Gå til hovedindholdet

Protokoltjenesten

Velkommen til Europa-Kommissionens Protokoltjeneste

Velkommen til Protokoltjenesten

Protokoltjenesten har til opgave at lette de diplomatiske forbindelser på højt plan mellem Kommissionen og medlemslandene eller tredjelande, såvel som mellem Kommissionen og andre institutioner og internationale organisationer.

Protokoltjenesten samarbejder med andre afdelinger om at skabe et positivt indtryk af Europa-Kommissionen hos både medlemslandenes og tredjelandenes myndigheder samt andre institutioner og internationale organisationer og i den brede offentlighed og dermed bidrage til at nå Kommissionens overordnede mål.

Protokoltjenesten er et redskab til at skabe gunstige rammer for den politiske beslutningstagning. En gæst, der føler sig godt modtaget, er mere tilbøjelig til at spille en produktiv rolle i de forhandlinger, han eller hun skal deltage i.

Protokoltjenestens vigtigste opgave er at finde fornuftige og logiske løsninger på uundgåelige problemer, hvad enten de er forudsete eller ej. For at kunne være fleksibel er det imidlertid nødvendigt at kende de regler, der normalt gælder.

Europa-Kommissionens Protokoltjeneste skal være moderne, tilpasningsdygtig og effektiv. Der skal tages hensyn til adskillige nationale kulturer og traditioner, når der arbejdes med en "europæisk" protokol – den er nødt til at være mindre formaliseret og mere begrænset, end man normalt ville forvente.

I Europa-Kommissionen er Protokoltjenesten beliggende i Generalsekretariatet og ledes af fungerende protokolchef Pernilla Sjölin.

Kontakt protokolteamet

 

Hvad er en protokol?

En protokol beskrives almindeligvis som et sæt internationalt anerkendte og accepterede
høflighedsregler. Disse veletablerede og hævdvundne regler, procedurer, konventioner og ceremonier
er indført for at gøre det nemmere for lande og borgere at leve og arbejde sammen.
En protokol kan også være en betegnelse for de almindeligt anerkendte og etablerede procedurer eller handlemåder i enhver
gruppe, organisation eller situation.
Udtrykket protokol er afledt af det græske ord protokollan (første lim). Det stammer fra,
at man limede et stykke papir på forsiden af et forseglet dokument for at bevare det og
tilføre det yderligere ægthed. I begyndelsen relaterede udtrykket protokol sig til de forskelligartede
former for interaktioner, der blev observeret i tjenestelige korrespondancer mellem lande, som oftest
var omstændelige. Med tiden er det dog kommet til at dække over et langt bredere område inden for
internationale forbindelser.
I Europa-Kommissionen er Protokoltjenesten beliggende i Generalsekretariatet og
ledes på nuværende tidspunkt af fungerende protokolchef Pernilla Sjölin. Protokoltjenestens opgave er at lette
de diplomatiske forbindelser på højt plan mellem Kommissionen og medlemslandene eller tredjelande.
EU har diplomatiske forbindelser med 192 FN-medlemslande,
herunder de 27 EU-medlemslande og Vatikanet. EU har også akkrediterede delegationsledere
på Cookøerne og Niue samt repræsentationer på Vestbredden og i Gaza, Ny
Kaledonien, Taiwan, Hongkong og Kosovo.
Protokoltjenesten samarbejder med andre afdelinger om at skabe et positivt indtryk af Europa-Kommissionen
hos medlemslandenes og tredjelandenes myndigheder og
i den brede offentlighed og dermed bidrage til at nå Kommissionens overordnede mål. Protokoltjenesten
skal være moderne, tilpasningsdygtig og velfungerende.
Der skal tages hensyn til adskillige nationale kulturer og traditioner, når der arbejdes
med en "europæisk" protokol – den er nødt til at være mindre formaliseret og mere begrænset, end man normalt ville forvente.

Dokumenter

 

20. JANUAR 2022
The Vienna Convention