Strategisk fremsynsrapport 2022

Med en fornyet følelse af hast i forbindelse med den hurtige udvikling i den geopolitiske situation giver den strategiske fremsynsrapport 2022 om sammenkobling af den grønne og den digitale omstilling i den nye geopolitiske kontekst et fremadskuende og omfattende perspektiv på samspillet mellem den dobbelte omstilling frem til 2050.

Begge omstillinger står øverst på EU's politiske dagsorden, og samspillet mellem dem vil få massive konsekvenser for fremtiden. Selv om de er af forskellig art og hver genstand for en specifik dynamik, fortjener sammenkoblingen imellem dem – dvs. deres kapacitet til at styrke hinanden – en nærmere undersøgelse. En bedre forståelse af disse interaktioner er afgørende for at maksimere deres synergier og minimere deres spændinger. Dette er afgørende i den nuværende geopolitiske kontekst, hvor EU sigter mod at fremskynde både den grønne og den digitale omstilling og i sidste ende styrke EU's modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi. Den strategisk fremsynsrapport 2022 indeholder en fremtidsorienteret analyse af den vigtige rolle, som digitale teknologier spiller, samt de geopolitiske, økonomiske, sociale og reguleringsmæssige faktorers indflydelse på sammenkoblingen. På baggrund af denne analyse identificerer rapporten ti nøgleområder, hvor der vil være behov for handling.

Meddelelsen bygger på Det Fælles Forskningscenters "Science for policy"-rapport: "Towards a green and digital future. Key requirements for successful twin transitions in the European Union".

Væsentlige synergier og spændinger:

Der er stærke synergier mellem den grønne og den digitale omstilling:

• Digitale teknologier kan spille en central rolle i at nå klimaneutralitet, reducere forureningen og genoprette biodiversiteten. For eksempel vil personlig overvågning af forureningseksponering og adgang til miljødata gennem netværk af mikrosensorer og intelligente enheder sætte folk i stand til at træffe kvalificerede valg.
• En fortsættelse af den grønne omstilling vil forandre den digitale sektor. For eksempel vil opnåelsen af klimaneutralitet og energieffektivitet i datacentre og cloudinfrastrukturer senest i 2030, herunder ved at opfylde deres efterspørgsel efter sol- og vindenergi, støtte en grønnere teknologi. F.eks. big data-analyse, blockchain eller tingenes internet.

Der er dog også områder, hvor de to omstillinger kan påvirke hinanden negativt:

• Energiforbruget kan stige, hvis de digitale teknologier ikke bliver mere energieffektive. IKT står for 5-9 % af det globale elforbrug. Dette kan vokse, efterhånden som brugen af blockchain, tingenes internet, platforme, søgemaskiner og virtual reality-koncepter øges.
• Den øgede brug af digitale teknologier kan øge det elektroniske affald og dets indvirkning på miljøet. Det kan nå op på 75 mio. ton i 2030.
• Fremskridt inden for digitalisering vil også øge vandforbruget, f.eks. til nedkøling af datacentre eller til chipfremstilling.

Vigtige teknologier for sammenkoblingen

Hvis digitale teknologier håndteres korrekt, kan de bidrage til at skabe en klimaneutral ressourceeffektiv økonomi og et klimaneutralt ressourceeffektivt samfund og spare ressourcer i vigtige økonomiske sektorer – som også er ansvarlige for de fleste af EU's drivhusgasemissioner i dag:

	Digitalisering af energi: Digitale teknologier kan tilvejebringe de data, der er nødvendige for at matche udbud og efterspørgsel på et mere opdelt niveau og næsten i realtid. Prognoserne for energiproduktion og ‑efterspørgsel kan forbedres ved hjælp af digitale teknologier, nye sensorer, satellitdata og blockchain.
	Grønnere transport: Digitalisering og kunstig intelligens vil også kunne booste nye mere effektive multimodale mobilitetsløsninger såsom "mobilitet som en tjeneste" og "transport som en tjeneste". En ny generation af batterier og digitale teknologier som tingenes internet vil muliggøre et markant skifte til bæredygtighed for alle transportformer, fra passagerer til tunge lastbiler eller luftfart.
	Forstærkning af industriens klimaneutralitet: Intelligente målere og sensorer kan øge energi- og materialeeffektiviteten i produktionen. Digitale tvillinger (virtuel gengivelse af en genstand) kan forbedre systemdesign, afprøve nye produkter, overvåge og sikre forebyggende vedligeholdelse, vurdere produktets livscyklus og udvælge optimale materialer.
	Grøn omlægning af bygninger med digitalisering: Data og teknologier såsom informationsmodeller kan forbedre langsigtede valg i designfasen og øge sektorens energieffektivitet. Tilgængeligheden af anonymiserede data, intelligente apparater samt forbrugeradfærd vil muliggøre målrettede investeringer i renoveringer.
	Mere intelligent og grønnere landbrug: Digitale sensorer kombineret med tjenestebaserede rumdata kan spare vand og energi og samtidig med at brugen af pesticider og gødning reduceres. Digitale platforme, der fremmer lokal distribution og undgår madspild, kan sætte skub i den lokale produktion og afkorte forbrugskredsløb.

De geopolitiske, økonomiske, sociale og reguleringsmæssige faktorers rolle

En vellykket gennemførelse af sammenkoblingen vil også afhænge af de geopolitiske, økonomiske, sociale og reguleringsmæssige faktorer, som omgiver den dobbelte omstilling. De aktuelle geopolitiske forandringer som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine fornyer vigtigheden i at fremskynde den dobbelte omstilling og styrke EU's modstandsdygtighed og åbenhed. De forstærker også behovet for at sikre adgang til kritiske råstoffer, der er nødvendige for at bidrage til den dobbelte omstilling, og for hvilke EU stadig er stærkt afhængigt af tredjelande.

Den grønne og den digitale omstilling vil også kræve, at EU justerer sine økonomiske politikker i retning af større bæredygtighed og mere cirkularitet. Investeringer i bæredygtige projekter fra både den private og den offentlige sektor vil være af afgørende betydning. Det vurderes i den lave ende, at den dobbelte omstilling kan kræve ca. 650 mia. euro årligt i 2030.

Derudover vil retfærdighed og prisoverkommelighed være centrale elementer i begge omstillinger til gavn for alle europæere, sektorer og regioner i og uden for Europa. Personer med lav og middel indkomst er mere sårbare over for virkningerne af den dobbelte omstilling, når det kommer til arbejde, adgang til digitale offentlige tjenester, højere energi og gode priser. Den dobbelte omstilling vil også ændre arbejdsmarkederne og færdighederne markant. EU skal være opmærksom på at styrke den sociale og økonomiske samhørighed under omstillingen.  

Sluttelig vil EU's rolle som global standardiseringskraft være vigtig for at muliggøre sammenkoblingen. Både for at beskytte EU's forbrugere mod ikkebæredygtige produkter eller processer og for at sikre, at internationale standarder respekterer EU's standarder for bæredygtighed og etik.

Indsatsområder for en vellykket sammenkobling

Den strategiske fremsynsrapport identificerede 10 indsatsområder, som er nødvendige for at styrke mulighederne og minimere potentielle risici i forbindelse med samspillet den grønne og den digitale omstilling frem til 2050.

1. Styrkelse af modstandsdygtighed og åben strategisk autonomi i sektorer, som er kritiske for den dobbelte omstilling, f.eks. via det arbejde, der udføres af EU-Observatoriet for Kritiske Teknologier.
2. Styrkelse af det grønne og det digitale diplomati ved at udnytte EU's regulerings- og standardiseringsbeføjelser, fremme EU's værdier og opbygge partnerskaber.
3. Strategisk forvaltning af kritiske forsyninger af materialer og råvarer gennem vedtagelse af en langsigtet systemisk tilgang med henblik på at undgå en ny afhængighedsfælde.
4. Styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed ved eksempelvis at styrke den sociale beskyttelse og velfærdsstaten.
5. Tilpasning af uddannelsessystemerne, så de svarer til den hurtigt skiftende teknologiske og socioøkonomiske virkelighed og støtter arbejdskraftens bevægelighed på tværs af sektorer.
6. Mobilisering af supplerende fremtidssikrede investeringer i nye teknologier og infrastrukturer.
7. Udvikling af overvågningsrammer til måling af velfærd ud over BNP.
8. Sikring af en fremtidssikret lovramme for det indre marked, som er befordrende for bæredygtige forretningsmodeller og forbrugsmønstre.
9. Skærpelse af den globale indsats for fastsættelse af standarder og udnyttelse af EU's pionerfordel inden for bæredygtighedskonkurrenceevne.
10. Fremme af en robust ramme for cybersikkerhed og sikker datadeling for bl.a. at sikre, at kritiske enheder kan forebygge, modstå og komme sig oven på forstyrrelser.