EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.7.2021
COM(2021) 564 final
2021/0214(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2021) 564 final} - {SWD(2021) 643 final} - {SWD(2021) 644 final} - {SWD(2021) 647 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Verden står over for en dyb klimakrise, og udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne kræver en global reaktion. Et stærkt internationalt samarbejde vil styrke den fælles klimaindsats, som alle Parisaftalens parter har brug for til at nå målet om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
EU's internationale lederskab skal gå hånd i hånd med modige nationale tiltag. For at opfylde målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen er Unionen nødt til at øge sine ambitioner for det kommende årti og ajourføre sin klima- og energipolitiske ramme. Denne proces forventes allerede at starte i henhold til den eksisterende EU-lovgivning. Som bebudet i den europæiske grønne pagt har Kommissionen desuden foreslået et nyt EU-mål for 2030 om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til niveauet i 1990 på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse. Dette mål er blevet godkendt af Det Europæiske Råd og meddelt De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, hvilket gør det internationalt bindende. Den europæiske klimalov fastsætter som aftalt med medlovgiverne det nye 2030-mål, samtidig med at EU's mål om klimaneutralitet gøres juridisk bindende.
For at opnå disse reduktioner af drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med den europæiske klimalov foreslår Kommissionen, hvor det er nødvendigt, at revidere alle relevante politiske instrumenter senest i juli 2021 i en "Fit for 55"-pakke, som navnlig omfatter revision af sektorspecifik lovgivning på områderne klima, energi, transport og beskatning. En CO2-grænsetilpasningsmekanisme ("CBAM"), der blev bebudet i den europæiske grønne pagt, er en del af denne pakke og vil fungere som et væsentligt element i EU's værktøjskasse med henblik på at opfylde målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at imødegå risikoen for kulstoflækage som følge af Unionens øgede klimaambitioner. Europa-Parlamentet vedtog i marts 2021 en beslutning, hvori det slog til lyd for indførelse af en WTO-kompatibel CO2-grænsetilpasningsmekanisme.
Kommissionen bebudede også i sin EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord, at relevante instrumenter og incitamenter skulle fremmes for bedre at gennemføre princippet om, at forureneren betaler og dermed fuldføre udfasningen af "gratis forurening" med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nul forurening.
Kommissionen meddelte, at den havde til hensigt at foreslå en CBAM i den europæiske grønne pagt. Som angivet i meddelelsen om den europæiske grønne pagt: "Hvis der bliver ved med at være ambitionsforskelle på verdensplan, vil Kommissionen — i takt med at EU øger sine klimaambitioner — fremlægge et forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sektorer med henblik på at reducere risikoen for kulstoflækage. Det vil sikre, at prisen på importen afspejler kulstofindholdet mere præcist. Denne foranstaltning vil blive udformet på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler og andre af EU's internationale forpligtelser."
Denne mekanisme er et alternativ til de foranstaltninger, der imødegår risikoen for kulstoflækage i EU's emissionshandelssystem ("EU ETS"), og har til formål at undgå, at Unionens emissionsreduktionsindsats opvejes af stigende emissioner uden for Unionen gennem udflytning af produktion eller øget import af mindre kulstofintensive produkter. Uden en sådan mekanisme kan kulstoflækage resultere i en generel stigning i de globale emissioner.
Parisaftalen forpligter det internationale samfund til fortsat at øge ambitionsniveauet for klimaindsatsen for at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning med henblik på i væsentlig grad at mindske risiciene ved og virkningerne af klimaændringer. Hver part skal udarbejde sit eget nationalt bestemte bidrag ("NDC") til dette globale mål, der afspejler deres "højest mulige ambition" samt deres "fælles, men differentierede ansvar og respektive kapaciteter i lyset af de forskellige nationale forhold".
Så længe et betydeligt antal af EU's internationale partnere har politiske tilgange, der ikke fører til det samme ambitionsniveau på klimaområdet som Unionen, og der fortsat er forskelle i prisen på drivhusgasemissioner, er der risiko for kulstoflækage. Kulstoflækage forekommer, hvis virksomheder i visse industrisektorer eller delsektorer på grund af forskellige ambitioner i forbindelse med klimapolitikker overfører produktionen til andre lande med mindre strenge emissionsbegrænsninger, eller hvis importen fra disse lande erstatter tilsvarende, men mindre drivhusgasintensive produkter på grund af forskelle i klimapolitikken. Dette ville risikere at underminere effektiviteten af EU's emissionsbegrænsningspolitikker og også føre til en stigning i deres samlede emissioner på globalt plan og dermed bringe den reduktion af drivhusgasemissioner, der er presserende behov for, i fare, hvis verden skal holde den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau.
I øjeblikket behandles risikoen for kulstoflækage i Unionen inden for rammerne af EU ETS. Dette er verdens første internationale system for handel med drivhusgasemissioner, og det har eksisteret siden 2005. For de sektorer, der er omfattet af dette system, og som er mest udsat for kulstoflækage, håndteres denne risiko i øjeblikket gennem tildeling af gratis kvoter og kompensationer for stigningen i elomkostningerne i henhold til statsstøttereglerne. Gratistildeling under EU ETS svækker imidlertid det prissignal, som systemet giver de anlæg, der modtager det, i forhold til fuld auktionering. Det påvirker således incitamenterne til at investere i yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.
Samtidig med at Unionen øger sine klimaambitioner, forventes forskellen i forhold til tredjelandes klimaindsats at blive større, hvilket vil medføre en øget risiko for kulstoflækage for EU. Dette skyldes EU's stadig mere ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner, som bør reducere det samlede antal ETS-kvoter. Som følge heraf styrkes CO2-prissignalet fra EU ETS, hvilket tilskynder EU-producenterne til at reducere deres emissioner, men øger forskellen i forhold til lande uden CO2-prismekanismer. Desuden vil den samlede gratistildeling også falde over tid i overensstemmelse med reduktionen af emissionsloftet.
I betragtning af de problemer, der er beskrevet ovenfor, tager dette forslag fat på problemet med at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen, samtidig med at det undgås, at disse emissionsreduktionsbestræbelser på globalt plan modsvares af emissionsforøgelser uden for Unionen. I denne forbindelse foreslås der en CBAM med det overordnede mål at imødegå risikoen for kulstoflækage med henblik på at bekæmpe klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen og globalt.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I forbindelse med "Fit for 55"-pakken er CBAM ikke en selvstændig foranstaltning. Det er en klimapolitisk foranstaltning, der har til formål at bevare integriteten af EU's klimaambitioner hen imod det endelige mål om klimaneutralitet. CBAM's rolle er at håndtere risikoen for kulstoflækage og styrke EU ETS. Der er således en stærk forbindelse mellem EU ETS og CBAM.
Som led i "Fit for 55"-pakken foreslås det også at revidere EU ETS. Dette indebærer en udvidelse af EU's emissionshandelssystem til også at omfatte søtransport samt indførelse af emissionshandel i sektorerne for bygninger og vejtransport. Navnlig ses det højere klimaambitionsniveau i de foreslåede ændringer af EU ETS i et lavere emissionsloft, hvilket betyder, at det samlede antal kvoter, der er til rådighed, vil falde. Et lavere loft indebærer et stærkere CO2-prissignal. EU's mål om klimaneutralitet og beslutningen om at hæve klimaambitionerne for 2030 fører også til en bredere genovervejelse af eksisterende foranstaltninger i forhold til risikoen for kulstoflækage. Selv om gratistildeling af kvoter effektivt forebygger risikoen for kulstoflækage, svækker det navnlig CO2-prissignalet for EU-erhvervsgrenen sammenlignet med fuld auktionering.
Som anført i den europæiske grønne pagt vil CBAM sikre, at prisen på importerede varer mere nøjagtigt afspejler deres kulstofindhold. Denne foranstaltning er udformet med henblik på at overholde Verdenshandelsorganisationens ("WTO") regler og andre af Unionens internationale forpligtelser. Endvidere har kommissionsformand Ursula von der Leyen understreget, at "CO2 bør prissættes, fordi naturen ikke længere selv kan betale prisen. CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør også tilskynde producenter i andre verdensdele og importører i EU til at reducere deres CO2-udledninger".
Med henblik herpå vil det være vigtigt med en aktiv opsøgende indsats over for tredjelande for så vidt angår forståelsen af og overholdelsen af CBAM-kravene. Desuden vil EU samarbejde med tredjelande, hvis handel med EU er berørt af denne forordning, for at undersøge mulighederne for dialog og samarbejde med hensyn til gennemførelsen af specifikke elementer i mekanismen. EU bør også undersøge mulighederne for at indgå aftaler for at tage hensyn til deres CO2-prisfastsættelsesmekanisme.
De eksisterende mekanismer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage er gratistildeling af EU ETS-kvoter og i nogle tilfælde finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte emissionsomkostninger på grund af stigninger i elpriserne som følge af EU ETS (indirekte emissionsomkostninger). En CBAM er et alternativ til disse foranstaltninger og vil derfor skulle erstatte dem over tid. For at give producenter, importører og forhandlere mulighed for at tilpasse sig den nye ordning bør reduktionen af gratistildelingen imidlertid gennemføres gradvist, mens CBAM bliver indfaset, for at sikre, at de ikke er kumulative.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Unionen er yderst aktiv i internationale fora for at styrke de globale miljøregler og for at ledsage handelspartnere og mindre udviklede lande på vejen mod dekarbonisering. CBAM vil supplere Unionens internationale miljøindsats og fremme dekarbonisering i tredjelande.
Siden 1992 har Unionen arbejdet på at udvikle fælles løsninger og fremme den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer. Mere specifikt bør handling på EU-plan sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de langsigtede klimamålsætninger, samtidig med at man sikrer retfærdighed og miljømæssig integritet. Etableringen af en robust forvaltning af EU's 2050-mål om klimaneutralitet vil bidrage til at sikre, at Unionen fortsat er på rette vej til at nå dette mål.
Kommissionen bebudede også, at den vil fremme relevante instrumenter og incitamenter for bedre at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, og dermed fuldføre udfasningen af "gratis forurening" i EU-handlingsplanen: Mod nulforurening for vand, luft og jord med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nulforurening.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 191-193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") bekræfter og præciserer EU's kompetencer vedrørende klimaændringer. Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192, stk. 1, i TEUF. I overensstemmelse med artikel 191 og 192, stk. 1, i TEUF bidrager Unionen til bl.a. at forfølge følgende mål: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses ved nationale eller lokale initiativer alene. En koordineret EU-indsats kan effektivt supplere og styrke nationale og lokale initiativer og forbedre klimaindsatsen. Koordinering af klimaindsatsen er nødvendig på EU-plan og, hvor det er muligt, på globalt plan, og EU's indsats er berettiget ud fra nærhedsprincippet.
Indførelsen af en EU-dækkende CBAM vil skabe en fælles og ensartet ramme for at sikre overensstemmelse mellem den prissætningspolitik for CO2, der anvendes på EU's indre marked, og den CO2-prissætningspolitik, der anvendes på importen. Dens mål er udelukkende miljømæssige og har en grænseoverskridende dimension, så den kan ikke håndteres selvstændigt af medlemsstaterne. CBAM bør på grund af sin miljømæssige karakter og for at undgå omlægning af handelen anvendes mere effektivt på EU-plan på en ensartet måde, som afspejler EU's emissionshandelssystem og er udformet på en måde, der er forenelig med WTO-reglerne.
Hvis CBAM ikke anvendes på en ensartet måde, vil det desuden tilskynde til adfærd, der fører til handelsomlægning og forum shopping, da tredjelandseksportører ville importere varer gennem de af EU's jurisdiktioner, der anvender CBAM på den mest lempelige måde.
Dette er ikke i modstrid med at henlægge gennemførelsen og håndhævelsen til de kompetente nationale myndigheder, men det bør dog begrænses til gennemførelse og håndhævelse.
·Proportionalitetsprincippet
Forslaget har til formål at imødegå udfordringen med at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen og samtidig undgå, at disse emissionsreduktionsbestræbelser opvejes af emissionsforøgelser uden for Unionen. De politiske valg er derfor klart dikteret af målet om at nå målene med CBAM, nemlig at imødegå risikoen for kulstoflækage med henblik på at bekæmpe klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen og globalt.
Den foreslåede produktdækning for CBAM er baseret på de sektorer og emissioner, der er omfattet af EU ETS, hvis sektordækning igen er baseret på forskellige kvantitative og kvalitative kriterier, der er knyttet til miljømålene for EU ETS, og anvendelsesområdet for CBAM bør fastlægges ved en henvisning til visse varer ved hjælp af deres klassificering i den kombinerede nomenklatur. Dette tjener som begrundelse for foranstaltningen, hvilket er at sikre, at risikoen for kulstoflækage i visse energiintensive sektorer begrænses. CBAM bygger på klimalogikken i EU ETS, begyndende med de sektorer, hvor emissionerne er de højeste i absolutte tal, og hvor den derfor ville have størst betydning.
Produkters kulstofindhold er et væsentligt element i CBAM, da det angiver de drivhusgasemissioner (i kuldioxidækvivalenter, "CO2e"), der frigives under deres produktion i udlandet. Dette anvendes til at sikre, at importerede produkter behandles lige så gunstigt som indenlandske produkter, der produceres i EU ETS-anlæg. Da anlæg, der er omfattet af EU ETS, er underlagt en CO2-pris, der er vurderet på grundlag af deres faktiske emissioner, bør importerede produkter inden for anvendelsesområdet for CBAM også vurderes på grundlag af deres faktiske drivhusgasemissioner. For at give virksomhederne mulighed for at tilpasse sig en sådan tilgang foreslås det imidlertid at starte med en overgangsperiode uden finansiel tilpasning.
Med hensyn til forvaltningen af den foranstaltning, der giver de nationale kompetente myndigheder beføjelser, vil gennemførelsen og håndhævelsen blive så effektiv som muligt, idet der tages hensyn til nationale erfaringer med forvaltningen af EU ETS. En struktur med nationale kompetente klimamyndigheder, der spiller en central rolle, afspejler i vid udstrækning den struktur, der med succes har været anvendt i næsten ti år i EU ETS.
•
Valg af retsakt
Målene for dette forslag kan bedst nås ved hjælp af en forordning. Dette vil sikre, at en række bestemmelser vedrørende varer, der importeres til toldunionen, finder direkte anvendelse. Desuden kræver denne forordning en ensartet og konsekvent anvendelse og håndhævelse i hele Unionen for at forfølge målene i artikel 32 og 207 i TEUF.
Forskellig eksponering for risikoen for kulstoflækage kan kun i begrænset omfang retfærdiggøre foranstaltninger på nationalt plan. CO2-emissioner er ikke lokaliserede, og ligesom EU's emissionshandelssystem kan CBAM opnå større effektivitet, når den anvendes ensartet i større målestok.
Derfor kan målene med dette forslag bedst nås ved hjælp af en forordning. Dette vil sikre, at dens bestemmelser finder direkte anvendelse.
Overdragelse af visse gennemførelses- og håndhævelsesopgaver til de myndigheder, der er ansvarlige for klima og told i medlemsstaterne, vil desuden afhjælpe tekniske og metodemæssige begrænsninger og øge effektiviteten.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
·Høringer af interesserede parter
Med henblik på udarbejdelsen af dette forslag udarbejdede og gennemførte Kommissionen en høringsstrategi for interessenter, som omfattede både offentlige og målrettede høringer.
Den 4. marts 2020 blev der offentliggjort en indledende konsekvensanalyse med henblik på feedback. Der fandt en høring sted indtil den 1. april 2020 med det formål at indsamle feedback om de indledende overvejelser i forbindelse med projektet. I løbet af denne høringsperiode blev der indsendt i alt 219 besvarelser fordelt på ca. 150 svar fra brancheorganisationer, erhvervsorganisationer og individuelle virksomheder, 20 NGO'er, 20 borgere og resten fra tænketanke, akademiske institutioner/forskningsinstitutioner, fagforeninger og offentlige myndigheder. Størstedelen af svarene kom fra EU, og 24 fra tredjelande.
Generelt gav størstedelen af svarene udtryk for støtte til CBAM, mens de resterende var fordelt ligeligt mellem begrænset og ingen støtte. Langt de fleste svar gav udtryk for forsigtighed i forbindelse med udformningen af foranstaltningen og anmodede om, at alle muligheder blev overvejet. Blandt de vigtigste områder, der blev fremhævet, var indvirkningen på værdikæder og afhængigheden af import af råvarer, undgåelse af uforholdsmæssigt store virkninger for de endelige forbrugere, forbindelser til EU's emissionshandelssystem og gratis kvoter, fordelingsmæssige virkninger i berørte sektorer og på tværs af lande, navnlig udviklingsøkonomier, og interaktion med eksisterende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger vedrørende råstoffer.
I overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering blev der også gennemført en åben offentlig høring mellem den 22. juli og den 28. oktober 2020. Formålet med høringen var at indhente synspunkter fra borgere og organisationer om initiativets berettigelse, mål, potentielle udformning og anvendelsesområde samt virkninger. Respondenterne fik også lov til at uploade holdningsdokumenter. I alt deltog 615 respondenter i den offentlige høring. Heraf var 6 svar dubletter, hvilket førte til 609 gyldige bidrag.
Med hensyn til problemet med kulstoflækage anfører de fleste respondenter, at kulstoflækage er et reelt problem, og at CBAM kan tackle kulstoflækage, fremme forbruget af kulstoffattige produkter i EU og stimulere udbredelsen af lavemissionsteknologier og ambitiøse klimapolitikker i tredjelande. Med hensyn til effektiviteten af de nuværende foranstaltninger inden for rammerne af EU ETS og statsstøttereglerne til at begrænse kulstoflækage og med hensyn til andre reguleringsforanstaltningers evne til at reducere drivhusgasemissioner har erhvervssammenslutninger og offentlige myndigheder en positiv holdning, mens borgere og andre interessenter er mere kritiske. Respondenterne foreslår, at CBAM fokuserer på produkter fra aktiviteter, der allerede er omfattet af EU ETS (navnlig dem, der har den største risiko for kulstoflækage) og tegner sig for hele værdikæder.
Ud over ovenstående indledte Kommissionens tjenestegrene omfattende bilaterale høringer med offentlige myndigheder i EU og tredjelande, erhvervssammenslutninger, individuelle virksomheder og NGO'er. Samtidig blev der gennemført målrettede høringer af en ekstern kontrahent, som gennemførte i alt 25 dybdegående interviews med topledere og sammenslutninger fra sektorerne for basismaterialer, producenter, NGO'er og politiske beslutningstagere. Der fandt to interviewrunder sted. For det første blev der gennemført 17 uformelle interviews på et tidligt tidspunkt med henblik på at identificere relevante spørgsmål og åbne spørgsmål med henblik på yderligere forskning. I et andet trin blev der gennemført yderligere otte interviews for at teste, om vurderingerne og bekymringerne fra de uformelle interviews blev delt blandt en bredere gruppe af interessenter. 17 interessenter kom fra industrien, 5 fra NGO'er og 3 fra medlemsstaternes institutioner.
Resultaterne af de offentlige og målrettede høringer gjorde det muligt for Kommissionen at indsamle et betydeligt antal synspunkter og udtalelser om initiativet. Både offentlige og målrettede høringer viste, at det var nødvendigt med en CBAM for at imødegå risikoen for kulstoflækage og hjælpe Unionen med at nå sine øgede klimaambitioner. Den feedback, der er modtaget under disse høringer, er blevet brugt til at informere om valget af designelementer og de foretrukne politiske løsningsmodeller. Resultatet af høringen af de berørte parter er sammenfattet i det relevante bilag til konsekvensanalysen.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
De forberedende skridt til forslaget hviler på en række undersøgelser og ekspertrådgivning, der analyserer CBAM's potentielle udformning og anvendelsesområde samt dens miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger.
Navnlig blev der gennemført en undersøgelse af den optimale udformning af mekanismen og dens sektordækning med støtte fra ekstern ekspertbistand til Kommissionen. Undersøgelsen gennemgik interventionslogikken, vurderede en række alternative muligheder og deres gennemførlighed, gav teknisk rådgivning om tekniske udformningselementer og ydede støtte til udvælgelsen af de sektorer, der skal være omfattet af mekanismen. Dele af denne undersøgelse præsenteres i konsekvensanalysen, mens den fuldstændige undersøgelse også offentliggøres af Kommissionen.
Ud over den kvalitative undersøgelse af CBAM blev der også foretaget en specifik kvantitativ vurdering af virkningerne med støtte fra Kommissionens Fælles Forskningscenter og fra eksterne eksperter, først med fokus på CBAM's indvirkning på materielle produkter og senere med fokus på CBAM's indvirkning på elektricitet. Disse kvantitative vurderinger gav indsigt i initiativets miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger og gøres offentligt tilgængelige som en del af konsekvensanalysen.
Endelig bygger analysen på yderligere litteraturgennemgang, undersøgelser og forskningsdokumenter indsendt af akademikere i den åbne offentlige høring og andre uafhængige undersøgelser.
•Konsekvensanalyse
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold med hensyn til konsekvensanalysen, herunder med forslag til forbedringer. Konsekvensanalyserapporten blev yderligere revideret i overensstemmelse hermed, og der blev navnlig gjort en indsats for at sikre, at den er selvstændig med hensyn til problemet med kulstoflækage, samtidig med at dens sammenhæng med forslaget til revision af EU ETS blev styrket, og der blev skabt større klarhed om de vigtigste virkninger og institutionelle valg og givet en mere detaljeret redegørelse for de forskellige interessentgruppers synspunkter.
Det problem, som CBAM tager fat på, er, hvordan drivhusgasemissionerne i EU kan reduceres, samtidig med at det undgås, at disse emissionsreduktionsbestræbelser opvejes af emissioner, der stiger uden for Unionen (kulstoflækage). For at afspejle denne dynamiske ramme afspejlede det grundlag, som konsekvensanalysen blev baseret på, det forhold, at CBAM er fremsat i forhold til det nye aftalte EU-mål om at reducere nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % (i forhold til 1990).
Der blev vurderet seks forskellige løsningsmodeller i forhold til denne dynamiske ramme, som alle var udformet med henblik på at tage hensyn til WTO-kravene og EU's internationale forpligtelser såsom frihandelsaftaler indgået af EU eller energifællesskabstraktaten.
Den første mulighed for en CBAM er en CO2-importafgift, som importøren betaler, når produkter indføres i EU. Afgiften opkræves af toldmyndighederne ved grænsen på grundlag af en afgift, der afspejler CO2-prisen i Unionen kombineret med produkternes standardkulstofintensitet. Importørerne vil få mulighed for at kræve en nedsættelse af CBAM baseret på deres individuelle CO2-fodaftryk og eventuelle CO2-priser, der betales i produktionslandet.
Den anden mulighed indebærer anvendelse af et system på importvarer, der svarer til EU ETS-ordningen for intern EU-produktion. Denne mulighed indebærer — i lighed med kvotesystemet under EU ETS — at importører returnerer certifikater ("CBAM-certifikater") på grundlag af den indlejrede emissionsintensitet for de produkter, de importerer til Unionen, som købes til en pris, der svarer til prisen på EU ETS-kvoterne på et givet tidspunkt. Disse certifikater vil ikke være knyttet til EU ETS-kvotesystemet, men vil afspejle prisen på disse kvoter for at sikre en sammenhængende tilgang til prisfastsættelsen under EU ETS. De nationale klimamyndigheder skal administrere salget af CBAM-certifikater, og importørerne skal indsende erklæringer om verificerede indlejrede emissioner i de importerede produkter til disse myndigheder, der har til opgave at forvalte CBAM, og returnere et antal CBAM-certifikater svarende til de angivne emissioner. En sådan angivelse og returnering vil finde sted — svarende til EU ETS — ved en årlig afstemning, der finder sted året efter importåret og er baseret på årlige importhandelsmængder. Produkternes CO2-emissionsintensitet vil være baseret på standardværdier, men importørerne vil dog på tidspunktet for den årlige afstemning få mulighed for at kræve en reduktion af CBAM på grundlag af deres individuelle emissionsresultater. De ville også have ret til at kræve en nedsættelse af CBAM for enhver CO2-pris, der betales i produktionslandet (som ikke får rabat eller på anden måde kompenseres ved eksport).
Løsningsmodel 3 fungerer på samme måde som løsningsmodel 2, men CO2-prisen på importen er baseret på faktiske emissioner fra producenter i tredjelande snarere end på en standardværdi baseret på EU-producenternes gennemsnit. I henhold til denne mulighed skal importøren indberette de faktiske emissioner, der er indlejret i produktet, og returnere et tilsvarende antal CBAM-certifikater.
Løsningsmodel 4 ville finde anvendelse på samme måde som løsningsmodel 3. Det består i at returnere CBAM-certifikater for importerede produkter. Denne løsningsmodel omfatter imidlertid også en indfasningsperiode på 10 år begyndende i 2026, hvor gratistildelingerne af kvoter under EU ETS gradvist vil blive udfaset med 10 procentpoint om året, og CBAM vil blive indfaset. I denne indfasningsperiode vil CBAM blive reduceret proportionalt med mængden af gratis kvoter, der tildeles i en given sektor.
Løsningsmodel 5 er en variant af løsningsmodel 3 med et bredere anvendelsesområde længere nede i værdikæden. Kulstofintensive materialer, der indgår i halvfabrikata og færdigvarer, vil blive dækket i hele værdikæden. For import ville CBAM igen være baseret på de faktiske emissioner fra producenter i tredjelande.
Løsningsmodel 6 består af en punktafgift på kulstofintensive materialer, der dækker forbruget i Unionen af både indenlandske og importerede produkter, ud over fortsættelsen af EU ETS, herunder gratistildeling af kvoter til dækning af produktionen i EU.
For så vidt angår CBAM's effektivitet i forhold til det overordnede mål om at imødegå risikoen for kulstoflækage med henblik på at bekæmpe klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen og globalt, viste konsekvensanalysen, at alle politiske løsningsmodeller opnår en positiv virkning. I den forbindelse blev der fundet en række CBAM-muligheder for at opnå en kraftigere reduktion af emissionerne i CBAM-sektorerne i Unionen i forhold til tilfælde af højere ambitioner og gratistildeling. Med hensyn til at tilskynde producenter i tredjelande til at bevæge sig i retning af renere produktionsprocesser giver alle politiske løsningsmodeller positive resultater. Med hensyn til disse kriterier er de muligheder, der giver mulighed for at påvise de faktiske emissioner, særligt effektive, idet løsningsmodel 3, 4 og 5 også giver gode positive resultater. Alle løsningsmodeller blev anset for at være i overensstemmelse med EU ETS.
Med hensyn til beskyttelse mod kulstoflækage medfører løsningsmodel 4 efterfulgt af 3 og 5 en stærkere positiv virkning, mens løsningsmodel 1, 2 og 6 ville være mindre effektive. Alle politiske løsningsmodeller er udformet på en måde, der respekterer EU's internationale forpligtelser.
CBAM vil finde anvendelse på import af varer til den CO2-pris, der fastsættes af EU ETS-systemet gennem auktionssystemet. Importørerne vil enten blive opkrævet på grundlag af en standardværdi eller baseret på de faktiske emissioner, der er indlejret i importen. Muligheden for at påvise, at deres produkts CO2-effektivitet er bedre end standardværdien, ville øge systemets kompleksitet, men dette giver også emissionsreduktionsincitamenter for den andel af materialer, der eksporteres til EU.
Samlet set er CBAM's indvirkning på beskæftigelsen begrænset. Ændringer i beskæftigelsen skyldes i vid udstrækning, at der er (eller ikke er) gratistildeling. Fastholdelse af gratistildeling resulterer i en lille stigning i beskæftigelsen i CBAM-sektorerne. Fuldstændig fjernelse af gratistildeling uden en CBAM medfører de største tab af arbejdspladser. Anvendelsen af CBAM på materielle industriprodukter vil sandsynligvis kun have begrænset indvirkning på forbrugerpriserne, fordi foranstaltningen er rettet mod produkter i tidligere led af værdikæden og kun indirekte påvirker varer til konsum.
Overholdelsesomkostningerne antages at opstå for importører i Unionen, som ville være underlagt CBAM-forpligtelserne. Dette kan foregå enten på grundlag af en standardværdi eller ved at tilvejebringe verificerede oplysninger om faktiske emissioner. Selv om overvågningen af disse faktiske emissioner ville finde sted uden for Unionen, ligger ansvaret — og dermed omkostningerne — for at levere verifikationen af denne overvågning til myndighederne hos importørerne. For model 1, 2, 3, 4 og 5 er det ikke nødvendigt at overvåge emissionerne fra produktionsprocessen, da emissionerne angives som standardværdi, og der påløber derfor også begrænsede omkostninger. Hvis importørerne imidlertid beslutter sig for at kræve at anvende de faktiske emissioner fra produktionsprocessen, medfører overvågningen yderligere omkostninger for virksomheden. Under løsningsmodel 6 skal der fastsættes standardværdier for både materialer og færdigvarer. Den administrative indsats er forholdsvis lav for producenter af materialer i EU, hvilket betyder, at producenterne ikke behøver at påvise kulstofintensiteten af deres produktion.
Elproduktion behandles særskilt i forhold til materielle produkter. Anvendelse af CBAM på elektricitetssektoren kræver, at der tages hensyn til dens særlige karakter, som adskiller den fra basismaterialer, herunder metoderne til transport gennem begrænsede, monopoliserede net og det brede sæt af teknologier, der anvendes til elektricitetsproduktionen.
I overensstemmelse med de fremgangsmåder, der anvendes på materielle produkter, skal der fastsættes en referenceværdi for emissioner, der er indlejret i importeret elektricitet, i forbindelse med fastsættelsen af den tilsvarende CBAM-forpligtelse. Der anvendes to alternative løsningsmodeller til at fastsætte referenceværdien for indlejrede emissioner for elektricitet, nemlig a) den gennemsnitlige drivhusgasintensitet for EU's elektricitetsmiks og b) den gennemsnitlige drivhusgasemissionsfaktor for EU's elektricitetsmiks. Som det er tilfældet med andre muligheder, vil importører dog stadig have mulighed for at dokumentere, at deres anlægsemissioner er lavere end de ovennævnte referenceværdier.
På grundlag af ovenstående konkluderedes det i konsekvensanalysen, at løsningsmodel 4 giver klare fordele i forhold til alle andre overvejede løsningsmodeller. Det foreslås derfor at indføre en CBAM for udvalgte produkter i form af CBAM-certifikater baseret på faktiske emissioner. Det foreslås også gradvist at indføre CBAM i forhold til en tilsvarende reduktion af kvoter, der tildeles gratis i de tilsvarende EU ETS-anlæg. Denne løsningsmodel sikrer en høj grad af effektivitet for CBAM.
Et system baseret på faktiske emissioner fra importerede varer sikrer en retfærdig og lige behandling af al import og en tæt sammenhæng med EU ETS. CBAM-systemet vil imidlertid skulle suppleres med en mulighed for at basere beregningerne på et sæt standardværdier, der skal anvendes i situationer, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige emissionsdata. I en indledende overgangsfase, hvor importører måske endnu ikke er i stand til at producere de data, der kræves af systemet, om faktiske emissioner, kan en standardværdi også finde anvendelse. Denne løsningsmodel skal udformes, så den fuldt ud overholder EU's internationale forpligtelser, navnlig WTO-reglerne, og det vil derfor være nødvendigt at sikre, at importører, hvis der anvendes en standardværdi, i alle tilfælde får mulighed for at påvise, at de præsterer bedre end en sådan værdi på grundlag af deres faktiske emissioner. Hvad angår indfasningen af CBAM og den tilsvarende udfasning af de gratis kvoter, skal det desuden sikres, at importen på intet tidspunkt i denne periode behandles mindre gunstigt end den indenlandske EU-produktion.
Endvidere vil indførelsen af CBAM-certifikater baseret på faktiske emissioner beskytte mod risikoen for kulstoflækage og samtidig tilskynde producenter i tredjelande til at bevæge sig i retning af renere produktionsprocesser med støtte fra den officielle udviklingsbistand, hvor det er relevant.
Med hensyn til elektricitet er den foretrukne løsning at anvende CBAM baseret på CO2-emissionsfaktoren, herunder importørernes mulighed for at påvise lavere emissioner. Begge muligheder bidrager til at mindske risikoen for kulstoflækage ved på mellemlang sigt at modvirke opbygningen af kulstofintensive energikilder i nærheden af EU's grænser, som kan erstatte EU-producenter, der er udsat for stigende CO2-omkostninger. Den løsning, der er baseret på CO2-emissionsfaktoren, er imidlertid mere effektiv med hensyn til at forebygge kulstoflækage, samtidig med at de administrative omkostninger holdes nede.
Valget af løsningsmodel 4 for materielle produkter og CO2-emissionsfaktoren for elektricitet vil indføre en proportionel mekanisme til håndtering af klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen og undgå, at disse emissioner erstattes af emissioner uden for Unionen. Desuden vil den gradvise udfasning af gratistildelinger under EU ETS i de berørte sektorer kombineret med den gradvise indfasning af CBAM sikre en forsigtig og forudsigelig overgang for virksomheder og myndigheder.
•Målrettet regulering og forenkling
Konsekvensanalysen viser, at en CBAM vil medføre relativt højere overholdelsesomkostninger for SMV'er sammenlignet med store virksomheder. Den nøjagtige forskel mellem de to grupper kunne ikke kvantificeres på grundlag af de foreliggende data.
Det forhold, at der i første omgang indføres en CBAM på importen af nogle få basismaterialer og basisprodukter, betyder, at store virksomheder er de vigtigste berørte virksomheder. Den praktiske virkning af importrelaterede foranstaltninger vil derfor ikke få praktisk betydning for SMV'er, selv om denne virkning vil være relativt større end for store virksomheder, hvis man sammenligner med den importerede mængde. Konsekvensanalysen omfattede derfor ikke en SMV-test, og der blev heller ikke gennemført en særskilt SMV-høring, selv om synspunkterne og konsekvenserne for SMV'er er blevet vurderet som led i Kommissionens offentlige onlinehøring.
Af disse grunde er der heller ikke fastsat særlige foranstaltninger for SMV'er i denne forordning.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det bidrager navnlig til målet om et højt miljøbeskyttelsesniveau i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i chartrets artikel 37.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De fleste indtægter fra CBAM vil gå til EU-budgettet. På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 17.-21. juli 2020 nåede EU's ledere til enighed om genopretningsinstrumentet NextGenerationEU. Instrumentet vil give EU de nødvendige midler til at tackle udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien og dermed støtte investeringer i den grønne og den digitale omstilling. For at finansiere instrumentet vil Kommissionen kunne låne op til 750 mia. EUR på de finansielle markeder. I den forbindelse blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, at "institutionerne vil arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter for at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalingen" af NextGenerationEU. Kommissionen forpligtede sig til at fremsætte forslag om nye egne indtægter, som vil omfatte CBAM, i første halvår af 2021.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Inden for rammerne af den samlede pakke af miljøforanstaltninger, som EU har vedtaget og anvender, og som illustrerer EU's fortsatte bestræbelser på at opnå et højere ambitionsniveau på miljøområdet end mange af vores handelspartnere, anses det for hensigtsmæssigt at begynde at gå fra et system, hvor kulstoflækage håndteres med gratis kvoter, til et system, hvor kulstoflækage med hensyn til import håndteres ved hjælp af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, så snart det med rimelighed er muligt, under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed, herunder administrative begrænsninger og alle økonomiske operatørers legitime forventninger, på en retfærdig måde.
En samtidig afvejning af disse mange mål taler for en gradvis indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, så snart det med rimelighed er muligt, således at operatørerne i en indledende og relativt kort pilotfase uden nogen finansiel justering selv kan tilpasse sig det nye system, herunder dets yderligere administrative krav, og myndighederne kan få erfaring med driften af det nye system.
Når pilotfasen er afsluttet, vil overgangen fra gratis kvoter til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme tage fart på en altomfattende måde og på en måde, der sikrer, at der ikke sker forskelsbehandling mellem indenlandske og importerede varer, eller mellem importerede varer fra forskellige lande, i fuld overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser og rettigheder.
Kommissionen vil sikre, at der er indført ordninger til overvågning og evaluering af CBAM's funktionsmåde, herunder håndhævelse mod svigagtig praksis, og vurdere den i forhold til de vigtigste politiske mål. Eftersom CBAM er et af politikforslagene under "Fit for 55"-pakken, kan overvågning og evaluering gennemføres på linje med de øvrige politikker i pakken.
Inden overgangsperiodens udløb vil Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om udvidelse af CBAM til andre varer end dem, der er opført i bilag I, og eventuelt også til andre emissioner, og indføre andre mulige ændringer for at forbedre dens funktion. Det er derfor nødvendigt først at overvåge virkningen af CBAM.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I indeholder generelle bestemmelser, herunder genstanden, forslagets anvendelsesområde (artikel 1 og 2) og definitionerne af de vigtigste begreber (artikel 3). Bilag I indeholder en detaljeret beskrivelse af forslagets anvendelsesområde med angivelse af de varer og drivhusgasemissioner, der vedrører hver af disse varer. Bilag II angiver de oprindelseslande og -territorier, der ikke er omfattet af foranstaltningen.
Kapitel II indeholder bestemmelser om klarererens forpligtelser og rettigheder. Mere specifikt indeholder det bestemmelser om betingelserne for at ansøge om tilladelse til at importere CBAM-varer (artikel 4 og 5), en godkendt klarerers forpligtelse til at indgive en årlig CBAM-angivelse senest den 31. maj hvert år samt indholdet af denne erklæring (artikel 6), principperne for beregning af de emissioner, der er indlejret i varer importeret til EU i det foregående kalenderår (artikel 7, som yderligere beskrevet i bilag III) og processen med at verificere disse emissioner af akkrediterede verifikatorer (artikel 8, suppleret med rapporteringskrav og verifikationsprincipper i bilag IV og V). Derudover fastsættes principperne for hensyntagen til en CO2-pris, der betales i tredjelande (artikel 9). Endelig har en operatør af et anlæg i et tredjeland i henhold til artikel 10 mulighed for at anmode Kommissionen om at blive optaget i en central database. Efter registreringen kan operatøren vælge at videregive oplysninger om de indlejrede emissioner, der er verificeret, til en godkendt klarerer. Den godkendte klarerer kan bruge de offentliggjorte oplysninger til at opfylde forpligtelsen til at indberette verificerede oplysninger om indlejrede emissioner ved import til Unionen af varer, der er produceret i det anlæg, som er registreret i den centrale database.
I kapitel III findes de almindelige bestemmelser om de kompetente nationale myndigheders administrative opbygning, om Kommissionens rolle — også som central administrator — og om videregivelse af oplysninger (artikel 11, 12, 13 og 15). Kapitlet indeholder også bestemmelser om de vigtigste karakteristika ved de nationale registre og deres regnskaber (artikel 14 og 16) og myndighedernes afgørelser vedrørende importtilladelse (artikel 17), akkreditering af verifikatorer (artikel 18) og gennemgang af CBAM-angivelser (artikel 19).
Kapitel IV indeholder bestemmelser om CBAM-certifikaterne. I artikel 20-24 fastsættes detaljerede regler for CBAM-certifikaternes livscyklus fra salg til kontrol af returnering eller eventuelt tilbagekøb og endelig annullering af dem. Artikel 20 vedrører i detaljer de kompetente myndigheders salg af certifikater. Artikel 21 omhandler beregningen af prisen på certifikaterne, som Kommissionen foretager hver uge. I artikel 22 fastsættes de procedurer, der skal sikre, at hver godkendt klarerer opfylder sin forpligtelse til at returnere certifikater i det nationale register. Artikel 23 giver en godkendt klarerer ret til at anmode den kompetente myndighed om at tilbagekøbe et begrænset antal CBAM-certifikater, der forbliver på deres konto efter returneringen. Endelig præciseres det i artikel 24, at den kompetente myndighed senest den 30. juni hvert år skal annullere de certifikater, der forbliver på hver klarerers konto efter returnering og eventuelt tilbagekøb.
Kapitel V omhandler, hvordan toldmyndighederne skal håndtere procedurerne for forvaltning af varer ved grænsen (artikel 25). I kapitel VI er der i artikel 26 fastsat bøder for manglende overholdelse, og der er fastsat en særlig bestemmelse om omgåelse, hvis der sker ændringer i handelsmønstret (artikel 27).
Kapitel VII indeholder bestemmelser om udøvelsen af delegationen til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter (artikel 28) og undersøgelsesproceduren for gennemførelsesretsakter (artikel 29). Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter er omhandlet i artikel 2, 18 og 27. Artikel 2, 5-9, 21, 25, 31, 33 og 35 indeholder bestemmelser om gennemførelsesbeføjelser.
Kapitel VIII indeholder bestemmelser i artikel 30 om evaluering af forordningen og revision heraf.
Kapitel IX (artikel 31) omhandler reduktionen af CBAM-forpligtelsen for at afspejle den midlertidige tildeling af EU ETS-kvoter gratis i anlæg, der i Unionen producerer de samme typer varer, som er omfattet af forslaget.
Kapitel X indeholder særlige bestemmelser, der skal anvendes i en indledende overgangsperiode. I disse bestemmelser vil der i de første år blive anvendt en CBAM uden finansiel justering, der har til formål at indsamle data og øge kendskabet hos klarererne. Overgangsperioden har en varighed på tre år fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2025, jf. artikel 32. Klarerere skal hvert kvartal rapportere de indlejrede emissioner svarende til deres import i det foregående kvartal, med detaljerede oplysninger om direkte og indirekte emissioner og om eventuelle CO2-priser betalt i udlandet. Toldmyndighederne underretter klarererne om deres CBAM-forpligtelser og udveksler oplysninger med de kompetente myndigheder.
Endelig fremgår det af kapitel XI, at forslaget er trådt i kraft, idet nogle af bestemmelserne først finder anvendelse i overgangsperioden, mens andre træder i kraft i 2026 (artikel 36).
2021/0214 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Kommissionen har i sin meddelelse om den europæiske grønne pagt fastlagt en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) af drivhusgasser ("drivhusgasemissioner") i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Pagten sigter også mod at beskytte, bevare og styrke EU's naturlige kapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig skal denne omstilling være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken. Kommissionen bebudede også i sin EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord, at relevante instrumenter og incitamenter skulle fremmes for bedre at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), og dermed fuldføre udfasningen af "gratis forurening" med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nul forurening.
(2)Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC"), trådte i kraft i november 2016. Parterne i Parisaftalen er i dens artikel 2 blevet enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
(3)Håndtering af klima- og andre miljørelaterede udfordringer og opfyldelse af målene i Parisaftalen er kernen i den europæiske grønne pagt. Værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.
(4)Unionen er fast besluttet på at reducere sine drivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne som fastsat i forelæggelsen for UNFCCC på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater om ajourføringen af det nationalt bestemte bidrag fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 har i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i økonomien som helhed inden 2050. Nævnte forordning fastsætter også en bindende EU-reduktionsforpligtelse for drivhusgasemissioner på mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.
(6)Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om virkningerne af globale temperaturstigninger på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissionsveje giver et solidt videnskabeligt grundlag for at tackle klimaændringer og illustrerer behovet for at intensivere klimaindsatsen. Rapporten bekræfter, at det for at mindske sandsynligheden for ekstreme vejrforhold er nødvendigt hurtigst muligt at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne skal begrænses til en global temperaturstigning på 1,5 °C.
(7)EU har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovgivningsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, som indfører et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ("EU ETS") og leverer harmoniseret prissætning af drivhusgasemissioner på EU-plan for energiintensive sektorer og delsektorer, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842, som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner senest i 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841, som pålægger medlemsstaterne at kompensere drivhusgasemissioner fra arealanvendelse med optag af emissioner fra atmosfæren.
(8)Så længe et betydeligt antal af Unionens internationale partnere har politiske tilgange, der ikke fører til samme ambitionsniveau for klimaet, er der risiko for kulstoflækage. Kulstoflækage opstår, hvis virksomheder i visse industrisektorer eller delsektorer af hensyn til omkostningerne i forbindelse med klimapolitikker overfører produktionen til andre lande, eller hvis importen fra disse lande erstatter tilsvarende, men mindre drivhusgasintensive produkter. Dette kan føre til en stigning i deres samlede emissioner på globalt plan og dermed bringe reduktionen af drivhusgasemissioner, som der er et presserende behov for, i fare, hvis verden skal holde den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau.
(9)Initiativet til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme ("CBAM") er en del af "Fit for 55"-pakken. Denne mekanisme skal tjene som et væsentligt element i EU's værktøjskasse for at opfylde målet om en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at imødegå risikoen for kulstoflækage som følge af Unionens øgede klimaambitioner.
(10)Eksisterende mekanismer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsektorer med risiko for kulstoflækage er midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter og finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne, jf. henholdsvis artikel 10a, stk. 6, og artikel 10b i direktiv 2003/87/EF. Gratistildeling under EU ETS svækker imidlertid det prissignal, systemet giver de anlæg, der modtager den, sammenlignet med fuld auktionering, og påvirker dermed incitamenterne til at investere i yderligere emissionsreduktion.
(11)CBAM søger at erstatte disse eksisterende mekanismer ved at imødegå risikoen for kulstoflækage på en anden måde, nemlig ved at sikre tilsvarende CO2-priser for importerede og indenlandske produkter. For at sikre en gradvis overgang fra det nuværende system med gratis kvoter til CBAM bør CBAM gradvist indfases, mens gratis kvoter i sektorer, der er omfattet af CBAM, udfases. Den kombinerede og midlertidige anvendelse af EU ETS-kvoter, der tildeles gratis, og CBAM bør under ingen omstændigheder føre til en gunstigere behandling af EU-varer sammenlignet med varer, der importeres til Unionens toldområde.
(12)Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for kulstoflækage, vil denne forordning også tilskynde producenter fra tredjelande til at anvende mere drivhusemissionseffektive teknologier, således at der genereres færre emissioner pr. produceret enhed.
(13)Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og reduktion af drivhusgasemissioner bør CBAM sikre, at importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der anvender CO2-omkostninger svarende til dem, der ellers ville være blevet afholdt under EU ETS. CBAM er en klimaforanstaltning, der bør forebygge risikoen for kulstoflækage og støtte Unionens øgede ambitioner om modvirkning af klimaændringer, samtidig med at der sikres forenelighed med WTO.
(14)Denne forordning bør finde anvendelse på varer, der importeres til Unionens toldområde fra tredjelande, medmindre deres produktion allerede har været omfattet af EU ETS, hvorved den finder anvendelse på tredjelande eller territorier, eller på et CO2-prissætningssystem, der er fuldt forbundet med EU ETS.
(15)For at udelukke tredjelande eller territorier, der er fuldt integreret i eller knyttet til EU ETS, fra CBAM i tilfælde af fremtidige aftaler bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af listen over lande i bilag II. Omvendt bør disse tredjelande eller territorier udelukkes fra listen i bilag II og være underlagt CBAM, hvorved de ikke reelt opkræver ETS-prisen på varer, der eksporteres til Unionen.
(16)Denne forordning bør finde anvendelse på kontinentalsoklen og den eksklusive økonomiske zone, som medlemsstaterne har erklæret i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage i offshoreanlæg.
(17)De drivhusgasemissioner, der skal reguleres af CBAM, bør svare til de drivhusgasemissioner, der er omfattet af bilag I til EU ETS i direktiv 2003/87/EF, nemlig kuldioxid ("CO2") samt, hvor det er relevant, nitrogenoxid ("N2O") og perfluorcarboner ("PFC'er"). CBAM bør i første omgang finde anvendelse på direkte emissioner af disse drivhusgasser fra produktionen af varer frem til tidspunktet for import til Unionens toldområde og efter udløbet af en overgangsperiode og efter yderligere vurdering samt på indirekte emissioner, der afspejler anvendelsesområdet for EU ETS.
(18)EU ETS og CBAM har et fælles mål om at prissætte drivhusgasemissioner i de samme sektorer og varer gennem anvendelse af specifikke kvoter eller certifikater. Begge systemer er af lovgivningsmæssig karakter og er begrundet i behovet for at begrænse drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med det miljømål, der er fastsat i Unionen.
(19)Selv om EU ETS fastsætter et absolut loft for drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er omfattet af ETS, og tillader handel med kvoter (den såkaldte "lofts- og handelsordning"), bør CBAM imidlertid ikke fastsætte kvantitative begrænsninger for import for at sikre, at handelsstrømmene ikke begrænses. Mens EU ETS finder anvendelse på anlæg i Unionen, bør CBAM desuden anvendes på visse varer, der importeres til Unionens toldområde.
(20)CBAM-systemet har visse særlige karakteristika i forhold til EU ETS, herunder beregningen af prisen på CBAM-certifikater, mulighederne for at handle med certifikater og deres gyldighed over tid. Disse skyldes behovet for at bevare CBAM's effektivitet som en foranstaltning til forebyggelse af kulstoflækage over tid og for at sikre, at forvaltningen af systemet ikke er uforholdsmæssigt byrdefuld med hensyn til forpligtelser, der pålægges operatørerne, og ressourcer til forvaltningen, samtidig med at der opretholdes en tilsvarende grad af fleksibilitet for operatører under EU ETS.
(21)For at bevare sin effektivitet som kulstoflækageforanstaltning skal CBAM nøje afspejle EU ETS-prisen. Mens prisen på kvoter på EU ETS-markedet fastsættes gennem auktioner, bør prisen på CBAM-certifikater i rimeligt omfang afspejle prisen på sådanne auktioner ved hjælp af gennemsnit, der beregnes på ugebasis. Sådanne ugentlige gennemsnitspriser afspejler nøje prisudsvingene i EU ETS og giver importørerne en rimelig margen til at drage fordel af prisændringerne i EU ETS, samtidig med at det sikres, at systemet fortsat kan forvaltes af de administrative myndigheder.
(22)Under EU ETS afgør det samlede antal udstedte kvoter ("loftet") udbuddet af emissionskvoter og giver sikkerhed for de maksimale drivhusgasemissioner. CO2-prisen bestemmes af balancen mellem dette udbud og efterspørgslen på markedet. Knaphed er nødvendig, hvis der skal være et prisincitament. Da det ikke er muligt at fastsætte et loft for antallet af CBAM-certifikater, der er til rådighed for importører, hvis importørerne havde mulighed for at overføre og handle med CBAM-certifikater, kunne dette resultere i situationer, hvor prisen på CBAM-certifikater ikke længere ville afspejle prisudviklingen i EU ETS. Dette ville svække incitamentet til dekarbonisering for indenlandske og importerede varer, fremme kulstoflækage og svække CBAM's overordnede klimamål. Det kan også resultere i forskellige priser for operatører fra forskellige lande. Begrænsningerne i mulighederne for at handle med CBAM-certifikater og overføre dem er derfor begrundet i behovet for at undgå at underminere CBAM's effektivitet og klimamål og sikre en ensartet behandling af operatører fra forskellige lande. For at bevare importørernes mulighed for at optimere deres omkostninger bør denne forordning imidlertid indeholde bestemmelser om et system, hvor myndighederne kan tilbagekøbe en vis mængde overskydende certifikater fra importørerne. Dette beløb fastsættes på et niveau, der giver importørerne en rimelig margen til at udnytte deres omkostninger over certifikaternes gyldighedsperiode, samtidig med at den samlede pristransmissionseffekt bevares, og det sikres, at foranstaltningens miljømæssige mål bevares.
(23)Eftersom CBAM finder anvendelse på import af varer til Unionens toldområde snarere end på anlæg, vil det også være nødvendigt at anvende visse tilpasninger og forenklinger i CBAM-ordningen. En af disse forenklinger bør bestå af et indberetningssystem, hvor importører bør indberette de samlede verificerede drivhusgasemissioner, der er indlejret i varer, som importeres i et givet kalenderår. Der bør også anvendes en anden tidsplan end EU ETS' overholdelsescyklus for at undgå eventuelle flaskehalse som følge af forpligtelser for akkrediterede verifikatorer i henhold til denne forordning og EU ETS.
(24)Med hensyn til sanktioner bør medlemsstaterne anvende bøder for overtrædelser af denne forordning og sikre, at de gennemføres. Størrelsen af disse bøder bør svare til de bøder, der i øjeblikket anvendes i Unionen i tilfælde af overtrædelse af EU ETS i henhold til artikel 16, stk. 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF.
(25)Mens EU ETS finder anvendelse på visse produktionsprocesser og -aktiviteter, bør CBAM målrettes den tilsvarende import af varer. Dette kræver, at de importerede varer klart identificeres ved deres tarifering i den kombinerede nomenklatur (KN), og at de kædes sammen med indlejrede drivhusgasemissioner.
(26)CBAM's produktdækning bør afspejle de aktiviteter, der er omfattet af EU ETS, da denne ordning er baseret på kvantitative og kvalitative kriterier knyttet til miljømålet i direktiv 2003/87/EF og er det mest omfattende reguleringssystem for drivhusgasemissioner i Unionen.
(27)Fastsættelse af en produktdækning for CBAM, der afspejler de aktiviteter, som er omfattet af EU ETS, vil også bidrage til at sikre, at importerede produkter indrømmes en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes tilsvarende varer af indenlandsk oprindelse.
(28)Selv om det endelige mål med CBAM er en bred produktdækning, ville det være klogt at starte med et antal udvalgte sektorer med relativt homogene produkter, hvor der er risiko for kulstoflækage. Sektorer i Unionen, der anses for at være udsat for risiko for kulstoflækage, er opført i Kommissionens delegerede afgørelse 2019/708.
(29)De varer, der er omfattet af denne forordning, bør udvælges efter en omhyggelig analyse af deres relevans med hensyn til kumulerede drivhusgasemissioner og risiko for kulstoflækage i de tilsvarende sektorer i EU ETS, samtidig med at kompleksiteten og den administrative byrde begrænses. Den faktiske udvælgelse bør navnlig tage hensyn til basismaterialer og basisprodukter, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, med det formål at sikre, at importen af energiintensive produkter til Unionen er på lige fod med EU's produkter med hensyn til CO2-prissætning i EU's emissionshandelssystem, og for at mindske risikoen for kulstoflækage. Andre relevante kriterier for at begrænse udvælgelsen bør være: for det første sektorernes relevans med hensyn til emissioner, dvs. om sektoren er en af de største aggregerede udledere af drivhusgasemissioner for det andet sektorens eksponering for en betydelig risiko for kulstoflækage som defineret i direktiv 2003/87/EF for det tredje behovet for at afbalancere den brede dækning med hensyn til drivhusgasemissioner og samtidig begrænse kompleksiteten og den administrative indsats.
(30)Anvendelsen af det første kriterium gør det muligt at opregne følgende industrisektor med hensyn til kumulerede emissioner: jern og stål, raffinaderier, cement, organiske basiskemikalier og gødningsstoffer.
(31)Visse sektorer, der er opført i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708, bør dog ikke på nuværende tidspunkt behandles i denne forordning på grund af deres særlige karakteristika.
(32)Navnlig er organiske kemikalier ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde på grund af tekniske begrænsninger, som ikke gør det muligt klart at definere de indlejrede emissioner fra importerede varer. For disse varer er det gældende benchmark under EU ETS en grundparameter, som ikke giver mulighed for en entydig fordeling af emissioner i individuelle importerede varer. En mere målrettet tildeling til organiske kemikalier vil kræve flere data og analyser.
(33)Der gælder tilsvarende tekniske begrænsninger for raffinaderiprodukter, for hvilke det ikke er muligt entydigt at henføre drivhusgasemissioner til individuelle outputprodukter. Samtidig vedrører det relevante benchmark i EU ETS ikke direkte bestemte produkter, såsom benzin, diesel eller petroleum, men al raffinaderiproduktion.
(34)Aluminiumsprodukter bør imidlertid medtages i CBAM, da de er stærkt udsat for kulstoflækage. Desuden konkurrerer de i flere industrielle anvendelser direkte med stålprodukter på grund af egenskaber, der ligger tæt op ad dem, der kendetegner stålprodukter. Det er også relevant at medtage aluminium, da CBAM's anvendelsesområde kan udvides til også at omfatte indirekte emissioner i fremtiden.
(35)Tilsvarende bør rør og rørfittings være omfattet af CBAM's anvendelsesområde på trods af deres lave indlejrede emissioner, da udelukkelsen af dem ville øge sandsynligheden for omgåelse af indeslutningen af stålprodukter i CBAM ved at ændre handelsmønstret i retning af produkter i efterfølgende produktionsled.
(36)Omvendt bør denne forordning ikke finde anvendelse på visse produkter, hvis produktion ikke medfører meningsfulde emissioner, såsom jernholdigt skrot (under KN-kode 7204), ferrolegeringer (KN-kode 7202) og visse gødningsstoffer (under KN-kode 3105 60 00).
(37)Import af elektricitet bør være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, da denne sektor tegner sig for 30 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Unionens øgede klimaambitioner vil øge kløften i CO2-omkostningerne mellem elproduktion i og uden for Unionen. Denne stigning kombineret med fremskridtene med at forbinde Unionens elnet med nabolandenes vil øge risikoen for kulstoflækage som følge af øget import af elektricitet, hvoraf en betydelig del produceres af kulfyrede kraftværker.
(38)Da importører af varer, der er omfattet af denne forordning, ikke skal opfylde deres CBAM-forpligtelser i henhold til denne forordning på importtidspunktet, bør der anvendes særlige administrative foranstaltninger for at sikre, at forpligtelserne opfyldes på et senere tidspunkt. Importører bør derfor kun have ret til at importere CBAM-varer, efter at de har fået en tilladelse fra de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne forordning.
(39)CBAM bør være baseret på et angivelsessystem, hvor en godkendt klarerer, som kan repræsentere mere end én importør, årligt indgiver en erklæring om de indlejrede emissioner i de varer, der importeres til Unionens toldområde, og returnerer en række CBAM-certifikater svarende til de angivne emissioner.
(40)En godkendt klarerer bør have mulighed for at kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til den CO2-pris, der allerede er betalt for disse emissioner i andre jurisdiktioner.
(41)De indlejrede deklarerede emissioner bør verificeres af en person, der er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 765/2008 eller i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.
(42)Systemet bør gøre det muligt for operatører af produktionsanlæg i tredjelande at registrere sig i en central database og stille deres verificerede indlejrede drivhusgasemissioner fra produktion af varer til rådighed for autoriserede klarerere. En operatør bør kunne vælge ikke at få sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger gjort tilgængelig for offentligheden i den centrale database.
(43)CBAM-certifikater adskiller sig fra EU ETS-kvoter, hvor daglig auktionering er et væsentligt element. Behovet for at fastsætte en klar pris for CBAM-certifikater gør en daglig offentliggørelse alt for byrdefuld og forvirrende for operatørerne, da daglige priser risikerer at blive forældede, når de offentliggøres. Offentliggørelsen af CBAM-priser på ugebasis ville således nøjagtigt afspejle pristendensen for EU ETS-kvoter og forfølge det samme klimamål. Beregningen af prisen på CBAM-certifikater bør derfor fastsættes på grundlag af en længere tidsramme (på ugebasis) end inden for den tidsramme, der er fastsat i EU ETS (på daglig basis). Kommissionen bør have til opgave at beregne og offentliggøre denne gennemsnitspris.
(44)For at give de autoriserede klarerere fleksibilitet til at opfylde deres CBAM-forpligtelser og give dem mulighed for at drage fordel af udsving i prisen på EU ETS-kvoter bør CBAM-certifikaterne være gyldige i en periode på to år fra købsdatoen. Den godkendte klarerer bør have lov til at videresælge en del af de certifikater, der er købt for meget, til den nationale myndighed. Den godkendte klarerer bør i løbet af året opbygge det antal certifikater, der kræves på tidspunktet for returneringen, med tærskler, som fastsættes ved udgangen af hvert kvartal.
(45)De fysiske egenskaber ved elektricitet som produkt, navnlig den manglende mulighed for at følge den faktiske strøm af elektroner, berettiger et lidt anderledes CBAM-design. Standardværdier bør anvendes som standardmetode, og autoriserede klarerere bør have mulighed for at kræve, at deres CBAM-forpligtelser beregnes på grundlag af faktiske emissioner. Handel med elektricitet adskiller sig fra handel med andre varer, navnlig fordi den handles via sammenkoblede elnet ved hjælp af elektricitetsbørser og særlige former for handel. Markedskobling er en meget reguleret form for handel med elektricitet, som gør det muligt at samle bud og tilbud i hele Unionen.
(46)For at undgå risiko for omgåelse og forbedre sporbarheden af de faktiske CO2-emissioner fra import af elektricitet og dens anvendelse i varer bør beregningen af de faktiske emissioner kun tillades på en række strenge betingelser. Det bør navnlig være nødvendigt at påvise en fast nominering af den tildelte sammenkoblingskapacitet, og at der er et direkte kontraktforhold mellem køberen og producenten af elektricitet fra vedvarende energikilder eller mellem køberen og producenten af elektricitet, der har lavere emissioner end standardværdien.
(47)Kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet eller parter i associeringsaftaler, herunder vidtgående og brede frihandelsområder, har forpligtet sig til dekarboniseringsprocesser, som i sidste ende bør resultere i indførelse af CO2-prisfastsættelsesmekanismer i lighed med eller svarende til EU ETS eller i deres deltagelse i EU ETS.
(48)Integrationen af tredjelande i Unionens elektricitetsmarked er et vigtigt incitament for disse lande til at fremskynde deres overgang til energisystemer med en høj andel af vedvarende energi. Markedskoblingen for elektricitet, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1222, sætter tredjelande i stand til bedre at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet, udveksle sådan elektricitet på en effektiv måde inden for et større område, skabe balance mellem udbud og efterspørgsel med det større EU-marked og reducere kulstofintensiteten i deres elproduktion. Integrationen af tredjelande i Unionens elektricitetsmarked bidrager også til elforsyningssikkerheden i disse lande og i nabomedlemsstaterne.
(49)Når tredjelande bliver tæt integreret i EU's elektricitetsmarked via markedskobling, bør der findes tekniske løsninger for at sikre anvendelsen af CBAM på elektricitet, der eksporteres fra sådanne lande til Unionens toldområde. Hvis der ikke kan findes tekniske løsninger, bør tredjelande, der er markedskoblede, være omfattet af en tidsbegrænset undtagelse fra CBAM indtil senest i 2030, udelukkende for så vidt angår eksport af elektricitet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Disse tredjelande bør imidlertid udarbejde en køreplan og forpligte sig til at gennemføre en CO2-fastsættelsesmekanisme, der giver en tilsvarende pris som EU ETS, og bør forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 [as well as?] for at tilpasse sig EU-lovgivningen på områderne miljø, klima, konkurrence og energi. Denne undtagelse bør til enhver tid trækkes tilbage, hvis der er grund til at tro, at det pågældende land ikke opfylder sine forpligtelser, eller at det ikke senest i 2030 har vedtaget en ETS svarende til EU ETS.
(50)Der bør gælde en overgangsperiode i perioden 2023 til 2025. En CBAM uden finansiel justering bør finde anvendelse med det formål at fremme en gnidningsløs udrulning af mekanismen og dermed mindske risikoen for forstyrrende virkninger på handelen. Klarerere bør hvert kvartal skulle indberette de faktiske indlejrede emissioner i varer, der importeres i overgangsperioden, med angivelse af direkte og indirekte emissioner samt eventuelle CO2-priser, der betales i udlandet.
(51)For at lette og sikre, at CBAM fungerer korrekt, bør Kommissionen yde støtte til de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af denne forordning, i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser.
(52)Kommissionen bør evaluere anvendelsen af denne forordning inden overgangsperiodens udløb og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionens rapport bør navnlig fokusere på mulighederne for at styrke klimaindsatsen hen imod målet om en klimaneutral Union senest i 2050. Kommissionen bør som led i denne evaluering indlede indsamlingen af de oplysninger, der er nødvendige for eventuelt at udvide anvendelsesområdet til indirekte emissioner samt andre varer og tjenesteydelser, der risikerer kulstoflækage, og udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoderne.
(53)I lyset af ovenstående bør en dialog med tredjelande fortsætte, og der bør være plads til samarbejde og løsninger, der kan danne grundlag for de konkrete valg, der vil blive truffet med hensyn til udformningen af foranstaltningen under gennemførelsen, navnlig i overgangsperioden.
(54)Kommissionen bør bestræbe sig på at engagere sig på en ensartet måde og i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser sammen med de tredjelande, hvis handel med EU er berørt af denne forordning, for at undersøge mulighederne for dialog og samarbejde med hensyn til gennemførelsen af specifikke elementer i den mekanisme, der er fastsat i denne forordning, og dertil knyttede gennemførelsesretsakter. EU bør også undersøge mulighederne for at indgå aftaler for at tage hensyn til deres CO2-prisfastsættelsesmekanisme.
(55)Da CBAM har til formål at fremme renere produktionsprocesser, er EU rede til sammen med lav- og mellemindkomstlande at arbejde hen imod en dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier. Unionen bør desuden støtte mindre udviklede lande med den nødvendige tekniske bistand for at lette deres tilpasning til de nye forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.
(56)Bestemmelserne i denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725.
(57)Af effektivitetshensyn bør bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 515/97 finde anvendelse.
(58)For at afhjælpe omgåelse af bestemmelserne i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår supplering af listen over varer i bilag I.
(59)Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(60)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(61)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Genstand
1.Ved denne forordning oprettes en CO2-grænsetilpasningsmekanisme ("CBAM") til håndtering af drivhusgasemissioner, der er indlejret i de varer, som er omhandlet i bilag I, ved import til Unionens toldområde med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage.
2.CBAM supplerer det system, der er indført for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen ved direktiv 2003/87/EF, ved at anvende et tilsvarende sæt regler på import til Unionens toldområde af varer som omhandlet i artikel 2.
3.Mekanismen vil gradvist blive et alternativ til de mekanismer, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF for at forebygge risikoen for kulstoflækage, navnlig tildelingen af gratis kvoter i overensstemmelse med artikel 10a i nævnte direktiv.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.Denne forordning finder anvendelse på varer opført i bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, importeres til Unionens toldområde.
2.Denne forordning finder anvendelse på de varer, der er omhandlet i stk. 1, når disse varer føres til en medlemsstats kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone.
3.Uanset stk. 1 og 2 finder denne forordning ikke anvendelse på varer med oprindelse i de lande og territorier, der er anført i bilag II, del A.
4.Importerede varer anses for at have oprindelse i tredjelande i overensstemmelse med ikkepræferentielle oprindelsesregler som defineret i artikel 59 i forordning (EU) nr. 952/2013.
5.Lande og territorier opføres på listen i bilag II, del A, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:
a)Det EU ETS, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF, finder anvendelse på det pågældende land eller territorium, eller der er indgået en aftale mellem det pågældende tredjeland eller territorium og Unionen, som fuldt ud forbinder EU ETS og det pågældende tredjelands eller territoriums emissionshandelssystem.
b)Den pris, der betales i det land, hvor varerne har oprindelse, opkræves faktisk på disse varer uden nogen form for rabat ud over dem, der også anvendes i EU ETS.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte betingelserne for anvendelse af CBAM på de varer, der er omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
7.Hvis et tredjeland eller territorium har et elektricitetsmarked, der er integreret med Unionens indre marked for elektricitet gennem markedskobling, og det ikke har været muligt at finde en teknisk løsning for anvendelsen af CBAM på importen af elektricitet til Unionen fra det pågældende tredjeland eller territorium, er en sådan import af elektricitet fra landet eller territoriet fritaget for CBAM's anvendelse, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)Tredjelandet eller territoriet har indgået en aftale med Unionen om en forpligtelse til at anvende EU-retten på elområdet, herunder lovgivningen om udvikling af vedvarende energikilder, samt andre regler på energi-, miljø- og konkurrenceområdet.
b)Den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland eller territorium gennemfører de vigtigste bestemmelser i Unionens lovgivning om elektricitetsmarkedet, herunder om udvikling af vedvarende energikilder og sammenkobling af elektricitetsmarkeder.
c)Tredjelandet eller territoriet har forelagt Kommissionen en køreplan med en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af betingelserne i litra d) og e).
d)Tredjelandet eller territoriet har forpligtet sig til klimaneutralitet senest i 2050 og har i overensstemmelse hermed formelt formuleret og, hvor det er relevant, meddelt De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer en langfristet udviklingsstrategi for lave drivhusgasemissioner i midten af århundredet, der er tilpasset dette mål, og har gennemført denne forpligtelse i sin nationale lovgivning.
e)Tredjelandet eller territoriet har ved gennemførelsen af køreplanen i henhold til litra c) påvist væsentlige fremskridt i retning af tilpasning af den nationale lovgivning til EU-retten på klimaområdet på grundlag af denne køreplan, herunder i retning af CO2-prissætning på et niveau svarende til Unionens, i det mindste for så vidt angår elproduktion. Gennemførelsen af et emissionshandelssystem for elektricitet med en pris svarende til EU ETS skal være afsluttet senest den 1. januar 2030.
f)Tredjelandet eller territoriet har indført effektive systemer til at forhindre indirekte import af elektricitet til Unionen fra andre tredjelande, der ikke opfylder kravene i litra a)-e).
8.Et tredjeland eller territorium, der opfylder betingelserne i stk. 7, litra a) -f), opføres i bilag II, afsnit B, til denne forordning og forelægger to rapporter om opfyldelsen af betingelserne i stk. 7, litra a)-f), én inden den 1. juli 2025 og en anden inden den 1. juli 2029. Senest den 31. december 2025 og senest den 31. december 2029 vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af køreplanen i henhold til stk. 7, litra c), og de rapporter, der er modtaget fra tredjelandet eller territoriet, om det pågældende tredjeland eller territorium fortsat opfylder betingelserne i stk. 7.
9.Et tredjeland eller territorium, der er opført i bilag II, del B, til denne forordning, fjernes fra listen:
a)hvis Kommissionen har grund til at mene, at landet eller territoriet ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde et af kravene i stk. 7, litra a)-f), eller hvis landet eller territoriet har truffet foranstaltninger, der er uforenelige med målene i Unionens klima- og miljølovgivning
b)hvis tredjelandet eller territoriet har truffet foranstaltninger i strid med sine dekarboniseringsmål, f.eks. at yde offentlig støtte til etablering af ny produktionskapacitet, der udleder mere end 550 g CO2 af fossil brændselsoprindelse pr. kWh elektricitet.
10.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at fastsætte krav og procedurer for lande eller territorier, der udgår af listen i bilag II, del B, for at sikre anvendelsen af denne forordning på deres territorier med hensyn til elektricitet. Hvis markedskoblingen i sådanne tilfælde fortsat er uforenelig med anvendelsen af denne forordning, kan Kommissionen beslutte at udelukke tredjelande eller territorier fra EU-markedskoblingen og kræve eksplicit kapacitetstildeling ved grænsen mellem Unionen og tredjelandet, således at CBAM kan finde anvendelse.
11.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at ændre listerne i bilag II, afsnit A eller B, afhængigt af om betingelserne i stk. 5, 7 eller 9 er opfyldt.
12.Unionen kan indgå aftaler med tredjelande med henblik på at tage hensyn til CO2-prissætningsmekanismer i disse lande i forbindelse med anvendelsen af artikel 9.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)"varer": de varer, der er anført i bilag 1
(2)"drivhusgasser": drivhusgasser som anført i bilag I for hver af de varer, der er anført i nævnte bilag
(3)"emissioner": udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra fremstillingen af varer
(4)"import": overgang til fri omsætning som omhandlet i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013
5)"EU ETS": ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Unionen for aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, bortset fra luftfartsaktiviteter
6)"tredjeland": et land eller område uden for Unionens toldområde
7)"kontinentalsokkel": kontinentalsoklen som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention
8)"eksklusiv økonomisk zone": den eksklusive økonomiske zone som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention, og som en medlemsstat har erklæret for eksklusiv økonomisk zone i henhold til denne konvention
9)"markedskobling": tildeling af transmissionskapacitet via et EU-system, der samtidig matcher ordrer og tildeler overførselskapaciteter som fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222
10)"eksplicit kapacitetstildeling": tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet, der er adskilt fra handelen med elektricitet
11)"kompetent myndighed": den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11 i denne forordning
12)"toldmyndigheder": medlemsstaternes toldmyndigheder som defineret i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013
13)"klarerer": en person, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse indgives i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 952/2013
14)"person": en fysisk person, en juridisk person og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes som havende rets- og handleevne
15)"direkte emissioner": emissioner fra produktionsprocesser for varer, som producenten har direkte kontrol over
16)"indlejrede emissioner": direkte emissioner, der frigives under fremstillingen af varer, beregnet efter metoderne i bilag III
17)"ton CO2e": et ton kuldioxid ("CO2") eller CO2, dinitrogenoxid og perfluorcarboner som anført for varer i bilag I
18)"CBAM-certifikat": et certifikat i elektronisk format svarende til et ton indlejrede emissioner i varer
19)"returnering": modregning af CBAM-certifikater i de angivne indlejrede emissioner i importerede varer
20)"produktionsprocesser": de kemiske og fysiske processer, der udføres for at fremstille varer i et anlæg
21)"standardværdi": en værdi, der beregnes eller trækkes fra sekundære data, og som repræsenterer indlejrede emissioner i varer
22)"faktiske emissioner": emissioner beregnet på grundlag af primære data fra produktionsprocesserne for varer
23)"CO2-pris": det pengebeløb, der betales i et tredjeland i form af en afgift eller emissionskvoter i henhold til et system for handel med drivhusgasemissioner, beregnet på grundlag af drivhusgasser, der er omfattet af en sådan foranstaltning, og som frigives under fremstillingen af varer
24)"anlæg": en stationær teknisk enhed, hvor der udføres en produktionsproces
25)"operatør": enhver person, der driver eller kontrollerer et anlæg i et tredjeland
26)"nationalt akkrediteringsorgan": et nationalt akkrediteringsorgan udpeget af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008
27)"EU ETS-kvote": en kvote som omhandlet i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF for aktiviteter, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, bortset fra luftfartsaktiviteter
28)"indirekte emissioner": emissioner fra produktion af elektricitet, opvarmning og køling, som forbruges under produktionsprocessen for varer.
Kapitel II
Forpligtelser og rettigheder for godkendte vareklarerere
Artikel 4
Import af varer
Varer må kun importeres til Unionens toldområde af en klarerer, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17 ("godkendt klarerer").
Artikel 5
Ansøgning om en tilladelse
1.Enhver klarerer skal forud for import af varer som omhandlet i artikel 2 ansøge den kompetente myndighed på det sted, hvor klarereren er etableret, om tilladelse til at importere disse varer til Unionens toldområde.
2.Uanset stk. 1 skal den person, som har fået tildelt transmissionskapacitet til import af elektricitet via eksplicit kapacitetstildeling, når transmissionskapacitet til import af elektricitet tildeles via eksplicit kapacitetstildeling, i forbindelse med denne forordning betragtes som en godkendt klarerer i den medlemsstat, hvor personen anmelder import af elektricitet. Importen måles pr. grænse i perioder på højst en time, og det er ikke muligt at fratrække eksport eller transit inden for samme time.
3.Ansøgningen om tilladelse skal indeholde følgende oplysninger om klarereren, som skal være etableret i Unionen:
a)navn, adresse og kontaktoplysninger
b)registrerings- og identifikationsnummer for økonomiske operatører ("EORI"), jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013
c)den vigtigste økonomiske aktivitet, der udøves i Unionen
d)en erklæring fra skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor klarereren er etableret, om, at der ikke foreligger udestående betalingspåkrav vedrørende nationale skattefordringer mod klarereren
e)en erklæring på tro og love om, at klarereren ikke har været involveret i alvorlige overtrædelser eller gentagne overtrædelser af toldlovgivningen, skattereglerne og reglerne om markedsmisbrug i de fem år forud for ansøgningsåret, herunder at vedkommende ikke er registreret for alvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse med sin økonomiske aktivitet
f)oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre klarererens finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og, hvis den kompetente myndighed beslutter det på grundlag af en risikovurdering, bilag, der bekræfter disse oplysninger, såsom resultatopgørelsen og balancen for op til de seneste tre regnskabsår, for hvilke regnskaberne er afsluttet
g)anslået pengeværdi og importmængde af varer til Unionens toldområde for den pågældende type varer, for det kalenderår, hvor ansøgningen indgives, og for det følgende kalenderår
h)navne og kontaktoplysninger på de personer, på hvis vegne klarereren handler, hvis det er relevant.
4.Ansøgeren kan når som helst trække sin ansøgning tilbage.
5.Den godkendte klarerer underretter straks den kompetente myndighed om enhver ændring af de oplysninger, der er givet i henhold til stk. 3, som kan påvirke den afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 17, eller indholdet af godkendelsen i overensstemmelse med artikel 17.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet for ansøgningen og de frister og den procedure, som den kompetente myndighed skal følge ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse i henhold til stk. 1, og reglerne for den kompetente myndigheds identifikation af klarerere til import af elektricitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
Artikel 6
CBAM-angivelse
1.Senest den 31. maj hvert år indgiver hver godkendt klarerer en angivelse ("CBAM-angivelse") for det kalenderår, der går forud for angivelsen, til den kompetente myndighed.
2.CBAM-angivelsen skal indeholde følgende:
a)den samlede mængde af hver type varer, der er indført i kalenderåret forud for angivelsen, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer
b)de samlede indlejrede emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer pr. ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type varer beregnet i overensstemmelse med artikel 7
c)det samlede antal CBAM-certifikater svarende til de samlede indlejrede emissioner, der skal returneres, efter den reduktion, der skyldes den CO2-pris, som er betalt i et oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 9, og den nødvendige justering af det omfang, i hvilket EU ETS-kvoter tildeles gratis, i overensstemmelse med artikel 31.
3.Hvis de importerede varer er forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte klarerer i CBAM-angivelsen de samlede emissioner, som er indeholdt i de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som er opført i bilag I til nærværende forordning, selv om forædlingsproduktet ikke er opført i nævnte bilag.
4.Hvis de importerede varer er forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, jf. artikel 259 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte klarerer i CBAM-angivelsen kun emissionerne fra den forædlingsproces, der er foretaget uden for Unionens toldområde, forudsat at forædlingsproduktet er opført i bilag I til nærværende forordning.
5.Hvis de importerede varer returneres som omhandlet i artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte klarerer særskilt i CBAM-angivelsen "nul" for de samlede indlejrede emissioner, der svarer til disse varer.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet og proceduren for indgivelse af CBAM-angivelsen og ordningerne for returnering af CBAM-certifikater, jf. stk. 2, litra c). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
Artikel 7
Beregning af indlejrede emissioner
1.Indlejrede emissioner i varer beregnes efter metoderne i bilag III.
2.Indlejrede emissioner i andre varer end elektricitet bestemmes på grundlag af de faktiske emissioner i overensstemmelse med metoderne i bilag III, punkt 2 og 3. Når de faktiske emissioner ikke kan bestemmes fyldestgørende, bestemmes de indlejrede emissioner ved hjælp af standardværdier i overensstemmelse med metoderne i bilag III, punkt 4.1.
3.Indlejrede emissioner i importeret elektricitet bestemmes ved hjælp af standardværdier i overensstemmelse med metoden i bilag III, punkt 4.2, medmindre den godkendte klarerer vælger at bestemme de indlejrede emissioner på grundlag af de faktiske emissioner i overensstemmelse med nævnte bilag, punkt 5.
4.Den godkendte klarerer fører fortegnelser over de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner i overensstemmelse med kravene i bilag IV. Disse fortegnelser skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sætte verifikatorer, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, i stand til at verificere de indlejrede emissioner i overensstemmelse med artikel 8 og bilag V og til at gøre det muligt for den kompetente myndighed at gennemgå CBAM-angivelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1.
5.Den godkendte klarerer opbevarer disse fortegnelser over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, herunder verifikatorens rapport, indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet eller skulle have været indgivet.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende detaljerede regler for elementerne i beregningsmetoderne i bilag III, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og standardværdier og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre pålideligheden af de data, på grundlag af hvilke standardværdierne fastsættes, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af dataene. Hvor det er nødvendigt, skal det i disse retsakter fastsættes, at standardværdierne kan tilpasses bestemte områder, regioner eller lande for at tage hensyn til specifikke objektive faktorer såsom geografi, naturressourcer, markedsforhold, eksisterende energikilder eller industrielle processer. Gennemførelsesretsakterne skal bygge på eksisterende lovgivning om verifikation af emissioner og aktivitetsdata for anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, navnlig gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.
7.De i stk. 6 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2.
Artikel 8
Verifikation af indlejrede emissioner
1.Den godkendte klarerer sikrer, at de samlede indlejrede emissioner, der er angivet i CBAM-angivelsen indgivet i henhold til artikel 6, verificeres af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, på grundlag af verifikationsprincipperne i bilag V.
2.For så vidt angår indlejrede emissioner i varer, der er produceret i registrerede anlæg i et tredjeland i overensstemmelse med artikel 10, kan den godkendte klarerer vælge at anvende verificerede oplysninger, der er videregivet til vedkommende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, til at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 1.
3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende verifikationsprincipperne, jf. stk. 1, for så vidt angår muligheden for at fravige verifikatorens forpligtelse til at besøge anlægget, når der produceres relevante varer, og forpligtelsen til at fastsætte tærskler for at afgøre, om ukorrekte angivelser eller uoverensstemmelser er væsentlige, og vedrørende den dokumentation, der er nødvendig for verifikationsrapporten.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2.
Artikel 9
CO2-pris betalt i et oprindelsesland
1.En godkendt klarerer kan i sin CBAM-angivelse kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, for at der kan tages hensyn til den CO2-pris, der er betalt i oprindelseslandet for de angivne indlejrede emissioner.
2.Den godkendte klarerer skal føre fortegnelser over den dokumentation, der er certificeret af en uafhængig person, og som skal dokumentere, at de angivne indlejrede emissioner har været genstand for en CO2-pris i varernes oprindelsesland, og opbevare dokumentation for den faktiske betaling for den pågældende CO2-pris, som ikke burde have været genstand for eksportrabatter eller anden form for kompensation ved eksport.
3.Den godkendte klarerer opbevarer de i stk. 2 omhandlede fortegnelser indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet eller skulle have været indgivet.
4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning af reduktionen af antallet af CBAM-certifikater, som skal returneres, vedrørende omregning af den CO2-pris, der er betalt i udenlandsk valuta, til euro til den årlige gennemsnitsvekselkurs i overensstemmelse med stk. 1, og vedrørende kvalifikationerne for den uafhængige person, der attesterer oplysningerne, samt elementer til dokumentation for den betalte CO2-pris og for, at der ikke anvendes eksportrabatter eller andre former for kompensation ved eksport som omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
Artikel 10
Registrering af operatører og anlæg i tredjelande
1.Kommissionen registrerer efter anmodning fra en operatør af et anlæg, der er beliggende i et tredjeland, oplysningerne om denne operatør og dennes anlæg i en central database, jf. artikel 14, stk. 4.
2.Den i stk. 1 omhandlede anmodning om registrering skal indeholde følgende oplysninger, der skal indgå i databasen ved registreringen:
a)operatørens navn, adresse og kontaktoplysninger
b)hvert anlægs placering, herunder fuldstændig adresse og koordinater udtrykt i længde- og breddegrad, med 6 decimaler
c)anlæggets vigtigste økonomiske aktivitet i tredjelandet.
3.Kommissionen underretter operatøren om registreringen i databasen. Registreringen er gyldig i en periode på fem år fra datoen for dens meddelelse til anlæggets operatør.
4.Operatøren underretter uden ophold Kommissionen om enhver ændring i de i stk. 2 omhandlede oplysninger, der måtte opstå efter registreringen, og Kommissionen ajourfører de relevante oplysninger.
5.Den operatør, der er omhandlet i stk. 1, er forpligtet til at:
a)bestemme de indlejrede emissioner beregnet i overensstemmelse med metoderne i bilag III efter typen af varer produceret på det anlæg, der er omhandlet i stk. 1
b)sikre, at de indlejrede emissioner, der er omhandlet i litra a), verificeres i overensstemmelse med verifikationsprincipperne i bilag V af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18
c)opbevare en kopi af verifikatorens rapport samt fortegnelser over de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner fra varer, jf. bilag IV, i en periode på fire år efter verifikationen.
6.De registre, der er omhandlet i stk. 5, litra c), skal være tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre verifikationen i overensstemmelse med stk. 5, litra b), og til at gøre det muligt for enhver kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, at gennemgå CBAM-angivelsen fra en godkendt klarerer, som de relevante oplysninger er videregivet til i overensstemmelse med stk. 8.
7.En operatør kan videregive oplysningerne om verifikationen af indlejrede emissioner som omhandlet i stk. 5 til en godkendt klarerer. Den godkendte klarerer har ret til at gøre brug af de videregivne oplysninger for at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i artikel 8.
8.Operatøren kan til enhver tid anmode om at blive slettet af databasen.
Kapitel III
Kompetente myndigheder
Artikel 11
Kompetente myndigheder
1.Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, der skal varetage forpligtelserne i henhold til denne forordning, og underretter Kommissionen herom.
Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.
2.Medlemsstaterne kræver, at de kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er væsentlige eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver.
Artikel 12
Kommissionen
Kommissionen bistår de kompetente myndigheder med at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og koordinerer deres aktiviteter.
Artikel 13
Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger
Alle oplysninger, som den kompetente myndighed kommer i besiddelse af under udøvelsen af dens hverv, og som ifølge deres natur er fortrolige, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Sådanne oplysninger må ikke videregives af den kompetente myndighed uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller myndighed, der har givet dem. Oplysningerne kan deles med toldmyndighederne, Kommissionen og Den Europæiske Anklagemyndighed og behandles i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97.
Artikel 14
Nationale registre og central database
1.Den kompetente myndighed i hver medlemsstat opretter et nationalt register over klarerere, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, i form af en standardiseret elektronisk database med data vedrørende disse klarereres CBAM-certifikater og for at sikre fortrolighed i overensstemmelse med betingelserne i artikel 13.
2.Den database, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde konti med oplysninger om hver godkendt klarerer, navnlig:
a)navn og kontaktoplysninger på den godkendte klarerer
b)den godkendte klarerers EORI-nummer
c)CBAM-kontonummer
d)antallet, salgsprisen, datoen for køb, datoen for returnering eller tilbagekøb eller datoen for den kompetente myndigheds annullering af CBAM-certifikater for hver autoriseret klarerer.
3.Oplysningerne i den database, der er omhandlet i stk. 2, er fortrolige.
4.Kommissionen opretter en central database, der er tilgængelig for offentligheden, og som indeholder navne, adresser og kontaktoplysninger på operatørerne og placeringen af anlæg i tredjelande i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. En operatør kan vælge ikke at have sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger tilgængelige for offentligheden.
Artikel 15
Central administrator
1.Kommissionen fungerer som central administrator med henblik på at føre en uafhængig transaktionsjournal, der registrerer købet af CBAM-certifikater, deres besiddelse, returnering, tilbagekøb og annullering, og sikrer koordineringen af de nationale registre.
2.Den centrale administrator foretager risikobaseret kontrol af transaktioner, der er registreret i nationale registre, gennem en uafhængig transaktionsjournal for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med køb, besiddelse, returnering, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater.
3.Hvis der konstateres uregelmæssigheder som følge af den kontrol, der er foretaget i henhold til stk. 2, underretter Kommissionen den eller de berørte medlemsstater med henblik på yderligere undersøgelser for at korrigere de konstaterede uregelmæssigheder.
Artikel 16
Konti i de nationale registre
1.Den kompetente myndighed tildeler hver godkendt klarerer et entydigt CBAM-kontonummer.
2.Hver godkendt klarerer får adgang til sin konto i registret.
3.Den kompetente myndighed opretter kontoen, så snart den i artikel 17, stk. 1, omhandlede bevilling er givet, og underretter den godkendte klarerer herom.
4.Hvis den godkendte klarerer har indstillet sin økonomiske aktivitet, eller tilladelsen er blevet tilbagekaldt, lukker den kompetente myndighed klarererens konto.
Artikel 17
Godkendelse af klarerere
1.Den kompetente myndighed godkender er klarerer, der indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 5, stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)Klarereren har ikke været involveret i en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told-, afgifts- og markedsmisbrugsreglerne og må ikke have gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med sin økonomiske aktivitet i de fem år, der går forud for ansøgningen.
b)Klarereren dokumenterer sin finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning.
2.Hvis den kompetente myndighed finder, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er anført i artikel 5, stk. 3, gives der afslag på klarererens godkendelse.
3.Hvis den kompetente myndighed nægter at give en klarerer godkendelse, kan den klarerer, der anmoder om godkendelse, inden der indgives klage, gøre indsigelse til den relevante myndighed i henhold til national ret, som enten pålægger den nationale administrator at åbne kontoen eller at bekræfte afslaget i en begrundet afgørelse, med forbehold af krav i national ret, der forfølger et legitimt mål, som er foreneligt med denne forordning, og som står i et rimeligt forhold til målet.
4.En afgørelse truffet af den kompetente myndighed, der godkender en klarerer, skal indeholde følgende oplysninger:
a)navn og adresse på den godkendte klarerer
b)den godkendte klarerers EORI-nummer
c)CBAM-kontonummer.
5.En godkendt klarerer kan til enhver tid anmode om tilbagekaldelse af sin tilladelse.
6.Den kompetente myndighed kræver, at der stilles en sikkerhed for at godkende en klarerer i overensstemmelse med stk. 1, hvis klarereren ikke var etableret i de to regnskabsår, der gik forud for det år, hvor ansøgningen i henhold til artikel 5, stk. 1, blev indgivet.
Den kompetente myndighed fastsætter størrelsen af denne sikkerhed til det af den kompetente myndighed anslåede maksimumsbeløb for værdien af de CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer skal returnere, jf. artikel 22.
7.Garantien stilles som en bankgaranti, der skal stilles på første anfordring af et finansieringsinstitut, der opererer i Unionen, eller ved en anden form for garanti, der giver tilsvarende sikkerhed. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at den stillede sikkerhed ikke sikrer eller ikke længere er sikker på eller tilstrækkelig til at sikre CBAM-forpligtelsernes størrelse, kræver den, at den godkendte klarerer enten stiller en yderligere sikkerhed eller erstatter den oprindelige sikkerhedsstillelse med en ny sikkerhedsstillelse efter eget valg.
8.Den kompetente myndighed frigiver sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 31. maj i det andet år, hvor den godkendte klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22.
9.Den kompetente myndighed tilbagekalder tilladelsen for en klarerer, der ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, eller som ikke samarbejder med denne myndighed.
Artikel 18
Akkreditering af verifikatorer
1.Enhver person, der er akkrediteret i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067, betragtes som en akkrediteret verifikator i henhold til nærværende forordning.
2.Ud over stk. 1 kan et nationalt akkrediteringsorgan efter anmodning akkreditere en person som verifikator i henhold til denne forordning efter at have kontrolleret dokumentationen, der attesterer vedkommendes evne til at anvende verifikationsprincipperne i bilag V til at opfylde de forpligtelser til at kontrollere de indlejrede emissioner, der er fastsat i artikel 8, 10 og 38.
3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 vedrørende akkreditering som omhandlet i stk. 2, der præciserer betingelserne for kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, for tilbagetrækning af akkreditering og for gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganer.
Artikel 19
Gennemgang af CBAM-angivelser
1.Den kompetente myndighed kan revidere CBAM-angivelsen inden for perioden, der udløber det fjerde år efter det år, hvor angivelsen skulle have været indgivet. Gennemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-angivelsen på grundlag af de oplysninger, som toldmyndighederne har givet i henhold til artikel 25, stk. 2, og enhver anden relevant dokumentation, og på grundlag af enhver revision, der skønnes nødvendig, herunder hos den godkendte klarerer.
2.Hvis der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i henhold til artikel 6, vurderer den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte klarerer er etableret, den pågældende klarerers CBAM-forpligtelser på grundlag af de oplysninger, den råder over, og beregner det samlede antal CBAM-certifikater, der forfalder senest den 31. december i det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen skulle have været indgivet.
3.Hvis den kompetente myndighed har fastslået, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i henhold til stk. 2, justerer den antallet af CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer skal returnere. Den kompetente myndighed underretter den godkendte klarerer om justeringen og anmoder om, at den godkendte klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.
4.Modtageren af den i stk. 3 omhandlede meddelelse kan indgive en klage over meddelelsen. Modtageren af meddelelsen skal have oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage.
5.Hvis der er blevet returneret flere CBAM-certifikater end det antal, der skal returneres, tilbagebetaler den kompetente myndighed uden ophold værdien af de ekstra returnerede CBAM-certifikater til den godkendte klarerer, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige pris, som den godkendte klarerer har betalt for CBAM-certifikater i importåret.
Kapitel IV
CBAM-certifikater
Artikel 20
Salg af CBAM-certifikater
1.Den kompetente myndighed i hver medlemsstat sælger CBAM-certifikater til klarerere, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, til den pris, der beregnes i overensstemmelse med artikel 21.
2.Den kompetente myndighed sikrer, at hvert CBAM-certifikat tildeles en entydig enhedsidentifikationskode, når det oprettes, og registrerer det entydige enhedsidentifikationsnummer samt pris og salgsdato for certifikatet i det nationale register på kontoen tilhørende den godkendte klarerer, der køber det.
Artikel 21
Prisen på CBAM-certifikater
1.Kommissionen beregner prisen på CBAM-certifikater som gennemsnitsprisen for slutpriserne for EU ETS-kvoter på den fælles auktionsplatform i overensstemmelse med procedurerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 for hver kalenderuge.
For de kalenderuger, hvor der ikke er planlagt auktioner på den fælles auktionsplatform, er prisen på CBAM-certifikater gennemsnitsprisen for slutpriserne på EU ETS-kvoter i den sidste uge, hvor der blev afholdt auktioner på den fælles auktionsplatform.
2.Denne gennemsnitspris offentliggøres af Kommissionen på dens websted den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge og anvendes fra den følgende arbejdsdag til den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge.
3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for yderligere at definere metoden til beregning af gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater og praktiske ordninger for offentliggørelse af prisen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
Artikel 22
Returnering af CBAM-certifikater
1.Senest den 31. maj hvert år returnerer den godkendte klarerer et antal CBAM-certifikater til den kompetente myndighed, som svarer til de indlejrede emissioner, der er angivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra c), og verificeret i overensstemmelse med artikel 8 for det kalenderår, der går forud for returneringen.
2.Med henblik på stk. 1 sikrer den godkendte klarerer, at det krævede antal CBAM-certifikater er tilgængeligt på dennes konto i det nationale register. Desuden sikrer den godkendte klarerer, at antallet af CBAM-certifikater på dennes konto i det nationale register ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 80 % af de indlejrede emissioner, der er bestemt ved henvisning til standardværdier i overensstemmelse med metoderne i bilag III, i alle de varer, som vedkommende har importeret siden begyndelsen af kalenderåret.
3.Hvis den kompetente myndighed finder, at antallet af CBAM-certifikater på en godkendt klarerers konto ikke er i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til stk. 2, andet punktum, meddeleer denne myndighed den godkendte klarerer justeringen og anmoder vedkommende om at returnere de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.
4.Modtageren af den i stk. 3 omhandlede meddelelse kan indgive en klage over meddelelsen. Modtageren af meddelelsen skal have oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage.
Artikel 23
Tilbagekøb af CBAM-certifikater
1.Den kompetente myndighed i hver medlemsstat tilbagekøber efter anmodning fra en klarerer, der er godkendt i den pågældende medlemsstat, det overskydende antal CBAM-certifikater, som er tilbage på klarererens konto i det nationale register, efter at certifikaterne er blevet returneret i overensstemmelse med artikel 22. Anmodningen om tilbagekøb indgives senest den 30. juni hvert år, hvor CBAM-certifikater blev returneret.
2.Antallet af certifikater, der skal tilbagekøbes, jf. stk. 1, begrænses til en tredjedel af de samlede CBAM-certifikater, som den godkendte klarerer har købt i det foregående kalenderår.
3.Tilbagekøbsprisen for hvert CBAM-certifikat er den pris, som den godkendte klarerer betaler for dette certifikat på købstidspunktet.
Artikel 24
Annullering af CBAM-certifikater
Senest den 30. juni hvert år annullerer den kompetente myndighed i hver medlemsstat alle CBAM-certifikater, der er købt i løbet af året før det foregående kalenderår, og som forblev på kontiene i det nationale register for de klarerere, der er godkendt i den pågældende medlemsstat.
Kapitel V
Grænseforvaltning af varer
Artikel 25
Procedurer ved grænsen ved import af varer
1.Toldmyndighederne tillader ikke import af varer, medmindre klarereren er godkendt af en kompetent myndighed senest ved varernes overgang til fri omsætning.
2.Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt oplysninger om de varer, der angives til import, herunder klarererens EORI-nummer og CBAM-kontonummer, varernes 8-cifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for angivelsen og toldproceduren, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor klarereren er blevet godkendt.
3.Toldmyndighederne foretager kontrol af varerne i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder den 8-cifrede KN-kode, mængden af og oprindelseslandet for de importerede varer. Kommissionen inddrager risiciene i forbindelse med CBAM i udformningen af de fælles risikokriterier og -standarder i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 952/2013.
4.Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 meddele fortrolige oplysninger, som toldmyndighederne er kommet i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, eller som er meddelt fortroligt, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor klarereren er blevet godkendt. Medlemsstaternes kompetente myndigheder behandler og udveksler disse oplysninger i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97.
5.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger oplysningerne, tidsplanen og midlerne til at meddele oplysningerne i henhold til stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
Kapitel VI
Håndhævelse
Artikel 26
Bøder
1.En godkendt klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer et antal CBAM-certifikater svarende til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående år, pålægges en bøde svarende til den bøde for overskridelse af emissioner, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, forhøjet i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, i det år, hvor varerne importeres, for hvert CBAM-certifikat, som den godkendte klarerer skulle have returneret.
2.Enhver anden person end en godkendt klarerer, der indfører varer i Unionens toldområde uden at returnere CBAM-certifikater i henhold til denne forordning, kan pålægges den bøde, der er omhandlet i stk. 1 i det år, hvor varerne importeres, for hvert CBAM-certifikat, som personen skulle have returneret.
3.Betaling af bøden fritager under ingen omstændigheder den godkendte klarerer for forpligtelsen til at returnere det udestående antal CBAM-certifikater i et givet år til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor klarereren er blevet godkendt.
4.Hvis den kompetente myndighed fastslår, at en godkendt klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde som omhandlet i stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden og underretter den godkendte klarerer eller, i den i stk. 2 omhandlede situation, personen, om følgende:
a)at den kompetente myndighed har konkluderet, at den godkendte klarerer eller personen ikke opfylder forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater for et givet år
b)begrundelsen for dens konklusion
c)størrelsen af den bøde, der er pålagt den godkendte klarerer eller personen
d)den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling
e)de foranstaltninger, som den kompetente myndighed mener, at den godkendte klarerer eller personen bør træffe for at opfylde sin forpligtelse i henhold til litra a), afhængigt af sagens kendsgerninger og omstændigheder, og
f)den autoriserede klarerers eller personens ret til at klage i henhold til nationale regler.
5.Medlemsstaterne kan ud over de bøder, der er omhandlet i stk. 2, anvende administrative eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse af CBAM-lovgivningen i overensstemmelse med deres nationale regler. Sådanne sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.
Artikel 27
Omgåelse
1.Kommissionen træffer foranstaltninger på grundlag af relevante og objektive data i overensstemmelse med denne artikel for at imødegå praksis med omgåelse af denne forordning.
2.Omgåelse omfatter situationer, hvor en ændring i handelsmønstret i forbindelse med varer, der er omfattet af denne forordning, ikke har tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over at omgå de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og består i at erstatte disse varer med let ændrede produkter, som ikke er opført på listen over varer i bilag I, men tilhører en sektor, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
3.En medlemsstat eller enhver part, der berøres eller drager fordel af de situationer, der er beskrevet i stk. 2, kan underrette Kommissionen, hvis den over en periode på to måneder sammenlignet med samme periode i det foregående år står over for et betydeligt fald i mængden af importerede varer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og en stigning i importmængden af let ændrede produkter, som ikke er opført på listen over varer i bilag I. Kommissionen overvåger løbende enhver væsentlig ændring i handelsmønstret for varer og let ændrede produkter på EU-plan.
4.Den i stk. 3 omhandlede meddelelse skal begrundes og indeholde relevante data og statistikker vedrørende de varer og produkter, der er omhandlet i stk. 2.
5.Hvis Kommissionen under hensyntagen til de relevante data, rapporter og statistikker, herunder når de leveres af medlemsstaternes toldmyndigheder, har tilstrækkelig grund til at antage, at de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 3, gør sig gældende i en eller flere medlemsstater, tillægges den beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 for at supplere denne forordnings anvendelsesområde med henblik på at medtage let ændrede produkter for at modvirke omgåelse.
Kapitel VII
Udøvelse af delegerede beføjelser og udvalgsprocedure
Artikel 28
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, og artikel 27, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.
3.Den i artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, og artikel 27, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
4.En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
5.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
6.Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.
7.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, og artikel 27, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 29
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
1.Kommissionen bistås af CBAM-udvalget. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Kapitel VIII
Rapportering og gennemgang
Artikel 30
Kommissionens gennemgang og rapportering
1.Kommissionen indsamler de nødvendige oplysninger med henblik på at udvide denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre indirekte emissioner og varer end dem, der er anført i bilag I, og udvikler metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoder.
2.Inden overgangsperiodens udløb forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal navnlig indeholde en vurdering af mulighederne for yderligere at udvide omfanget af indlejrede emissioner til indirekte emissioner og andre varer med risiko for kulstoflækage end dem, der allerede er omfattet af denne forordning, samt en vurdering af forvaltningssystemet. Den skal også indeholde en vurdering af muligheden for yderligere at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte indlejrede emissioner fra transporttjenester samt varer længere nede i værdikæden og tjenesteydelser, der kan være udsat for risiko for kulstoflækage i fremtiden.
3.Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
Kapitel IX
Koordinering med gratistildeling af kvoter under EU ETS
Artikel 31
Gratistildeling af kvoter under EU ETS og forpligtelse til at returnere CBAM-certifikater
1.De CBAM-certifikater, der skal returneres i henhold til artikel 22, justeres, så de afspejler, i hvilket omfang EU ETS-kvoter tildeles gratis i overensstemmelse med artikel 10a i direktiv 2003/87/EF til anlæg, der i Unionen fremstiller de varer, som er opført i bilag I.
2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger en beregningsmetode for den reduktion, som er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.
Kapitel X
Overgangsbestemmelser
Artikel 32
Anvendelsesområde
I overgangsperioden for denne forordning finder CBAM-mekanismen anvendelse som en indberetningspligt som fastsat i artikel 33-35.
Artikel 33
Import af varer
1.En klarerer, der importerer varer, er forpligtet til at opfylde en indberetningspligt som fastsat i artikel 35.
2.Toldmyndighederne underretter senest på tidspunktet for disse varers overgang til fri omsætning klarereren om den i stk. 1 omhandlede forpligtelse.
3.Toldmyndighederne meddeler gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, den kompetente myndighed i importmedlemsstaten oplysninger om importerede varer, herunder forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling. Disse oplysninger skal omfatte klarererens EORI-nummer, den 8-cifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet og klarereren af varerne, datoen for angivelsen og toldproceduren.
Artikel 34
Indberetningspligt for visse toldprocedurer
1.For forædlingsvarer, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, omfatter den indberetningspligt, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som er opført i bilag I til nærværende forordning, selv om forædlingsproduktet ikke er opført i nævnte bilag.
2.Indberetningspligten finder ikke anvendelse på import af:
a)forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, jf. artikel 259 i forordning (EU) nr. 952/2013
b)importerede varer, der betragtes som returvarer i henhold til artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013.
Artikel 35
Indberetningspligt
1.Hver klarerer forelægger for hvert kvartal i et kalenderår en rapport ("CBAM-rapport") med oplysninger om de varer, der er importeret i løbet af dette kvartal, til den kompetente myndighed i importmedlemsstaten eller, hvis varer er blevet importeret til mere end én medlemsstat, til medlemsstatens kompetente myndighed efter klarererens valg senest en måned efter udgangen af hvert kvartal.
2.CBAM-rapporten skal indeholde følgende oplysninger:
a)den samlede mængde af hver varetype, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer, angivet pr. anlæg, der fremstiller varerne i oprindelseslandet
b)de faktiske samlede indlejrede emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver varetype beregnet efter metoden i bilag III
c)De faktiske samlede indlejrede indirekte emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type af andre varer end elektricitet beregnet i overensstemmelse med en metode, der er fastsat i en gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 6
d)den CO2-pris, der skal betales i oprindelseslandet for de indlejrede emissioner i de importerede varer, som ikke er genstand for eksportrabat eller anden form for kompensation ved eksport.
3.Den kompetente myndighed meddeler Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, senest to måneder efter udgangen af det kvartal, der er omfattet af en rapport.
4.Den kompetente myndighed pålægger klarerere, der ikke indgiver en CBAM-rapport, en bøde, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
5.Hvis den kompetente myndighed fastslår, at en klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport, jf. stk. 1, pålægger den kompetente myndighed bøden og underretter klarereren om:
a)at den kompetente myndighed har konkluderet, at klarereren ikke opfylder forpligtelsen til at forelægge en rapport for et givet kvartal
b)begrundelsen for dens konklusion
c)størrelsen af den bøde, der er pålagt klarereren
d)den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling
e)de foranstaltninger, som den kompetente myndighed mener, at klarereren bør træffe for at opfylde sin forpligtelse i henhold til litra a), afhængigt af sagens kendsgerninger og omstændigheder og
f)klarererens ret til at klage i henhold til nationale regler.
6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de oplysninger, der skal indberettes, procedurerne for meddelelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og omregningen af CO2-prisen betalt i udenlandsk valuta til euro til den gennemsnitlige årlige vekselkurs. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på yderligere at definere de elementer i beregningsmetoden, der er fastsat i bilag III, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre dataenes pålidelighed, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af disse data. Kommissionen tillægges endvidere beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at udvikle en beregningsmetode for indirekte emissioner, der indgår i importerede varer.
7.De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2.
Kapitel XI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 36
Ikrafttræden
1.Denne forordning træder i kraft [på tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2.Den finder anvendelse fra den 1. januar 2023.
3.Uanset stk. 2 gælder:
a)Artikel 32-34 finder anvendelse indtil den 31. december 2025.
b)Artikel 35 finder anvendelse indtil den 28. februar 2026.
c)Artikel 5 og 17 finder anvendelse fra den 1. september 2025.
d)Artikel 4, 6, 7, 8, 9, 14, 15, 16, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27 og 31 finder anvendelse fra den 1. januar 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1Forslagets/initiativets betegnelse
1.2Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3Forslagets/initiativets art
1.4Mål
1.5Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3,3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1,1.Forslagets/initiativets betegnelse
CO2-grænsetilpasningsmekanisme.
1,2.Berørt(e) politikområde(r)
1,3.Forslaget/initiativet vedrører:
× en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en ny/anden foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Generelle mål
I lyset af EU's øgede klimaambitioner har indførelsen af en CBAM det overordnede mål at tackle klimaændringerne ved at reducere drivhusgasemissionerne i EU og globalt.
1.4.2.Specifikke mål
Specifikt mål
Det overordnede mål om at imødegå klimaændringer er yderligere formuleret i en række specifikke mål, nemlig:
i) Håndtering af risikoen for kulstoflækage under EU's øgede ambitioner.
ii) Bidrag til tilvejebringelsen af en stabil og sikker politisk ramme for investeringer i lav- eller nulemissionsteknologier.
iii) Sikring af, at den indenlandske produktion og importvarer er underlagt samme CO2-prisniveau.
iv) Tilskyndelse af producenter i tredjelande, der eksporterer til EU, til at indføre kulstoffattige teknologier.
v) Sikring af, at foranstaltningen er effektiv, minimering af risikoen for omgåelse og dermed sikring af miljømæssig integritet.
vi) Sikring af en rimelig administrativ byrde for virksomheder og offentlige myndigheder i forbindelse med anvendelsen af foranstaltningen.
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Indførelsen af en CBAM indebærer en reduktion af drivhusgasemissionerne både i EU-27 og resten af verden i de sektorer, der er omfattet af CBAM. CBAM forventes også at mindske risikoen for kulstoflækage og dermed gradvist erstatte gratistildelingen af kvoter under EU ETS.
Med hensyn til de økonomiske virkninger viser modellerne, at indførelsen af en CBAM og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at nå EU's øgede klimaambitioner, kan føre til et fald i BNP for EU-27 på 0,22 % til 0,23 % i 2030. Virkningen på investeringssiden er beskeden. På forbrugssiden synes CBAM at have en lidt stærkere negativ virkning i forhold til scenariet med øget klimaambition og ingen CBAM.
Ved effektivt at reducere kulstoflækage fører indførelsen af en CBAM til en reduktion af importen til EU-27. Samlet set er CBAM's sociale virkninger begrænsede.
Der forventes administrative konsekvenser for nationale myndigheder og virksomheder. Alt i alt forventes efterlevelsesomkostningerne for virksomheder og myndigheder, selv om de er betydelige, at være forholdsmæssige og håndterbare i lyset af foranstaltningens miljømæssige fordele.
Selv om generering af indtægter ikke er et mål for CBAM, forventes mekanismen at generere yderligere indtægter, som for 2030 anslås til over 2,1 mia. EUR.
1.4.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Formål
|
Indikatorer
|
Måleværktøjer/datakilder
|
Nedbringe drivhusgasemissioner
|
-Emissionsniveau i EU
-Emissionsniveau globalt
|
-Emissionsstatistikker
-Sektorstatistikker
|
Tilskynde til renere produktionsprocesser i tredjelande
|
-Udviklingen i de faktiske emissioner for CBAM-sektorer i tredjelande
|
-Emissionsniveau påvist af producenter i tredjelande, der er omfattet af CBAM
|
Forebygge kulstoflækage
|
-Som indikatorer for drivhusgasemissioner ovenfor
-Emissionsniveau i EU i forhold til emissionsniveauet globalt
-Handelsstrømme i CBAM-sektorer
-Handelsstrømme i efterfølgende led
|
-Emissionsstatistikker
-Handelsstatistikker
-Sektorstatistikker
|
Sikre overensstemmelse med EU's politikker
|
-Importcertifikatpris i overensstemmelse med prisen i EU ETS
|
-Statistikker fra EU ETS- og CBAM-myndigheder
|
Begrænse den administrative byrde
|
-Rettidig behandling af CBAM-håndhævelse (f.eks. mulig afstemningsprocedure)
-Hyppighed af ajourføring af EU ETS-priser
-Kontrol af det faktiske emissionsniveau pr. eksportør
|
-Feedback fra industrien og offentlige myndigheder med ansvar for gennemførelsen af CBAM
-Antal medarbejdere, der er nødvendige for at administrere CBAM
|
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet
CBAM forventes indført i 2023. Der vil være indført et forenklet system for CBAM-ordningen i de første år efter ikrafttrædelsen. Nærmere bestemt vil der gælde en overgangsperiode for at lette en gnidningsløs indførelse af CBAM og give forhandlere og importører mulighed for at tilpasse sig. Forenklinger omfatter de procedurer, der anvendes ved grænsen, når varer importeres, og anvendelse af standardværdier til bestemmelse af CBAM-forpligtelsen.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). For så vidt angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.
Årsagerne til en (forudgående) indsats på europæisk plan: Reduktion af drivhusgasemissionerne er grundlæggende et grænseoverskridende problem, der kræver en effektiv indsats i videst muligt omfang. EU har som en overnational organisation gode forudsætninger for at etablere en effektiv klimapolitik i EU, som det har gjort med EU ETS.
Der findes allerede en harmoniseret CO2-pris på EU-plan. Den udgør den pris, der følger af EU's emissionshandelssystem for de sektorer, der er omfattet af ordningen. Disse sektorer er energiintensive og er udsat for international konkurrence. For at sikre et velfungerende indre marked, når EU øger sine klimaambitioner, er det afgørende, at der skabes lige vilkår for de relevante sektorer i det indre marked. Den eneste effektive måde at gøre dette på er ved at træffe foranstaltninger på EU-plan. Ethvert initiativ skal gennemføres på en måde, der giver importører, uanset oprindelsesland og indgangs- eller bestemmelseshavn i EU, ensartede betingelser og incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner, der svarer til indenlandske producenters.
Den eneste meningsfulde måde at sikre ækvivalens mellem den prissætningspolitik for CO2, der anvendes på EU's indre marked, og den CO2-prissætningspolitik, der anvendes på importen, er at træffe foranstaltninger på EU-plan.
Forventet (efterfølgende) merværdi på EU-plan: Sideløbende med EU ETS kan reduktion af drivhusgasemissioner og beskyttelse mod risikoen for kulstoflækage på EU's indre marked bedst etableres på EU-plan. Desuden opfyldes behovet for minimale administrative omkostninger bedst ved at fastsætte konsekvente regler for hele det indre marked, hvilket yderligere understreger merværdien af en intervention på EU-plan.
Den offentlige høring har bekræftet merværdien af at træffe foranstaltninger vedrørende CBAM på EU-plan. Interessenterne er navnlig enige om, at der er behov for en CBAM på EU-plan på grund af de eksisterende forskelle i ambitionsniveauet mellem EU og resten af verden og for at støtte den globale klimaindsats. I betragtning af EU's position i den internationale handel vil den miljømæssige virkning på de internationale klimaambitioner desuden være mest effektiv som et potentielt eksempel til efterfølgelse, hvis EU indfører en CBAM.
Målet om at reducere emissioner og opnå klimaneutralitet kræver således — uden lige så ambitiøse globale politikker — handling fra Den Europæiske Unions side.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
CBAM er en ny mekanisme. Den foretrukne løsningsmodel i konsekvensanalysen er baseret på EU's emissionshandelssystem og har til formål at kopiere nogle af dets karakteristika.
1.5.4.Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter
I den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020, der blev undertegnet i forbindelse med forhandlingerne, blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, at "institutionerne vil arbejde hen imod at indføre tilstrækkelige nye egne indtægter for at dække et beløb svarende til de forventede udgifter til tilbagebetalingen" af NextGenerationEU. Som led i det modtagne mandat blev Kommissionen opfordret til at fremsætte et forslag til en CBAM i første halvår af 2021 med henblik på dets indførelse senest den 1. januar 2023.
1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling
Gennemførelsesomkostningerne for CBAM vil blive finansieret over EU-budgettet.
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
◻ Begrænset varighed
–◻
gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–◻
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
× ubegrænset varighed
–Gennemførelse med en indkøringsperiode fra 1. januar 2023
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Kommissionen vil sikre, at der er indført ordninger til overvågning og evaluering af CBAM's funktionsmåde og vurdere den i forhold til de vigtigste politiske mål. Eftersom CBAM er et af politikforslagene under "Fit for 55"-pakken, kan overvågning og evaluering gennemføres på linje med de øvrige politikker i pakken.
Administrationssystemet bør evalueres efter det første driftsår for at identificere eventuelle problemer, også med hensyn til forvaltning og potentielle forbedringer. Desuden vil Kommissionen, når der foreligger flere data, også gennemgå CBAM's anvendelsesområde for at undersøge muligheden for at udvide det til at omfatte emissioner fra yderligere sektorer og længere nede i værdikæden. Med henblik herpå er det nødvendigt at overvåge CBAM's indvirkning på de udvalgte sektorer.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
En struktur svarende til EU ETS, der bygger på nationale kompetente myndigheder, muliggør en hurtig gennemførelse af CBAM. Desuden bør begrænsede funktioner, navnlig med hensyn til IT, der udføres på centralt plan, sikre samarbejde om gennemførelsen af CBAM.
2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Den foreslåede CBAM vil være baseret på et angivelsessystem, som indebærer risiko for manglende angivelse eller fejlangivelse.
For at imødegå risikoen for manglende angivelse kræver systemet en godkendelse, inden varer indføres inden for forordningens anvendelsesområde. De nationale toldmyndigheder vil være ansvarlige for at håndhæve denne regel ved ikke at frigive disse varer til fri omsætning, så længe klarereren ikke er godkendt i henhold til denne forordning.
For at imødegå risikoen for fejlangivelse vil der blive indført et system med revision på grundlag af risikovurderingskriterier samt stikprøvevis revision, og der vil blive fastsat bøder på et tilstrækkeligt højt niveau til at virke afskrækkende. Der vil blive foretaget revision både i forbindelse med de nationale myndigheders CBAM-angivelse og med hensyn til toldmyndighedernes importangivelser.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
De nationale myndigheders rolle vil være at kontrollere den korrekte anvendelse af CBAM, navnlig returnering af CBAM-certifikater og opkrævning af midler. Der vil blive anvendt et risikostyringssystem for at sikre omkostningseffektive kontroller.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.
En godkendt klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer et antal CBAM-certifikater svarende til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående år, eller indgiver urigtige oplysninger om faktiske emissioner til den nationale kompetente myndighed med henblik på at opnå en gunstig individuel behandling, pålægges en bøde.
Bødens størrelse vil være baseret på bøder i EU ETS. Betaling af bøden fritager ikke den godkendte klarerer for forpligtelsen til at overdrage det udestående antal CBAM-certifikater til den nationale kompetente myndighed.
I tilfælde af gentagne overtrædelser kan den nationale kompetente myndighed beslutte at suspendere klarererens konto.
Gennemførelsesretsakter vil give mere detaljerede oplysninger om anvendelsen af bøder.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
·Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens art
|
Bidrag
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidat-lande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
7.
|
20 01 02 01
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
·Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
3.
|
09.20.ÅÅ — CO2-grænsetilpasningsmekanisme
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
3,2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler): Løbende priser
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Nummer
|
3 Naturressourcer og miljø
|
GD: TAXUD
|
|
|
2022
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
1,3
|
2,25
|
2,45
|
1,8
|
1,65
|
1,55
|
11,1
|
|
Betalinger
|
(2a)
|
1,3
|
2,25
|
2,45
|
1,8
|
1,65
|
1,55
|
11,1
|
Bevillinger I ALT
til GD TAXUD
|
Forpligtelser
|
=1a
|
1,3
|
2,25
|
2,45
|
1,8
|
1,65
|
1,55
|
11,1
|
|
Betalinger
|
=2a
|
1,3
|
2,25
|
2,45
|
1,8
|
1,65
|
1,55
|
11,1
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
"Administration"
|
i mio. EUR (tre decimaler): Løbende priser
|
|
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
FFR for 2021-2027
|
GD: TAXUD
|
• Menneskelige ressourcer
|
1,064
|
1,216
|
1,216
|
1,216
|
0,912
|
5,624
|
• Andre administrationsudgifter — Tjenesterejser
|
|
|
|
|
|
|
I ALT GD TAXUD
|
Bevillinger
|
1,064
|
1,216
|
1,216
|
1,216
|
0,912
|
5,624
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
1,064
|
1,216
|
1,216
|
1,216
|
0,912
|
5,624
|
i mio. EUR (tre decimaler): Løbende priser
|
|
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I ALT
FFR for 2021-2027
|
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
3,114
|
2,566
|
2,416
|
2,316
|
1,712
|
12,124
|
|
Betalinger
|
3,114
|
2,566
|
2,416
|
2,316
|
1,712
|
12,124
|
3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for Kommissionens administrationsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–×
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
2021
|
År
2022
|
År
2023
|
År
2024
|
År
2025
|
År
2026
|
År
2027
|
I ALT
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
1,064
|
1,216
|
1,216
|
1,216
|
0,912
|
5,624
|
Andre administrationsudgifter
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
1,064
|
1,216
|
1,216
|
1,216
|
0,912
|
5,624
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre udgifter
af administrativ art
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
|
|
1,064
|
1,216
|
1,216
|
1,216
|
0,912
|
5,624
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–×
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
I alt
|
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
7
|
8
|
8
|
8
|
6
|
6
|
20 01 02 03 (i delegationer)
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
|
|
|
|
|
|
|
• Eksternt personale (i årsværk: FTÆ)
|
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
|
|
|
|
|
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
|
|
|
|
|
|
|
XX 01 xx yy zz
|
— i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
— i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
7
|
8
|
8
|
8
|
6
|
6
|
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
CBAM-forordningen kræver, at Kommissionen følger op med flere delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, når CBAM-forordningen er vedtaget. Der vil også være behov for Kommissionens personale til at gennemgå og vurdere, hvordan CBAM-systemet fungerer, og til at implementere IT-systemet.
|
Eksternt personale
|
|
3.2.3.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
✓
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
◻
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
◻
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
◻
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
✓
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
✓
for egne indtægter
◻
for andre indtægter
◻ Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
2023
|
2024
|
2025
|
2026
|
2027
|
2028
|
2029
|
2030
|
Artikel ………….
|
|
0
|
0
|
0
|
1.510
|
1.660
|
1.810
|
1.960
|
2.110
|
Bemærk: CBAM forventes ikke at generere indtægter i overgangsperioden fra 2023 til 2025.
I den endelige fase, dvs. fra 2026, vil de årlige CBAM-indtægter afhænge af udfasningen af gratistildelingen og den respektive indfasning af grænseforanstaltningen.
I 2030 forventes de samlede årlige indtægter fra grænseforanstaltningen alene at beløbe sig til 2,1 mia. EUR som følge af grænseforanstaltningen og 7 mia. EUR fra yderligere kilder.
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
JRC's GEM-E3-model blev anvendt til at anslå indtægterne fra CBAM.