På vej mod et klimaneutralt Europa inden 2050
At gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i verden er en bindende forpligtelse i henhold til EU's klimalovgivning.
Vi fremsatte i juli 2021 forslag om at gøre alle sektorer i EU's økonomi rustet til at imødegå denne udfordring og begynde med at reducere emissionerne med mindst 55 % inden udgangen af dette årti. Fit for 55-lovgivningen, som nu er færdigvedtaget, har fået EU på rette kurs til at nå klimamålene senest i 2030 på en retfærdig, omkostningseffektiv og konkurrencedygtig måde.
Det viser, at Europa lever op til sit løfte til borgerne og internationale partnere om at føre an i klimaindsatsen og forme den grønne omstilling til gavn for borgerne og erhvervslivet.
Vi skal omstille vores økonomi og samfund
Klimaændringer er den største udfordring i vores tid. Og det giver mulighed for at opbygge en ny økonomisk model.
Den europæiske grønne pagt indeholder den overordnede plan for denne gennemgribende forandring, som vil medføre mange fordele, lige fra nye muligheder for innovation, investeringer og grønne job til forbedring af vores sundhed og trivsel.
Alle 27 EU-lande har forpligtet sig til at gøre EU til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Og for at nå dertil har de lovet at reducere emissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
EU har nu juridisk bindende klimamål, der dækker alle centrale sektorer i økonomien. Den samlede pakke omfatter:
- emissionsreduktionsmål for mange forskellige sektorer
- et mål om at fremme naturlige kulstofdræn
- et opdateret emissionshandelssystem, der skal begrænse emissionerne, sætte en pris på forurening og generere investeringer i den grønne omstilling
- og social støtte til borgere og små virksomheder
EU-landene vil nu bruge 100 % af deres indtægter fra emissionshandel på klima- og energirelaterede projekter og den sociale dimension af omstillingen.
Den nye sociale klimafond vil afsætte 65 mia. euro fra EU-budgettet og over 86 mia. euro i alt til at støtte de mest sårbare borgere og små virksomheder i forbindelse med den grønne omstilling. Dette vil give alle flere muligheder, fordi man bekæmper ulighed og energifattigdom og styrker de europæiske virksomheders konkurrenceevne, så ingen lades i stikken.
For at sikre lige vilkår for alle europæiske virksomheder skal den nye CO2-grænsetilpasningsmekanisme sørge for, at importerede produkter også pålægges en CO2-afgift ved grænsen i de omfattede sektorer. Dette er et værdifuldt redskab til at fremme globale emissionsreduktioner og udnytte EU-markedet til at nå vores globale klimamål.
Som et yderligere skridt hen imod klimaneutralitet har Kommissionen i februar 2024 præsenteret sin vurdering om et 2040-klimamål for EU. Den anbefaler en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne i EU på 90 % i 2040 i forhold til 1990-niveauet, hvilket er i overensstemmelse med den seneste videnskabelige rådgivning og EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Europa-Parlamentet og medlemsstaterne vil røfte målet, og den næste Kommission vil fremsætte lovgivningsforslag på grundlag heraf.
Vores omstilling til grønnere transport giver alle europæere rene, tilgængelige og økonomisk overkommelige transport- og logistikløsninger, der forbinder landdistrikter og fjerntliggende regioner med de øvrige områder.
Med de nye CO2-standarder vil alle nye biler og varevogne, der registreres i Europa, være nulemissionskøretøjer i 2035. Som et mellemliggende skridt i retning af nul emissioner vil de gennemsnitlige udledninger fra nye biler skulle falde med 55 % og fra nye varevogne med 50 % inden 2030. Det vil sætte en fast kurs for vejtransporten hen imod nulemission i 2050.
EU arbejder på at udvikle den infrastruktur, som borgerne skal bruge til at lade nulemissionskøretøjer op på både korte og lange strækninger. Der vil komme bindende mål for etablering af elladestandere- og brintoptankningsanlæg langs de europæiske veje. Der skal være tilstrækkelig offentlig opladningskapacitet til at imødekomme efterspørgslen fra det voksende antal nulemissionsbiler, der vil komme på markedet, samt til yderligere forsyning af private opladere i hjemmet og på arbejdspladsen.
Desuden vil vejtransport fra 2027 blive omfattet af emissionshandel. Desuden vil der blive sat en pris på forurening, der vil blive sat ind på stimulere renere brændstofforbrug, og der vil blive geninvesteret i rene teknologier.
CO2-prissætningen gælder allerede i dag for luftfartssektoren – indtil nu for flyvninger inden for EØS og afgange til Schweiz og UK. Fra 2024 vil andre flyvninger end indenrigsflyvninger til og fra regioner i den yderste periferi også være omfattet.
For at fremme brugen af bæredygtige flybrændstoffer har man forhøjet den minimumsandel af bæredygtige flybrændstoffer, som brændstofleverandørerne skal blande i petroleum, når de forsyner lufthavne i EU.
CO2-prissætningen er også blevet udvidet til også at omfatte søfartssektoren. Der er fastsat et mål for gradvise reduktioner af den årlige gennemsnitlige drivhusgasintensitet for den energi, der bruges om bord på skibe, for at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer.
Den grønne omstilling giver den europæiske industri store muligheder ved at skabe markeder for rene teknologier og produkter.
Industriplanen for den grønne pagt, som blev præsenteret i februar 2023, skal styrke den europæiske nulemissionsindustris konkurrenceevne og understøtte en hurtig omstilling til klimaneutralitet.
Målet med industriplanen for den grønne pagt er at sikre EU's position som centrum for industriel innovation og ren teknologi med udgangspunkt i fire indsatsområder:
- Forudsigelig og forenklet lovgivning
- Hurtigere adgang til finansiering
- Udvikling af færdigheder
- Åben og fair handel som forudsætning for modstandsdygtige forsyningskæder
Forslaget til en forordning om nettonulindustri, der blev fremlagt i marts 2023, er en del af industriplanen for den grønne pagt, der skal øge produktionen af rene teknologier i EU, skabe grønne job og sikre, at EU er godt rustet til omstillingen til ren energi. Forordningen skal dels skabe bedre betingelser for etablering af nettonulprojekter i Europa, dels tiltrække investeringer.
Mål: mindst 40 % af EU's årlige behov for udbredelse af strategiske nettonulteknologier skal være opfyldt senest i 2030.
Hvis vi skal have reduceret drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030, er det nødvendigt at øge andelen af vedvarende energi og opnå større energieffektivitet.
Den russiske angreb på Ukraine og den efterfølgende forstyrrelse af energimarkedet og -priserne har styrket tanken om, at EU er nødt at lægge afhængigheden af russiske fossile brændstoffer bag sig og fremskynde den grønne omstilling.
Med REPowerEU-planen, der blev fremlagt i maj 2022, løftede Kommissionen sløret for sine planer om at hjælpe EU-landene med at
- udbrede mere vedvarende energi
- spare energi
- diversificere deres energiforsyninger.
I marts 2023 nåede EU til enighed om en stærkere lovgivning, der skal øge kapaciteten inden for vedvarende energi ved at hæve sit bindende mål for 2030 til mindst 42,5 %. Det er en stigning fra det nuværende mål på 32 %, og ambitionen er at nå 45 %. Det vil næsten være en fordobling af den eksisterende andel af vedvarende energi i EU.
Desuden er det vigtigt at reducere energiforbruget for at nedbringe både de aktuelle udledninger og energiomkostningerne for forbrugerne og industrien.
Der er fastsat et nyt bindende mål på EU-plan, der går ud på at forbedre energieffektiviteten med 11,7 % inden 2030. EU-landene skal i gennemsnit foretage årlige besparelser på 1,49 % fra 2024 til 2030. Og de vil nu også skulle prioritere forbedringer af energieffektiviteten hos personer, der er berørt af energifattigdom.
Afgiftssystemet for energiprodukter skal også understøtte den grønne omstilling ved at give de rette incitamenter. Kommissionen har foreslået at tilpasse minimumsafgiftssatserne for opvarmning og transport til vores klimamål, samtidig med at de sociale følger afbødes og sårbare borgere bliver hjulpet. Dette forslag er stadig ved at blive forhandlet.
Hvis vi renoverer vores hjem og andre bygninger, vil det spare energi, beskytte mod ekstrem varme og kulde og medvirke til at bekæmpe energifattigdom.
Kommissionen sigter mod mindst at fordoble renoveringsprocenten i løbet af de næste ti år og sikre større energi- og ressourceeffektivitet i forbindelse med renoveringer. Det vil forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor i og bruger bygningerne, reducere Europas drivhusgasemissioner, fremme digitaliseringen, og øge genbrugen og genanvendelsen af materialer.
For at sætte skub i de nødvendige renoveringer foreslog vi i 2021 en revision af EU's direktiv om bygningers energimæssige ydeevne med det formål gradvist at forbedre bygningers energimæssige ydeevne i hele Europa under nøje hensyntagen til de nationale forhold.
De nødvendige forbedringer kan opnås gennem en række individuelle tiltag som isolering, udskiftning af gamle vinduer og døre, opgradering af varmesystemer og installation af solpaneler.
Den nyligt oprettede socialfond for klimaindsatsen skal hjælpe de EU-borgere, der er mest berørt af eller risikerer energi- eller mobilitetsfattigdom. Den vil yde over 86 mia. euro i alt til støtte for de mest sårbare borgere og små virksomheder i forbindelse med den grønne omstilling.
Fonden skal hjælpe de mest sårbare grupper via strukturelle tiltag og investeringer i energieffektivitet, renovering af bygninger (f.eks. isolering), ren opvarmning og køling (f.eks. varmepumper) og indførelse af vedvarende energi (f.eks. solpaneler) samt i nul- og lavemissionsmobilitet og -transport, bl.a. offentlig transport.
For at supplere EU's bygningslovgivning er der indført et nyt vejledende nationalt benchmark på 49 % vedvarende energi i bygningssektoren, som skal fungere som pejlemærke for medlemslandene.
Den offentlige sektor vil desuden skulle leve op til et nyt årligt mål for reduktion af energiforbruget på 1,9 %. EU-landenes forpligtelse til hvert år at renovere mindst 3 % af det samlede etageareal i bygninger, der ejes af den offentlige forvaltning, udvides fra at blot at gælde for det statslige niveau til at omfatte alle niveauer af den offentlige forvaltning.
Desuden vil brændstofforbruget i bygninger og inden for transport fra 2027 blive omfattet af emissionshandel, og der vil blive sat en pris på forurening, der vil blive sat ind på stimulere renere brændstofforbrug, og der vil blive geninvesteret i rene teknologier.
For at få absorberet og lagret kulstof er det en hurtig og billig løsning at genoprette naturen og give biodiversiteten mulighed for at stige igen. EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er en omfattende og langsigtet plan, der skal beskytte naturen og føre til genopretning af Europas biodiversitet til gavn for menneskene, klimaet og kloden.
Strategien indeholder specifikke forpligtelser og tiltag:
- udvidelse af de eksisterende Natura 2000-områder, det EU-dækkende net af beskyttede land- og havområder
- lancering af en EU-naturgenopretningsplan, herunder den første naturgenopretningslov nogensinde, som der i øjeblikket forhandles om
- frigørelse af midler til biodiversitet for at muliggøre den nødvendige transformative forandring
- indførelse af tiltag til at tackle den globale biodiversitetsudfordring
Især spiller naturgenopretning en afgørende rolle med hensyn til at begrænse udviklingen i den globale opvarmning, fordi den fører til større opsamling og lagring af kulstof. Desuden har den stor indflydelse på tilpasningen til klimaændringer og afbøder konsekvenserne af de stadig alvorligere naturkatastrofer som oversvømmelser, tørke og hedebølger.
Dertil kommer, at den ikkebæredygtige udnyttelse af EU's naturressourcer, særlig forringelsen og forureningen af jordbunden, er en væsentlig årsag til klima- og biodiversitetskrisen. For at sætte ind over for dette problem har Kommissionen foreslået et direktiv om overvågning af jordbunden, som vil gøre det muligt for EU at opnå en sund jordbund senest i 2050 ved hjælp af indsamlede data om jordbundssundhed, der skal stilles til rådighed for landbrugere og andre forvaltere af jordbunden.
Det er af afgørende betydning at øge nettokulstoffjernelsen og fremme brugen af kulstofdræn i EU. EU's mål for nettokulstoffjernelse gennem naturlige dræn sættes op til 310 mio. ton CO2-ækvivalenter senest i 2030. Medlemslandene har en fælles opgave i at fjerne kulstof fra atmosfæren, og de er hver især ansvarlige for at tage hånd om og udvide omfanget af deres kulstofdræn, så de opfylder det nye EU-mål.
Bioenergi bidrager til at udfase fossile brændstoffer og dekarbonisere EU's økonomi. Men den skal bruges på en bæredygtig måde. Der vil blive anvendt strenge nye kriterier for at undgå ikkebæredygtig skovhugst og beskytte områder med høj biodiversitet i overensstemmelse med de øgede klima- og biodiversitetsambitioner.
Vi kan kun løse den globale trussel fra klimaændringerne ved at samarbejde med vores internationale partnere.
Den europæiske grønne pagt har allerede været et positivt eksempel og har fået store internationale partnere til at fastsætte deres egne måldatoer for klimaneutralitet.
Med vores investeringer i vedvarende energiteknologi er vi i færd med at udvikler vi ekspertise og produkter, som resten af verden også får gavn af.
Med vores omstilling til grøn transport er vi i gang med at skabe verdensførende virksomheder, som kan forsyne et voksende globalt marked. Ved at samarbejde med vores internationale partnere vil vi i fællesskab reducere emissionerne inden for søtransport og luftfart i hele verden.
På FN's COP28-topmøde i Dubai i 2023 pressede EU på for en betydelig opskalering af de globale klimaambitioner for at holde 1,5 °C-målet inden for rækkevidde i overensstemmelse med Parisaftalen. EU sikrede desuden en aftale om at fremskynde den globale omstilling væk fra fossile brændstoffer og tredoble brugen af vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten i dette årti
EU, medlemslandene og Den Europæiske Investeringsbank er tilsammen den største bidragyder af offentlig klimafinansiering til udviklingslandene med over 28,5 mia. euro alene i 2022.