Gå til hovedindholdet
  • Nyhedsartikel
  • 17. juli 2024
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid

Bedre togforbindelser: mere bekvemme og bæredygtige togrejser i EU

The use of Wi-Fi and roaming in train and metro stations, and in public spaces

 

Det bliver lettere og mere bæredygtigt at rejse med tog i Europa takket være en række nye EU-initiativer. Nye forordninger om det transeuropæiske transportnet (TEN-T), der for nylig er trådt i kraft, vil forbedre jernbaneforbindelserne og gøre vores rejser grønnere. Det betyder bedre og mere effektive togforbindelser i hele Europa.

EU's handlingsplan til fremme af passagertogdriften over lange afstande og på tværs af grænserne er en central del af denne indsats. Målet er at fordoble højhastighedstogtrafikken inden 2030 og tredoble den inden 2050. Handlingsplanen, der blev lanceret i 2021, fokuserer på at fjerne hindringer, øge interoperabiliteten, modernisere infrastrukturen for togpassagerer og forbedre kvaliteten af servicen i EU-landene.

For at give rejser på tværs af grænserne et ekstra boost vil Europa-Kommissionen støtte 10 pilotprojekter, der skal udvide togdriften mellem landene. De nye forbedrede jernbaneforbindelser vil gøre det hurtigere, lettere og billigere at rejse i hele EU.

For unge er der først og fremmest DiscoverEU-programmet, som regelmæssigt giver 18-årige mulighed for at udforske Europa med tog med et gratis rejsekort. DiscoverEU tilskynder til kulturel udveksling og sætter fokus på de miljømæssige fordele ved jernbanetransport. Den næste ansøgningsrunde forventes at starte i efteråret 2024.

Et andet vigtigt fokusområde i EU's transportpolitik er passagerrettigheder. Rejsende i Europa er godt beskyttet, hvis noget går galt under rejsen. EU-borgernes passagerrettigheder omfatter forsinkelser, aflysninger og tilgængelighedsproblemer.

EU arbejder målrettet på at gøre togrejser til folks førstevalg ved at forbedre lovgivningen, udarbejde ambitiøse planer og støtte særlige programmer. Denne indsats har til formål at gøre togtransporten mere bæredygtig og effektiv og sikre gode forbindelser på tværs af hele Europa.

Få mere at vide

Handlingsplan til fremme af passagertogdriften over lange afstande og på tværs af landegrænser

Bedre togforbindelser i Europa: 10 EU-pilotprojekter til fremme af jernbanetransport mellem landene

Mobilitetsstrategi

DiscoverEU

Lær dine passagerrettigheder i EU at kende, inden du rejser af sted

Togpassagerers rettigheder

På rejse i Europa i 2024

Detaljer

Publikationsdato
17. juli 2024
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation