Kort om REPowerEU
Som reaktion på de vanskeligheder og forstyrrelser på det globale energimarked, der er forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, gennemfører Europa-Kommissionen REPowerEU-planen.
REPowerEU blev lanceret i maj 2022 og hjælper EU til at:
- spare energi
- producere ren energi
- diversificere sine energiforsyninger.
Takket være REPowerEU har vi beskyttet EU's borgere og virksomheder mod energimangel, støttet Ukraine ved at svække Ruslands krigskasse og fremskyndet omstillingen til ren energi. Vores fælles indsats fortsætter, og Europa er nu bedre forberedt og mere forenet end nogensinde før.
Putins forsøg på at afpresse Europa ved hjælp af energi er slået fejl.
Ved at handle i fællesskab har EU
- reduceret sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer
- sparet næsten 20 % af sit energiforbrug
- indført gasprisloftet og det globale olieprisloft
- fordoblet yderligere udrulning af vedvarende energi.
Diversificering af vores energiforsyning
Da Rusland invaderede Ukraine, blev det endnu tydeligere, at EU har brug for alternative måder at sikre sin energiforsyning på. Selv om det er korrekt, at nogle medlemslande historisk set importerede mere russisk gas end andre, ville konsekvenserne af eventuelle afbrydelser gå ud over os alle. Derfor er det bydende nødvendigt, at alle medlemslande i fællesskab er parate til at dele gas med deres naboer, hvis det bliver nødvendigt.
Siden september 2022 har russisk gas kun udgjort 8 % af al den rørledningsgas, der er blevet importeret til EU, hvilket er en kraftig reduktion sammenlignet med august 2021, hvor 41 % af EU's import kom fra Rusland.
Med REPowerEU-planen lykkes det os primært at diversificere vores energiforsyninger ved at:
- indgå aftaler med andre tredjelande om rørledningsimport
- investere i fælles køb af flydende naturgas (LNG)
- sikre strategiske partnerskaber med Namibia, Egypten og Kasakhstan for at sikre en stabil og bæredygtig forsyning af vedvarende brint
- underskrive aftaler med Egypten og Israel om eksport af naturgas til Europa.
EU har brug for at sikre sine energiforsyninger ikke blot til den kommende vinter, men også til de kommende år. Det er derfor, at vores partnerskaber har fokus på at skabe en grønnere fremtid hen imod klimaneutralitet.
Den infrastruktur, som vi bruger til gas i dag, kan bruges til ren brint i fremtiden. Vores investering i dag er også en investering i dekarbonisering af vores økonomi i fremtiden.
Sikring af energiforsyninger til overkommelige priser
EU's energiplatform blev lanceret i april 2022 og har spillet en vigtig rolle i diversificeringen af vores energiforsyning i 2022. Platformen hjælper med at koordinere EU's indsats og forhandlinger med eksterne gasleverandører for at forhindre EU-landene i at overbyde hinanden. Platformen udnytter også vægten af EU's indre marked for at opnå bedre vilkår for alle EU's forbrugere.
Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine, foreslog EU fælles indkøb af gas for at sikre, at europæerne har adgang til energi til en overkommelig pris og for at undgå afbrydelser af energiforsyningen. Dette system gjorde det muligt for os at begynde at købe en del af vores gasbehov sammen som europæere og ikke konkurrere indbyrdes om knappe forsyninger.
I maj 2023 lykkedes det EU at tiltrække bud fra i alt 25 forsyningsselskaber, hvilket svarer til mere end 13,4 mia. kubikmeter gas. Dette var en pæn del mere end det samlede efterspørgsel på 11,6 mia. kubikmeter, som EU-virksomheder indgav gennem det første udbud (under AggregateEU-mekanismen). Virksomheder i EU vil nu kunne forhandle vilkårene i leveringskontrakterne direkte med leverandørvirksomhederne. Der vil blive afholdt yderligere fire udbud inden udgangen af 2023.
Nye regler for gaslagring
For at undgå strømafbrydelser og strømmangel blev EU-landene enige om at fylde gaslagrene op inden vinteren.
- Det EU-mål, der blev aftalt sidste år, var at fylde underjordisk gaslagring op til 80 % af kapaciteten inden den 1. november 2022.
Ved at arbejde sammen har EU-landene overgået dette mål og i stedet nået op på 95 % af gaslagringskapaciteten. - Det årlige mål for de kommende vintre vil være at fylde op til 90 % af kapaciteten inden den 1. november.
- I år nåede EU allerede sit mål på 90 % i midten af august.
Energibesparelser
Energibesparelse er den billigste, sikreste og mest miljøvenlige metode til at mindske vores afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland. Europæiske borgere, virksomheder og industri har alle bidraget til dette.
På EU-plan blev medlemslandene enige om at slutte sig til Kommissionens forslag om frivilligt at reducere forbruget af gas i hele EU med 15 % sidste vinter.
Alle EU-landene blev enige om at reducere deres gasforbrug med mindst 15 %
Fra august 2022 til marts 2023 faldt efterspørgslen efter gas med 18 %, og det er således en større reduktion end aftalt.
Medlemslandene udvidede i marts 2023 det frivillige mål for reduktion af gasefterspørgslen med et ekstra år på foranledning af Kommissionen.
Indgreb i gaspriserne
Gaspriserne i Europa er lavere i dag end før Ruslands invasion af Ukraine, hvilket delvist er takket være den koordinerede europæiske reaktion under REPowerEU. Og Europa investerer nu som aldrig før i ren energi og energiuafhængighed.
Ikke desto mindre blev EU-landene enige om at sætte en grænse for prisstigninger på gas for at hjælpe med at beskytte borgerne og økonomien. Der vil blive anvendt et prisloft for gastransaktioner, når og hvis gaspriserne når op på ekstraordinære niveauer.
Denne markedskorrektionsmekanisme er midlertidig og er i kraft indtil februar 2024.
I løbet af det seneste år har vi formået at øge vores produktion og kapacitet:
- for første gang produceres der mere elektricitet fra vind- og solenergi end fra gas
- der er installeret 41 GW ny solenergikapacitet, hvilket er det højeste nogensinde
- vindkapaciteten er øget med 16 GW
- 39 % af vores elektricitet er nu sikret fra vedvarende energikilder.
Vi planlægger at fortsætte udbredelsen af vedvarende energi, og vi forventer, at vores kapacitet vil stige yderligere i 2023 og erstatte yderligere 12 mia. kubikmeter gas med vedvarende energi.
I marts 2023 nåede EU-landene til enighed om en stærkere lovgivning, der skal øge kapaciteten for vedvarende energi ved at hæve EU's bindende mål for 2030 til 42,5 % med en ambition om at nå op på 45 % – dette vil næsten fordoble den eksisterende andel af vedvarende energi i EU.
For at fremme denne rene omstilling skal vi blive bedre til at støtte vores egen industri, uanset om det gælder brint, kemikalier, bioteknologi eller nanoteknologi. For at denne plan skal lykkes, foreslog vi i februar 2023 en industriplan for den grønne pagt for Europa.
Finansiering af REPowerEU
REPowerEU-planen har krævet massive investeringer og reformer. Vi mobiliserer næsten 300 mia. euro, hvoraf ca. 72 mia. euro vil være i form af tilskud og ca. 225 mia. euro i lån. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i denne finansiering.
Dette vil omfatte ca. 10. mia. euro i manglende forbindelser til gas og LNG, så intet medlemsland lades alene, og op til 2 mia. euro til olieinfrastruktur for at sætte en stopper for leverancerne af russisk olie. Resten af finansieringen (95 % af den) vil gå til fremskyndelse og opskalering af omstillingen til ren energi.
- Midler fra samhørighedspolitikken
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
- Connecting Europe-faciliteten
- Innovationsfonden
- National finansiering og EU-finansiering til støtte for REPowerEU's målsætninger
- Nationale beskatningsinitiativer
- Private investeringer
- Den Europæiske Investeringsbank
De næste skridt
De fremskridt, vi har gjort i det seneste år, har bidraget til at afslutte vinteren (2022/2023) på et godt niveau, uden gasmangel, og vi kan derfor med sikkerhed begynde den næste genopfyldningssæson med halvt opfyldte lagre.
Men så længe Rusland fortsætter sin brutale invasion af Ukraine og bruger sine energiforsyninger som våben, skal vi ikke tro, at der ikke stadig er en udfordrende tid i vente.
Derfor vil vi fokusere på den fortsatte gennemførelse af REPowerEU-planen, især
- nye nationale REPowerEU-kapitler under den ajourførte genopretnings- og resiliensfacilitet
- skub i dekarboniseringen af industrien
- vedtagelse og gennemførelse af ny lovgivning med henblik på hurtigere udrulning af vedvarende energi
- investeringer i energiinfrastruktur og -sammenkoblinger
- lovgivning, som skal øge energieffektiviteten
- en moderne lovramme for brint og et brintfremmende initiativ.
Tidslinje
- 10. maj 2023
Lancering af det første fælles gasindkøb gennem EU's energiplatform.
- 25. april 2023
- 30. marts 2023
Rådet og Europa-Parlamentet når frem til en foreløbig aftale om direktivet om vedvarende energi.
- 14. december 2022
Europa-Parlamentet og Rådet når til politisk enighed om finansiering af REPowerEU og giver medlemslandene mulighed for at indføre REPowerEU-kapitler i deres genopretnings- og resiliensplaner.
- 9. december 2022
En ny industriel alliance skal booste EU's solkraft og energisikkerhed.
- 9. november 2022
Kommissionen optrapper den grønne omstilling væk fra russisk gas ved at fremskynde udstedelsen af tilladelser inden for vedvarende energi.
- 26. juli 2022
På grundlag af Kommissionens forslag når Rådet til enighed om at sikre en velgennemtænkt og koordineret reduktion af gasforbruget i hele EU som forberedelse til den kommende vinter.
- 20. juli 2022
Spar på gassen til en sikker vinter: Kommissionen foreslår en plan for reduktion af efterspørgslen efter gas, der skal forberede EU på forsyningsnedskæringer.
- 18. juli 2022
EU og Aserbajdsjan underskriver et nyt aftalememorandum om et strategisk partnerskab på energiområdet, der danner grundlag for et langsigtet partnerskab om energieffektivitet og ren energi. Takket være dette vil kapaciteten i den sydlige gaskorridor blive fordoblet, så der kan leveres mindst 20 mia. kubikmeter om året til EU senest i 2027.
- 15. juli 2022
Kommissionen godkender IPCEI Hy2Tech, det første "vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse" i brintsektoren nogensinde. Projektet har til formål at udvikle innovative teknologier til brintværdikæden, der skal dekarbonisere industrielle processer og transport. Det omfatter 35 virksomheder og 41 projekter fra 15 medlemslande.
- 27. juni 2022
Der vedtages nye regler for gaslagring. De vil styrke EU's gasforsyningssikkerhed de kommende vintre. Reglerne kræver, at EU's medlemslande fylder deres lagerfaciliteter til 80 % af kapaciteten inden november i år og til 90 % derefter.
- 23. juni 2022
EU og Norge enes om at uddybe deres partnerskab for at øge gasforsyningerne på kort og lang sigt, tackle de høje energipriser og styrke samarbejdet om ren energi, bl.a. om brint.
- 17. juni 2022
EU, USA og 11 andre lande lancerer "det globale metantilsagns energivej" som katalysator for reduktioner af metanemissioner i olie- og gassektoren for at fremme både klimafremskridt og energisikkerhed.
- 15. juni 2022
EU, Egypten og Israel underskriver et trilateralt aftalememorandum om eksport af naturgas til Europa. Naturgas fra Israel, Egypten og andre kilder i det østlige Middelhavsområde vil blive sendt til Europa via Egyptens infrastruktur for eksport af LNG.
- 25. maj 2022
Kommissionen opretter en taskforce for EU's energiplatform, der skal sikre alternative forsyninger.
- 18. maj 2022
Kommissionen fremlægger REPowerEU, en plan om hurtigt at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og hurtigt fremme den grønne omstilling.