Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Europa-Kommissionen

Dine grundlæggende rettigheder i EU

I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsættes de grundlæggende rettigheder for alle i EU.

banner charter fundamental rights

EU's charter om grundlæggende rettigheder

EU's værdimæssige fundament er grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstaten. Disse værdier er tæt forbundne, da respekten for de grundlæggende rettigheder er afgørende i demokratiske samfund baseret på retsstatsprincippet.

EU arbejder for at beskytte og fremme sine grundlæggende værdier og de grundlæggende rettigheder både i og uden for EU. Beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder i EU er baseret på EU's traktatgrundlag og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. De grundlæggende rettigheder har alle samme værdi som den bindende primære ret. Med Lissabontraktatens ikrafttræden i december 2009 blev chartret juridisk bindende for EU.

Chartret

Strategien til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU

I strategien til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU er der foreslået foranstaltninger til sikring af, at medlemsstaterne anvender chartret effektivt, styrkelse af civilsamfundsorganisationer, rettighedsforkæmpere og retsvæsenets aktører, fremme af anvendelsen af chartret som ledetråd for EU's institutioner og styrkelse af borgernes kendskab til deres rettigheder i henhold til chartret.

Find flere oplysninger om:

  • årsberetninger om anvendelsen af chartret
  • kontaktpunkter for chartret
  • undervisning i grundlæggende rettigheder
  • oplysning om chartret
  • grundlæggende rettigheder i konsekvensanalyser
  • finansiering til støtte for anvendelsen af grundlæggende rettigheder
  • et velfungerende civilsamfundsmæssigt råderum til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder

Læs mere 

Indberetning af en overtrædelse af dine grundlæggende rettigheder

EU har forskellige værktøjer til at håndtere og indberette overtrædelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelse af EU-retten. 

Læs mere om: 

  • hvornår chartret gælder
  • hvordan du indberetter en overtrædelse af dine rettigheder

Læs mere

Chartrets regionale og internationale dimensioner

EU arbejder for at fremme de grundlæggende rettigheder i international sammenhæng. 

Læs mere om:

  • forholdet mellem chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention
  • EU's udenrigspolitiske indsats for menneskerettigheder

Læs mere

FRA's og EIGE's roller

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) blev oprettet i 2007 for at yde bistand og bidrage med ekspertise i forbindelse med grundlæggende rettigheder til EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivningen. FRA blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 (som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/555 af 5. april 2022). Agenturet planlægger sin forskning på grundlag af et halvårligt enhedsprogrammeringsdokument. 

FRA indsamler og offentliggør relevante, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger og data om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder og fremmer dialogen med civilsamfundet for at øge bevidstheden om grundlæggende rettigheder og orientere om sit arbejde. 

FRA indsamler og offentliggør også data og oplysninger om chartret, herunder gennem Charterpedia, en onlineinformationsportal om grundlæggende rettigheder. Agenturet tilbyder også onlinekurser om chartret 

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) bistår EU-institutionerne og medlemsstaterne med at integrere princippet om ligestilling mellem kønnene i deres politikker og med at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling. Det leverer forskning og information af høj kvalitet for at støtte dem i deres bestræbelser på at sikre lighed mellem kønnene. EIGE blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1922/2006

Sociale medier

Du kan finde de seneste oplysninger og publikationer på vores sociale mediekanaler.