Et stærkere europæisk forsvar

Den 18. maj 2022 fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant på topmødet i Versailles en analyse af manglerne i forsvarsinvesteringerne. De foreslog også yderligere foranstaltninger og tiltag, der er nødvendige for at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB).

Den 19. juli 2022 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb, der har til formål at fungere som et kortsigtet finansielt instrument til en værdi af 500 mio. euro for at tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel blandt medlemslandene.

Det kommer som reaktion på Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine, der har betydelige konsekvenser for det europæiske forsvar, hvilket har ført til øgede militærudgifter i EU-landene. Forslaget imødekommer også opfordringen fremsat i forbindelse med konferencen om Europas fremtid om en stærkere EU-indsats på forsvarsområdet.

Taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel

Der er allerede oprettet en taskforce for fælles indkøb af forsvarsmateriel, som skal samarbejde med medlemslandene. Det er gjort for at sikre en koordineret tilgang og udglatte medlemslandenes meget kortsigtede behov for offentlige indkøb for at imødegå den nye sikkerhedssituation. Taskforcen vil også lette koordineringen af militær bistand til Ukraine.

Et EU-instrument til styrkelse af forsvarsindustriens kapacitet

Kommissionen foreslog i juli 2022 et kortsigtet EU-instrument til forøgelse af forsvarsindustriens kapacitet gennem fælles indkøb. Dette vil hjælpe EU-landene til at udfylde de mest presserende og kritiske huller gennem tæt samarbejde baseret på taskforcens arbejde. Kommissionen er rede til at afsætte 500 mio. euro fra EU's budget over to år for at tilskynde EU-landene til at imødekomme disse behov på en samarbejdsbaseret måde. 

En EU-ramme for fælles indkøb af forsvarsmateriel

Dette kortsigtede instrument vil bane vejen for en EU-ramme for fælles indkøb på forsvarsområdet. I tredje kvartal af 2022 foreslog Kommissionen en forordning om et europæisk program for forsvarsinvesteringer (EDIP), som vil sætte medlemslandene i stand til at danne et europæisk forsvarskapacitetskonsortium (EDCC). Via EDCC vil de deltagende EU-lande i fællesskab indkøbe forsvarsmateriel, der udvikles på en samarbejdsbaseret måde i EU, og som vil blive fritaget for moms. Derudover kan der ydes associeret EU-finansiering til projekter af stor interesse for EU.

For bedre at kunne udpege det forsvarsmateriel, der skal fokuseres på, foreslår Kommissionen og den højtstående repræsentant desuden gradvist at bevæge sig i retning af en fælles EU-forsvarsplanlægnings og -indkøbsfunktion.

Et styrket europæisk forsvarssamarbejde

Endelig forudsætter et styrket europæisk forsvarssamarbejde også en solid handlingsplan, der skal øge den europæiske forsvarsindustris kapacitet. Til dette formål vil Kommissionen:

• i samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur foretage en grundig kortlægning af EU's nuværende og nødvendige yderligere industrielle produktionskapacitet
• foreslå et initiativ vedrørende kritiske råstoffer, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for bl.a. at lette forsvarsindustriens adgang til kritiske råstoffer og derved styrke EU's modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed
• arbejde på yderligere initiativer for at sikre forsvarsspecifikke færdigheder i forbindelse med forøgelsen af den industrielle kapacitet
• overveje eventuelle ændringer af rammen for forskning og innovation vedrørende produkter med dobbelt anvendelse for at forbedre synergien mellem civile og forsvarsmæssige instrumenter
• arbejde på yderligere tiltag (f.eks. koordinerede indkaldelser af forslag blandt eksisterende EU-instrumenter og EIB-lån) til støtte for kritisk vigtige teknologier og industriel kapacitet ved at udvikle strategiske projekter
• i forbindelse med den overordnede gennemgang af prioriteterne i midtvejsevalueringen af EU's langsigtede budget overveje at styrke budgetterne for Den Europæiske Forsvarsfond og den militære mobilitet gennem Connecting Europe-faciliteten
• fremskynde oprettelsen af CASSINI-initiativet på forsvarsområdet for at tiltrække nye deltagere og støtte innovation på forsvarsområdet.

EIB bør også vurdere, om den skal øge sin støtte til den europæiske forsvarsindustri og fælles indkøb ud over sin løbende støtte vedrørende produkter med dobbelt anvendelse.

De foreslåede tiltag vil gøre EU til en stærkere international partner, også inden for NATO, som fortsat er grundlaget for medlemmernes kollektive forsvar.

Den 15. februar 2022 fremlagde Kommissionen sit yderligere bidrag til at styrke det europæiske forsvar. Dette omfatter en række initiativer på områder, der er afgørende for forsvarssektoren og for sikkerheden i EU, samt en køreplan for kritiske sikkerheds- og forsvarsteknologier. Derfor fremsætter Kommissionen nye forslag til, hvordan man kan opnå et mere integreret og konkurrencedygtigt europæisk forsvarsmarked, navnlig ved yderligere at tilskynde til samarbejde med og inden for EU.

Kommissionen har bl.a. udpeget følgende nye hovedområder som vigtige for at gøre det europæiske forsvarsmarked endnu mere konkurrencedygtigt:

• at se nærmere på, hvordan medlemslandene kan tilskyndes yderligere til at investere i strategisk forsvarsmateriel og kritisk vigtige katalysatorer, der udvikles og/eller indkøbes inden for en EU-samarbejdsramme
• at tilskynde yderligere til fælles indkøb af forsvarsmateriel, der er udviklet gennem samarbejde inden for EU
• at opfordre medlemslandene til at fortsætte med at strømline og koordinere deres praksis inden for våbeneksportkontrol, navnlig for så vidt angår forsvarsmateriel, som er udviklet inden for en EU-samarbejdsramme.

Ved udgangen af 2022 vil Den Europæiske Forsvarsfond have investeret 1,9 mia. euro i projekter vedrørende forsvarsforskning og kapacitetsudvikling. Dette vil igangsætte storstilede kapacitetsudviklingsprojekter baseret på samarbejde og vil samtidig fremme innovation på forsvarsområdet. Kommissionen vil undersøge yderligere incitamenter til at stimulere medlemslandenes samarbejdsbaserede investeringer i strategisk forsvarsmateriel, der udvikles og/eller indkøbes i fællesskab inden for EU's samarbejdsrammer.

Vi skal fremme europæisk forskning og innovation og mindske den strategiske afhængighed

Observatoriet for Kritiske Teknologier, som i øjeblikket er ved at blive oprettet af Kommissionen, skal

• udpege, overvåge og vurdere kritisk vigtige teknologier til rum- og forsvarssektorerne og relaterede civile sektorer
• identificere teknologiske mangler, de grundlæggende årsager til strategisk afhængighed og sårbarheder
• udarbejde køreplaner for afbødningsforanstaltninger og give input til beslutnings- og finansieringsmekanismerne

Hvad angår kritisk vigtig teknologi, forskning og innovation vil Kommissionen desuden:

• fortsætte med at styrke synergien mellem EU's programmer og instrumenter vedrørende forskning og innovation. Konkret vil Kommissionen i 2023 fremlægge en tilgang til fremme af forskning og innovation med dobbelt anvendelse på EU-plan, som er målrettet varer, teknologi og software, der kan anvendes til både civile og militære formål.
• opfordre medlemslandene til at forpligte sig til at udvikle en koordineret tilgang til kritiske teknologier inden for rammerne af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar.
• understøtte innovation og iværksætteri inden for sikkerhed og forsvar gennem en række værktøjer (bl.a. væksthuse og en blandingsfacilitet for investeringer) og via oprettelse af en EU-ordning for innovation på forsvarsområdet, som samler disse bestræbelser under én hat.
• vurdere sikkerheds- og forsvarshensyn mere systematisk, når EU's eksisterende industri- og handelsinstrumenter gennemføres og revideres, eller når der udformes nye.

Vi skal tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel

I de kommende år vil Kommissionen undersøge en række instrumenter, der skal tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel, der udvikles på en samarbejdsbaseret måde i EU, herunder ved at:

• stille forslag om fritagelse for merværdiafgift (moms) senest i begyndelsen af 2023,
• etablere nye finansieringsløsninger inden midten af 2023 og
• eventuelt revidere Den Europæiske Forsvarsfonds bonusmekanismer.

Vi skal have en forenklet og mere koordineret eksportkontrol

Kommissionen anerkender, at kontrol med våbeneksport er en national kompetence, men opfordrer medlemslandene til at undersøge, hvordan de kan strømline og gradvist harmonisere deres regler og praksis for kontrol med våbeneksport og -overførsler, navnlig for det forsvarsmateriel, der udvikles i fællesskab.

Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen også samarbejde med medlemslandene om at gøre det endnu lettere at overføre EU-finansierede forsvarsprodukter inden for det indre marked.

Vi skal øge den europæiske modstandsdygtighed

Håndteringen af de aktuelle sikkerhedsudfordringer kræver et mere modstandsdygtigt EU. Formålet med Kommissionens nye forslag er at gøre dette ved hjælp af centrale støtteinitiativer, bl.a. for at: