Direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål

Direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål

Direktiv (EU) 2020/1828 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål har til formål at sikre, at forbrugerne kan beskytte deres kollektive interesser i EU via gruppesøgsmål, som er søgsmål, der anlægges af repræsentative organer / organisationer (såkaldte godkendte organer / organisationer). Direktivet foreskriver, at alle EU-lande skal have en ordning for anlæggelse gruppesøgsmål. Direktivet forbedrer forbrugernes adgang til klage og domstolsprøvelse, samtidig med at det indeholder passende garantier for at undgå misbrug af retssager.

Gruppesøgsmål er søgsmål, der anlægges af godkendte organer / organisationer ved nationale domstole eller administrative myndigheder på vegne af grupper af forbrugere for at anmode om påbud (dvs. at stoppe den erhvervsdrivendes ulovlige praksis i lighed med direktivet om søgsmål 2009/22/EF), afhjælpende foranstaltninger (f.eks. refusion, ombytning og reparation) eller om både påbud og afhjælpende foranstaltninger.

Direktivet har til formål at beskytte forbrugernes kollektive interesser på mange områder inden for lovgivning og økonomi, f.eks. databeskyttelse, finansielle tjenesteydelser, rejser og turisme, energi og telekommunikation. Direktivet vil gælde for gruppesøgsmål anlagt mod ulovlig praksis (overtrædelser) hos den erhvervsdrivende som omfattet af de EU-retslige bestemmelser, der er opført i direktivets bilag I. Alle ændringer i Bilag I kan findes i EUR-Lex.  Medlemslandene kan også vælge at anvende direktivets ordning for anlæggelse af gruppesøgsmål på andre eller alle retsområder.

Kommissionens forslag til direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål var en del af revisionen af EU's forbrugerlovgivning. 

Hvad handler direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål om?

Globaliseringen og digitaliseringen har øget risikoen for, at et større antal forbrugere lider skade som følge af den samme eller tilsvarende ulovlige praksis. Omfattende misbrug såsom bankernes udbredte anvendelse af urimelige kontraktvilkår i realkreditaftaler eller omfattende aflysninger af rejser og flyafgange uden refusion under pandemien er blot nogle eksempler på tilfælde, hvor forbrugerne i EU's kollektive interesser kan være blevet påvirket.

De berørte forbrugere kan dog føle sig magtesløse og tøve med at anlægge sag. De kan blive konfronteret med hindringer såsom usikkerhed om deres rettigheder eller om, hvilke proceduremæssige mekanismer der er til rådighed, psykologisk modvilje mod at starte en retssag eller den negative balance mellem de forventede omkostninger i forhold til de forventede fordele ved et privat søgsmål. Der er derfor behov for kollektive klagemekanismer som den i direktiv (EU) 2020/1828 for at overvinde de hindringer, som forbrugerne står over for i forbindelse med private søgsmål. Disse mekanismer bidrager også til en mere fair konkurrence, da de skaber lige vilkår for de erhvervsdrivende, der opererer på EU's indre marked. De kan have en stærk afskrækkende virkning over for useriøse erhvervsdrivende.

Hvem anlægger gruppesøgsmål og for hvad?

Forbrugere, der er berørt af den samme eller lignende erhvervsdrivendes ulovlige praksis, repræsenteres af et godkendt organ / en godkendt organisation, en forbrugerorganisation eller et offentligt organ, der agerer som sagsøger i disse forbrugeres interesse og på deres vegne.

Individuelle forbrugere, der er berørt af et gruppesøgsmål, er ikke sagsøgere, men bør have ret til at drage fordel af søgsmålet.

I et gruppesøgsmål med henblik på afhjælpende foranstaltninger bør fordelen have form af retsmidler såsom kompensation, reparation, ombytning, prisnedsættelse, ophævelse af kontrakten eller tilbagebetaling af den betalte pris, alt efter hvad der er relevant og muligt i henhold til EU-ret eller national ret, afhængigt af de specifikke omstændigheder i hvert tilfælde. I gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om påbud vil fordelen for de berørte forbrugere være ophør af eller forbud mod en praksis, der udgør en overtrædelse.

Forbrugerne kan også drage fordel af kollektive forlig, som kan opnås mellem det godkendte organ / den godkendte organisation, som anlægger søgsmålet, og den sagsøgte erhvervsdrivende. 

Gruppesøgsmål kan være nationale, anlagt af det godkendte organ / den godkendte organisation i samme medlemsland, som organet / organisationen blev udpeget, eller grænseoverskridende, anlagt i et andet medlemsland, end det hvor det godkendte organ / den godkendte organisation blev udpeget.

Hvis et godkendt organ / en godkendt organisation anlægger et gruppesøgsmål i det medlemsland, hvor organet / organisationen er udpeget, bør dette gruppesøgsmål anses som nationalt, selv hvis det anlægges mod en erhvervsdrivende beliggende i et andet medlemsland, og selv hvis forbrugere fra flere medlemslande er repræsenteret i det pågældende gruppesøgsmål.

Direktiver gør det også muligt for organer / organisationer, der repræsenterer forbrugere fra forskellige medlemslande, at slå sig sammen i et enkelt gruppesøgsmål.

Den 25. juni 2023 trådte direktivet i kraft på nationalt plan. Det er imidlertid ikke alle EU-lande, der indtil nu har gennemført direktivet. Du kan se statussen for medlemslandenes meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Kommissionen på Eur-Lex.

Se listen over godkendte organisationer/organer, som har mulighed for at anlægge grænseoverskridende søgsmål, og som EU-medlemslandene har orienteret Europa-Kommissionen om.

EU-landene offentliggør på deres egne websteder lister over godkendte organisationer/organer, der har adgang til at anlægge nationale gruppesøgsmål på nationalt plan. 

Hvordan udtrykker forbrugerne deres ønske om at blive repræsenteret i søgsmålet?

De forbrugere, der er berørt af søgsmålet, vil blive informeret om kommende, igangværende og afsluttede gruppesøgsmål.

Forbrugerne vil, inden for rammerne af national lovgivning, automatisk drage fordel af resultaterne af søgsmål med henblik på foranstaltninger om påbud. De vil dog skulle træffe et bevidst valg om, hvorvidt de ønsker at være repræsenteret og efterfølgende drage fordel af resultatet af gruppesøgsmål med henblik på afhjælpende foranstaltninger.

Medlemslandene har i princippet mulighed for at tilbyde en tilvalgsordning eller en fravalgsordning eller en kombination af de to.

I en tilvalgsordning vil kun de forbrugere, der udtrykkeligt har udtrykt ønske om at blive repræsenteret, drage fordel af søgsmålet. I en fravalgsordning vil alle forbrugere, på hvis vegne det godkendte organ / den godkendte organisation besluttede at anlægge søgsmålet, være repræsenteret og bundet af dets udfald, medmindre de udtrykkeligt giver udtryk for deres ønske om at blive holdt uden for søgsmålet. Medlemslandene beslutter, i hvilken fase af søgsmålet de individuelle forbrugere kan udøve deres ret til at vælge at deltage eller ikke at deltage i et gruppesøgsmål.

Hvordan finansieres gruppesøgsmål?

Gruppesøgsmålet kan finansieres med offentlige eller private midler.

Ifølge direktivet skal medlemslandene yde den bistand til de godkendte organer / organisationer, der er nødvendig for at sikre, at de effektivt kan udøve deres ret til at indbringe gruppesøgsmål. De kan f.eks. yde offentlig finansiering, herunder strukturel støtte til godkendte organer / organisationer, begrænse gældende retsafgifter eller administrative gebyrer eller sikre adgang til retshjælp. Medlemslandene kan også tillade de godkendte organer / organisationer at opkræve et mindre gebyr eller en lignende afgift af de forbrugere, som har udtrykt ønske om at lade sig repræsentere af det godkendte organ / den godkendte organisation i et bestemt gruppesøgsmål med henblik på afhjælpende foranstaltninger.

Når medlemslandene tillader finansiering af gruppesøgsmål fra bidragsydere, som ikke er part i disse søgsmål (den såkaldte tredjepartsfinansiering), skal de sikre, at der ikke opstår interessekonflikter. De skal også sikre, at finansiering fra tredjeparter, som har en økonomisk interesse i indbringelsen eller resultatet af gruppesøgsmålet med henblik på afhjælpende foranstaltninger, ikke leder gruppesøgsmålet væk fra beskyttelsen af forbrugernes kollektive interesser.

Hvem bestemmer de proceduremæssige bestemmelser for de nationale gruppesøgsmål?

Direktivet er principbaseret med et rimeligt råderum til landene i forhold til, hvordan de gennemfører det. For eksempel kan medlemslandene vælge, hvorvidt gruppesøgsmål kan indbringes for domstole eller administrative myndigheder eller begge steder, afhængigt af den økonomiske sektor eller et specifikt område af lovgivningen.  Det er derfor, at de valg, som medlemslandene træffer i gennemførelsesprocessen, er altafgørende for direktivets effektiv anvendelse.

Kommissionen har udviklet et IT-værktøj, EC-REACT, som er et samarbejdsværktøj, der er med til at sikre, at gruppesøgsmål fungerer effektivt som beskrevet i direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål. Projektet opfylder den juridiske forpligtelse i henhold til direktivets artikel 14, stk. 3. 
 
EC-REACT gør det muligt for:

• medlemslandene at underrette Kommissionen om de godkendte organer organisationer, der er udpeget til at anlægge grænseoverskridende og nationale gruppesøgsmål
• Kommissionen at samle og offentliggøre EU-listen over bemyndigede godkendte organer/organisationer, der har mulighed for at anlægge grænseoverskridende gruppesøgsmål
• medlemslandene og Kommissionens tjenestegrene at samarbejde med hensyn til de godkendte organers/organisationers overholdelse af deres udpegelseskriterier som fastsat i direktivets artikel 4, stk. 3, og om andre aspekter af gruppesøgsmålenes funktion
• godkendte organer/organisationer at samarbejde om deres aktiviteter som beskrevet i direktivet
• dommere og administrative myndigheder at samarbejde for at bidrage til, at gruppesøgsmål fungerer godt i hele EU
• medlemslandene at indberette til Kommissionen og Kommissionens tjenestegrene, hvordan gruppesøgsmålene fungerer, så disse informationer kan samles i EU-rapporter.

Platformen giver mulighed for samarbejde inden for adskilte brugergrupper, dvs. repræsentanter for EU-landene, de kvalificerede organer og medlemmer af retsvæsenet, så man sørger for, at direktivet anvendes på en ensartet måde i hele EU. På den måde kan man udveksle idéer og viden i diskussionsforummer, anmode om informationer eller undersøgelser og sende krypterede meddelelser. Platformen gør det muligt at deponere dokumenter og har effektive søge- og oversættelsesfunktioner.  
 
EC-REACT er en sikker elektronisk platform med begrænset adgang, der kun er tilgængelig for de foruddefinerede kategorier af brugere, der får adgangstilladelse af Europa-Kommissionens tjenestegrene.

Den 26. november 2021 afholdt Kommissionen en onlineworkshop for at drøfte gennemførelsen af direktiv (EU) 2020/1828 om anlæggelse af gruppesøgsmål.

Workshoppen samlede en bred gruppe af eksperter fra EU og fra hele verden, bl.a. medlemmer af forbruger- og erhvervsorganisationer, repræsentanter for EU-landene, akademikere og fagfolk, som har erfaring med gruppesøgsmål. Eksperterne delte værdifuld indsigt i, hvordan direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål kan gennemføres mest effektivt af EU-landene.

De følgende emner, der er essentielle for effektiviteten af gruppesøgsmål, blev drøftet i tre "breakout"-møder:

• kriterier for udpegelse af de godkendte organer / organisationer
• finansiering af søgsmål og offentlig bistand til godkendte organer / organisationer
• forbrugerinformation, forbrugerdeltagelse i gruppesøgsmål og fordeling af erstatning blandt forbrugerne (herunder anvendelse af IT-værktøjer).

Debatoplæg, rapporter og optagelser fra workshoppen findes her: Workshop om gennemførelsen af direktiv (EU) 2020/1828 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål

Fra den 25. juni 2023 er direktiv 2009/22/EF om søgsmål ophævet og erstattet af direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål.
 
Direktivet om søgsmål vil fortsat finde anvendelse på gruppesøgsmål, der er indbragt af godkendte organer / organisationer inden den 25. juni 2023, i henhold til artikel 22, stk. 2, i direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål.
 
Se sammenligningstabellen, som viser, hvordan de specifikke bestemmelser i direktivet om søgsmål svarer til bestemmelserne i direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål. Henvisninger til det ophævede direktiv om søgsmål skal tolkes som henvisninger til direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål, og de skal læses i overensstemmelse med ovennævnte sammenligningstabel.
 
Se nedenstående liste over godkendte organer / organisationer udpeget af EU-medlemslandene i henhold til direktivet om søgsmål for at indbringe sager om påbud i andre EU-lande, hvor overtrædelsen fandt sted.

Liste over godkendte organer / organisationer