Gå til hovedindholdet

Svar

Du har ret til at:

  • information om behandlingen af dine personoplysninger
  • adgang til de personoplysninger, der opbevares om dig
  • bede om at få rettet forkerte, unøjagtige eller ufuldstændige personoplysninger
  • anmode om at få personoplysninger slettet, når de ikke længere skal bruges, eller hvis det er ulovligt at behandle dem
  • gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger til markedsføringsformål eller af årsager, der omhandler bestemte forhold, der gælder for dig
  • anmode om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger i bestemte tilfælde
  • få udleveret dine personoplysninger i et maskinlæsbart format og sende dem til en anden dataansvarlig (»dataportabilitet«)
  • anmode om, at afgørelser på baggrund af automatisk databehandling, som omhandler eller i betragtelig grad påvirker dig, og som er baseret på dine personoplysninger, træffes af fysiske personer og ikke kun af computere. I dette tilfælde har du også ret til at fremlægge dine synspunkter og bestride beslutningen.

For at udøve dine rettigheder skal du kontakte den virksomhed eller organisation, der behandler dine personoplysninger (den dataansvarlige). Hvis virksomheden/organisationen har en databeskyttelsesansvarlig, kan du rette henvendelse til vedkommende. Virksomheden/organisationen skal besvare din henvendelse uden unødig forsinkelse og senest inden for en måned. Hvis  virksomheden/organisationen ikke vil efterkomme anmodningen, skal de angive en årsag. Du kan blive bedt om at bekræfte din identitet (for eksempel ved at klikke på et verifikationslink eller indtaste brugernavn og adgangskode), når du vil udøve dine rettigheder.

Disse rettigheder gælder i hele EU, uanset hvor oplysningerne behandles, og hvor virksomheden har hjemsted. Rettighederne gælder også, når du køber varer og tjenesteydelser fra ikke-EU-virksomheder, der driver forretning i EU.

Reference