"Gå ikke glip af en eneste screening – udskyd det ikke engang med en måned," siger Maria, næstformand for en kræftstøttegruppe af frivillige på sin arbejdsplads i Bruxelles. Maria blev diagnosticeret med kræft i 2013 i en alder af 38 år via et rutinetjek. "Jeg var på sygeorlov i et år og havde behov for omfattende kirurgi. Jeg var den yngste på det hospital, hvor jeg blev behandlet. Den alder, hvor du kan udvikle kræft, falder dramatisk."
Oktober er den internationale brystkræftmåned, og det giver muligheden for at øge bevidstheden om sygdommen, yde støtte til kvinder med brystkræft og sætte fokus på, hvordan tidlig screening i høj grad kan forbedre chancerne for helbredelse.
EU spiller en aktiv rolle i kampen mod brystkræft. Som led i sin strategi for en europæisk sundhedsunion har EU indført en kræfthandlingsplan. Den går ud på at skabe meningsfulde forandringer i EU-landene for at opnå bedre kræftforebyggelse, -behandling og -pleje samt højere livskvalitet for alle EU-borgere. I 2022 blev der vedtaget nye opdaterede retningslinjer for screening på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation af brystkræft, tyk- og endetarmskræft og livmoderhalskræft. EU's mål er at tilbyde screening af 90 % af de relevante målgrupper i hele EU.
I øjeblikket tegner brystkræft sig for næsten 30 % af alle diagnosticerede kræftformer hos kvinder i EU. Der er dog markant forskel på, i hvor høj grad kvinder i forskellige lande og befolkningsgrupper bliver screenet. I 2022 oprettede EU det første europæiske register over uligheder på kræftområdet for at fastlægge tendenser, forskelle og uligheder inden for og imellem EU-landene og -regionerne. Resultaterne indgår i EU's fremtidige politikker og investeringer i behandling af brystkræft.
"Jeg var alene, da jeg blev diagnosticeret," siger Valentina, som er medlem af Maria's kræftstøttegruppe. "Støttegruppen blev min anden familie. Det bliver lettere at leve, når du deler det med andre. Et venligt ord fra en kollega kan gøre hele forskellen." Gruppen har 200 medlemmer, som enten har haft eller har kræft eller er omsorgspersoner for kræftramte.
"Alle skulle prøve at organisere en sådan gruppe," siger Valentina. Gruppen hjælper med alt lige fra rådgivning om, hvordan man kan navigere i "det hav af procedurer", der omgiver kræftbehandling, til yogahold og gåture i skoven. Valentina understreger betydningen af fysisk aktivitet for at få mere energi efter kræftbehandlingen. "Jeg var ikke rigtig sporty, før jeg fik kræft," siger hun med et grin, "men nu motionerer jeg hver weekend."
Som led i sin genoptræning tilmeldte Valentina sig en ordning i Belgien, der tilskynder kvinder med brystkræft til at deltage i fysisk aktivitet i grupper for at understøtte helbredelsen og mindske risikoen for, at kræften kommer tilbage. Valentina vandrede over 100 km i Island sammen med 9 andre kvinder. "Selv med et højt arbejdspres følte jeg mig så fuld af energi, da jeg fandt ud af, at jeg godt kunne være med." Hendes gruppe kaldte sig Amazonerne. "Vi opdagede først bagefter, at grækerne havde opfundet en etymologi ifølge hvilken amazone skulle stamme fra a-mazos – uden bryst. Disse frygtløse bueskytter skar deres højre bryst, fordi det var i vejen for buestrengen", forklarer Valentina.
Et andet medlem af kræftstøttegruppen, Alice, fik diagnosen brystkræft, mens hun arbejdede i Niger. "Jeg var netop blevet færdig med at amme min 15 måneder gamle datter, og det var i starten af coronapandemien. Lægen sagde, at jeg skulle rejse tilbage til Europa for at få en biopsi, og jeg tog det sidste fly ud, inden lufthavnen blev lukket i flere uger. Desværre var biopsien positiv, og så begyndte min behandling. I Niger har kvinderne ikke de samme muligheder." Hvordan har Alice det nu med det, hun er gået igennem? "Jeg er heldig, jeg er født i Europa," svarer hun.
Se også
Kræfthandlingsplanen for Europa
Kampagne #GetScreenedEU med information om kræftscreeningsprogrammer i EU-landene
Detaljer
- Publikationsdato
- 16. oktober 2024
- Forfatter
- Generaldirektoratet for Kommunikation