EU er i gang med at oprette et indre marked for data, hvor:

• data kan strømme frit inden for EU og på tværs af sektorerne til gavn for alle
• de europæiske regler, navnlig om beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse samt konkurrencelovgivningen, overholdes fuldt ud
• reglerne for adgang til og anvendelse af data er fair, anvendelige og klare.

EU vil blive en attraktiv, sikker og dynamisk dataøkonomi ved at

• opstille klare og fair regler for adgang til og genanvendelse af data
• investere i næste generation af værktøjer og infrastruktur til at opbevare og behandle data
• gå sammen om europæisk cloud-kapacitet
• samle europæiske data i vigtige sektorer i fælles og interoperable dataområder
• give brugerne de nødvendige rettigheder, værktøjer og færdigheder til at bevare den fulde kontrol over deres data.

Med den europæiske dataforordning, som blev foreslået i februar 2022, vil Kommissionen gøre flere data tilgængelige og opstille regler for, hvem der kan bruge og få adgang til hvilke data og til hvilke formål i alle de økonomiske sektorer i EU. De nye regler forventes at øge EU-landenes BNP med 270 mia. euro frem til 2028 ved at løse forskellige juridiske, økonomiske og tekniske problemer, som i øjeblikket betyder, at data bliver benyttet for lidt.

Forbrugere og virksomheder genererer data ved hjælp af produkter og tjenester. Med dataforordningen vil de nyde godt af:

• Billigere priser på eftersalgsservice og reparation af forbundne enheder
• Nye muligheder for at benytte tjenester, der er afhængige af adgang til data
• Bedre adgang til data, der indsamles eller genereres af en enhed.

• Jetmotorer udstyret med tusindvis af sensorer indsamler og sender data ned for at sikre effektiv drift.
• Vindmølleparker anvender industrielle data til at reducere den visuelle påvirkning og optimere den udvundne vindkraft.
• Navigation i realtid kan spare os for tilbringe op til 730 mio. timer i kø. Det svarer til 20 mia. euro i lønomkostninger.
• Realtidsnotifikationer om forsinkede tog kan spare 27 millioner arbejdstimer. Det svarer til 740 mio. euro i lønomkostninger.
• Bedre allokering af ressourcer til bekæmpelse af malaria kan spare op mod 5 milliarder euro i sundhedsudgifter på verdensplan.