Gå til hovedindholdet
Nyhedsartikel28. maj 2024Generaldirektoratet for Kommunikation1 min læsetid

Europas badevand er fortsat sikkert

Two paddle boarders are visible on a lake behind some trees

 

Nu, hvor du ser frem til varme sommerdage, vil det sikkert glæde dig at høre, at langt størstedelen, 85,4 %, af badestrandene i Europa levede op til EU's strengeste badevandskvalitetsstandarder i 2023, og derfor fik betegnelsen "fremragende". Det fremgår af den årlige badevandsrapport, som Det Europæiske Miljøagentur i dag offentliggjorde sammen med Kommissionen.

Rapporten fokuserer på badesikkerhed ud fra overvågning af bakterier, der kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker, i stedet for blot at se på den generelle vandkvalitet. Mens et stort flertal af badeområderne altså opfyldte de højeste kvalitetsstandarder for badevand, levede næsten alle – 96 % – de officielt udpegede badestrande i EU mindst op til minimumskvalitetsstandarderne.  Kun 1,5 % blev klassificeret som "ringe" (321 ud af de 22.081 badesteder), hvilket betyder, at de blev anset for at udgøre en sundhedsrisiko for de badende.

Selv om størstedelen af Europas badevand er fremragende set ud fra et bakteriologisk synspunkt, er forureningen af overfladevandet og grundvandet dog fortsat betydelig og kan blive forværret af klimaændringerne. Det er afgørende vigtigt for mennesker og miljø, at vi øger vandmodstandsdygtigheden i de kommende år.

Badevandsdirektivet, som har bidraget til at forbedre vandkvaliteten, siden det blev indført i 2006, er en ud af flere EU-love, der beskytter vand. EU's vandlovgivning har til formål at sikre, at alle europæere har adgang til tilstrækkeligt vand af god kvalitet, og at tilstanden af alle vandområder i Europa er god. Siden 2000 har EU's vigtigste vandbeskyttelseslov været vandrammedirektivet.

Få mere at vide

2023-vurdering af badevandskvaliteten, herunder landespecifikke faktablade og interaktivt kort

EU-reglerne om badevandskvaliteten 

EU-reglerne om vand

Pressemeddelelse: Europas badevand er fortsat sikkert

Det Europæiske Miljøagentur: Badevandskvalitet

Detaljer

Publikationsdato
28. maj 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation