Et angreb på freden og demokratiet
For et år siden, den 24. februar 2022, indledte russiske styrker en omfattende invasion af Ukraine. Denne angrebskrig har siden da spredt død og ødelæggelse i Ukraine.
Da russiske tropper angreb Ukraine, var der udbredt frygt for, at landet ikke ville være i stand til at modstå invasionsstyrkerne ret længe og ville falde. Det, der er sket i løbet af det seneste år, er nøjagtig det modsatte. Det ukrainske folks legendariske tapperhed har forbløffet verden, og modstanden mod fjenden fortsætter og bliver uden vaklen støttet af EU.
På grund af Ruslands barbariske angreb på Ukraines infrastruktur og civilbefolkning er mange ukrainere blevet tvunget til at søge ly i kældre uden elektricitet, gas eller rindende vand. Desuden er skoler i hele landet blevet kraftigt bombarderet, hvilket har forhindret mange børn i at få undervisning.
Krigens indvirkning på dagligdagen
I starten da Ruslands bomber begyndte at regne ned over byer i hele Ukraine, prøvede civilbefolkningen, så godt den kunne, at opretholde et liv med en smule normalitet. Men efter nogle få måneder var det ikke længere muligt at gøre dagligdags ting som at gå til det lokale bageri eller bare følge sine børn i skole på grund af de vedvarende blodige angreb.
Yurii Rylchuk/Ukrinformation/Future Publishing og Van der Stockt for Le Monde/Getty Images
Hyldest til de modige ukrainere
Tal og statistikker kan ikke fortælle hele historien. For bedre at forstå situationen for den almindelige ukrainer har vi indsamlet vidnesbyrd fra nogle af dem, der er hårdest ramt af Ruslands grusomheder.
- Læs historien om Nina Biletska, som skrev dagbog under angrebene på Tjernihiv
- Skolen blev vores hjem – Kharkiv i krig
- Læs historien om Viktor Tkachov, som ejer et bageri, og som det lykkedes at give gratis brød til hospitaler, ældre og militæret.
- Tonya er flygtet fra Odessa og har fundet beskyttelse i EU. Hun fortæller om den hjælp, hun har modtaget i løbet af det seneste år, og om sit håb om at genopbygge Ukraine.
Da krigen begyndte, var Yulia gravid i 36. uge. Det var svært for hende beslutte at flygte så sent i graviditeten. Og hun ønskede ikke at forlade sin mand, som meldte sig til hæren. Hun ønskede, at han skulle holde sit nyfødte barn i sine arme mindst én gang.
Sammenhold med Ukraine, så længe det er nødvendigt
Fra den første dag af Ruslands uberettigede og ulovlige krig mod Ukraine har EU og dets allierede stået fast på den fælles beslutning om at støtte Ukraine. Siden krigens begyndelse har EU ydet 67 mia. euro i økonomisk, humanitær og militær støtte til Ukraine.
Og hjælpen vil fortsætte med at strømme til Kiev, så længe krigen varer, og i tiden derefter.
Læs mere om EU's bistand til Ukraine
Og samtidig vil EU opretholde presset på den russiske regering ved hjælp af en blanding af diplomati og strenge sanktioner.
Tæt politisk samarbejde
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, rejste den 2. februar 2023 med 15 kommissærer til Kiev til det første møde nogensinde mellem kommissærkollegiet og den ukrainske regering, hvilket sendte et stærkt signal om EU's urokkelige engagement i hjælpen til Ukraine.
Det politiske samarbejde med Ukraine har aldrig været stærkere. Det handler om:
- det igangværende arbejde henimod Ukraines medlemskab af EU
- landets adgang til det indre marked
- synkronisering af det ukrainske elnet og det europæiske
- landets adgang til roaming
- beskyttelse af ukrainske børn
Krigens konsekvenser i og uden for Europa
Ruslands angrebskrig har globale konsekvenser, som især påvirker de mest sårbare. De skader, der er anrettet på Ukraines infrastruktur, har påvirket fødevaresikkerheden negativt for millioner af mennesker i hele verden.
EU tager skridt til at sørge for, at den globale fødevaresikkerhed genoprettes gennem internationalt samarbejde. EU mobiliserer også humanitær bistand og støtte til de hårdest ramte landbrugere.
Sammen forbereder vi en lysere fremtid for Ukraine
Andrii Dubchak/Donbas Frontliner via Zaborona/Global Images Ukraine via Getty Images
EU's solidaritet med Ukraine og dets befolkning kommer ikke til at vakle. Vi er fuldstændig klar over, at det ikke kun er det ukrainske folks fremtid, men hele det europæiske kontinents fremtid, der er på spil. Frihed og demokrati er selve kernen i den europæiske ånd, og vi kommer aldrig til at gå på kompromis med disse værdier.
Vi er overbeviste om, at ukrainerne vil sejre, fordi retfærdigheden er på deres side. Og når den dag kommer, vil EU stå side om side med Ukraine for at hjælpe landet med at komme på fode igen og understøtte genopbygningen.
Vi har den politiske vilje til at drage gerningsmændene til ansvar for de begåede forbrydelser – også for den ulovlige aggression. Samtidig med at vi fortsætter med at støtte Den Internationale Straffedomstols arbejde, er vi rede til at samarbejde med verdenssamfundet om at oprette en international ad hoc-domstol eller en "hybrid" specialdomstol, der skal efterforske og retsforfølge Ruslands ulovlige aggressioner. For at hjælpe med at koordinere indsamlingen af bevismateriale vil vi oprette et internationalt center for retsforfølgning af aggressionsforbrydelsen mod Ukraine i Haag.