Gå til hovedindholdet

Sådan arbejder vi – Den Interne Revisionstjeneste

Den Interne Revisionstjeneste er en central del af Europa-Kommissionens og EU-agenturernes interne revisionssystem. Tjenesten yder uafhængig og objektiv sikkerheds- og rådgivningsservice.

Sådan arbejder vi

Den Interne Revisionstjeneste arbejder sammen med Kommissionens afdelinger og agenturer om at yde uafhængig rådgivning og komme med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer. 

Kommissionen revideres også af et eksternt organ, Den Europæiske Revisionsret, som ligger i Luxembourg. 

Revisionstjenesten arbejder efter en 3-årsplan, som ajourføres årligt. Planen bygger på risikobaserede metoder, der bl.a. tager højde for risici, som påpeges af Kommissionens ledelse. Tjenestens revisionsprogram forelægges hvert år for Revisionsretten.

Revisionstjenesten rapporterer til revisionsopfølgningsudvalget, som er en anden vigtig del af Kommissionens interne kontrolstruktur.

Revisionsopfølgningsudvalget

Dette udvalg fører tilsyn med revisionsforhold internt i Kommissionen og rapporterer årligt til kommissærkollegiet.

Det spiller en forebyggende rolle ved at gøre opmærksom på spørgsmål, som kan have alvorlige konsekvenser for Kommissionens omdømme, hvis der ikke tages hånd om dem. Udvalget sikrer desuden, at Kommissionens afdelinger følger op på revisionsanbefalingerne på en effektiv måde.

Uafhængighed

Vores uafhængighed er sikret gennem beskrivelsen af vores opgaver, som forbyder andre myndigheder at blande sig i vores revisionsarbejde eller at bede os om at ændre indholdet af vores revisioner. Hvis vores revisorer føler, at deres uafhængighed "faktisk eller tilsyneladende bringes i fare", er de forpligtet til at oplyse alt om dette. 

Den Interne Revisionstjeneste behandler alle interessenter på en fair og åben måde og har udviklet en god praksis, der understøtter dens værdier på alle stadier i revisionsprocessen.

Vi udfører alt vores arbejde i henhold til Institute of Internal Auditors' (IIA) internationale faglige standarder og sikrer dermed, at vi lever op til de højeste standarder, som anvendes i den private sektor, andre internationale organisationer og de offentlige organer i EU's medlemslande.

Vi er certificeret efter og følger IIA's standarder og etiske kodeks.

Documents

28. NOVEMBER 2022
Mission Charter - Internal Audit Service

19. DECEMBER 2023
How the IAS processes and protects your personal data (Privacy Statement)

27. FEBRUAR 2020
Update of the Charter of the Audit Progress Committee

27. FEBRUAR 2020
Update of the Charter of the Audit Progress Committee - Annex

28. APRIL 2023
How the Audit Progress Committee Secretariat (APCS) processes and protects your personal data (Privacy Statement)