Gå til hovedindholdet
Nyhedsartikel12. december 2023Generaldirektoratet for Kommunikation1 min læsetid

Nye initiativer skal øge gennemsigtigheden, så det europæiske demokrati styrkes

A young participant in the EU-LAC Forum raising her hand before speaking

 

I demokratiske og åbne samfund kan alle frit udtrykke sig, deltage fuldt ud i samfundslivet og gøre brug af deres rettigheder og frihedsrettigheder. Men i EU har demokratiet også modstandere. Nogle personer har forsøgt at udnytte samfundsmæssig splittelse og sprede misinformation for at svække borgernes demokratiske stemme eller skævvride valgkampagner.

Derfor har Kommissionen foreslået nye initiativer, der skal:

  • sikre gennemsigtighed, når personer og organisationer, der repræsenterer udenlandske interesser forsøger at påvirke beslutningsprocessen i EU. Denne gennemsigtighed kan opnås, hvis vi indfører fælles standarder for, hvordan man kan drages til ansvar, og opretter et åbenhedsregister for enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af et tredjeland.
  • styrke valgprocesserne i EU, støtte en høj valgdeltagelse og beskytte valgrelateret infrastruktur og cybersikkerhed.
  • sikre, at borgere og civilsamfundsorganisationer kan deltage i politikudformningen ved at tilskynde EU-landene til at udvikle en mere konsekvent og organiseret tilgang til aktivt medborgerskab.

Der er i EU stigende bekymring for, at åbenheden i vores samfund kan udnyttes af udenlandske regeringer. 81 % af svarpersonerne i en nylig EU-undersøgelse er enige i, at udenlandsk indblanding i vores demokratiske systemer er et alvorligt problem. Men vi skal også finde måder at gøre vores demokratier mere modstandsdygtige på ved at tilskynde til aktiv deltagelse i vores demokratier.

Denne nye pakke med initiativer bygger på handlingsplanen for europæisk demokrati, der blev vedtaget i 2020, og er en vigtig ekstra indsats for at styrke demokratierne i hele EU forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024.

Se også

Beskyttelse af demokratiet

Faktablad om forslagene til forsvar af demokratiet

Pressemeddelelse: Forsvar af demokratiet – Kommissionen stiller skarpt på skjult udenlandsk indflydelse

Spørgsmål og svar: Forsvar af demokratiet

Eurobarometer-undersøgelse om demokrati

Detaljer

Publikationsdato
12. december 2023
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation