine passagerrettigheder. 

Hvis du stadig har problemer med dit krav, kan også prøve at få løst din tvist med rejseselskabet ved at henvende dig til et udenretslig tvistbilæggelsesorgan eller en alternativ tvistbilæggelsesinstans. Hvis du har købt din billet online, kan du indsende din klage via platformen for onlinetvistbilæggelse. Disse 2 former for tvistbilæggelse er kun for personer med bopæl i EU.  

Hvis du har et handicap eller er bevægelseshæmmet, har du samme ret til at rejse med fly, tog, bus eller skib som alle andre og desuden ret til gratis assistance i terminaler og under transporten. Hvis du mener, at dine rettigheder er blevet tilsidesat, skal du følge ovennævnte retningslinjer for at gøre krav gældende. Læs mere om dine passagerrettigheder nedenfor. 

Få mere at vide 

Passagerrettigheder 

Rettigheder for rejsende med handicap og bevægelseshæmmede 

Udenretslige procedurer for forbrugere 

Onlinetvistbilæggelse 

Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre 

Download appen "Dine passagerrettigheder" på din smartphone (Google Android eller Apple iOS

På rejse i Europa 2024

Detaljer

Publikationsdato
9. juli 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation