Gå til hovedindholdet
Nyhedsartikel12. marts 2024Generaldirektoratet for Kommunikation1 min læsetid

Fremskridt med hensyn til forvaltning af migration og asyl i EU

Belgian vessel Godetia, for the rescue Operation Triton

 

Kommissionen har gjort status over, hvad der er opnået på migrations- og asylområdet i de seneste fire år. Der er gjort fremskridt på flere områder.

Der er nu indført bæredygtige reformer. Pagten om migration og asyl blev vedtaget i en historisk politisk aftale. Med denne nye EU-lovgivning fastlægges rammen for en retfærdig og effektiv migrationsstyring, herunder:

  • mere sikre ydre grænser
  • hurtige og effektive asyl- og tilbagesendelsesprocedurer med stærkere individuelle garantier
  • et retfærdigt og mere effektivt system for solidaritet og ansvarlighed.

I de seneste fire år har Kommissionen også støttet medlemsstaterne med målrettede og operationelle tiltag. EU har udvidet sine værktøjer til at håndtere irregulær migration, smugling af migranter og andre udfordringer ved at:

  • indføre en tilgang, hvor ruten ses som en helhed
  • styrke grænseforvaltningen
  • ramme de kriminelle netværk, der smugler migranter
  • øge antallet af tilbagesendelser
  • reagere på akutte behov og kriser.

Kommissionen vil fortsat samarbejde med internationale partnere om at håndtere de grundlæggende årsager til migration, bekæmpe smugling af migranter og fremme lovlige migrationsveje.

Migration er en global realitet, der kan styres med effektive migrationspolitikker og EU's samarbejde med partnerlande. Fra begyndelsen af sin mandatperiode har von der Leyen-Kommissionen arbejdet på at etablere en bæredygtig EU-ramme for en effektiv og menneskelig forvaltning af migrationen. En rettidig gennemførelse af pagten er nu afgørende, og Kommissionen vil fremlægge en fælles gennemførelsesplan senest i juni 2024. Kommissionen vil sammen med EU-landene tage alle skridt til at støtte dem finansielt, teknisk og operationelt.

Yderligere oplysninger

Ansvarlig migrationsstyring

En ny pagt om migration og asyl

Pressemeddelelse: Kommissionen gør status over de vigtigste resultater inden for migration og asyl

Migration og asyl

 

Detaljer

Publikationsdato
12. marts 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation