EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.7.2020

COM(2020) 276 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste genereation

"Ingen medlemsstater bør være tvunget til at vælge mellem at imødegå krisen eller investere i vores mennesker. Derfor øger Next Generation EU støtten til [...] ungdomsbeskæftigelse. Derved sikres det, at borgerne får de færdigheder, den oplæring og den uddannelse, de har brug for, så de kan tilpasse sig til en verden i hastig forandring 1 ."

Kommissionens formand Ursula von der Leyen

1.Indledning: Investeringer i den næste generation

Med udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale rettigheder fremlagde Kommissionen allerede fra begyndelsen af sin mandatperiode sit program for et socialt Europa 2 med mennesket i centrum. Siden da har Kommissionen prioriteret indsatsen for at hjælpe unge og er nu ved at opfylde sit løfte. Den styrker uddannelse, fremmer ungdomsbeskæftigelsen, sikrer rimelige arbejdsvilkår og forbedrer adgangen til social beskyttelse for alle, fordi unge er den næste generation og fortjener alle muligheder for at udvikle deres fulde potentiale til at forme vores kontinents fremtid.

Covid-19-pandemien har understreget behovet for at blive på denne vej og øge hastigheden. Selv om pandemien først og fremmest er en sundhedskrise, har dens virkninger sendt EU ud i en dyb recession 3 . Et øget krav på arbejdsløshedsunderstøttelse varsler nye udfordringer. Arbejdsløsheden vil stige blandt alle aldersgrupper, men unge er allerede ramt uforholdsmæssigt hårdt 4 . Mere end en ud af seks unge er holdt op med at arbejde siden krisens start 5 . Mange arbejdede inden for hårdt ramte sektorer såsom indkvartering, mad, kunst, underholdning samt engros- og detailhandel 6 . Andre forsøger nu at komme ind på arbejdsmarkedet i en situation, hvor disse sektorer ikke længere ansætter.

Nu er tiden inde til, at både medlemsstaterne og EU-institutionerne retter deres opmærksomhed mod den næste generation. Den globale finansielle og økonomiske krise har lært os, at vi straks bør reagere. Tidlige tegn på problemer, der ignoreres i dag, kan vokse sig store og forårsage uoprettelige skader i løbet af kun få år. Med den fleksibilitet, som Kommissionens "investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusset" giver, har mange medlemsstater hurtigt mobiliseret midlertidige foranstaltninger mod krisen. Med hjælp fra Den Europæiske Socialfond (ESF) bevarer de job og kompenserer for afbrydelser i uddannelsen under pandemien. Desuden vil det nye instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) 7 give mulighed for lån på op til 100 mia. EUR til støtte for medlemsstaternes arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger for selvstændige. På grundlag af Kommissionens forslag til Next Generation EU 8 er næste logiske skridt at hjælpe unge med at forme Europas genopretning.

Disse fælles bestræbelser bør føre til flere muligheder for alle unge. For unge i mange medlemsstater er dette den anden økonomiske recession i deres korte liv. De, der fyldte 18 år, da den tidligere ungdomsbeskæftigelseskrise var på sit højeste, er nu knap 25. Udfordringerne vil sandsynligvis være større for forskelsbehandlede eller sårbare grupper, idet økonomisk tilbagegang har tendens til at øge ulighederne. Unge i sårbare grupper, f.eks. unge, som tilhører racemæssige og etniske mindretal, unge med handicap eller unge, der bor i visse landdistrikter, fjerntliggende områder eller ugunstigt stillede byområder, står over for yderligere hindringer for at komme ind på arbejdsmarkedet 9 . For eksempel har unge med handicap en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end unge uden handicap 10 , og unge migranter og flygtninge er i stigende grad en del af vores unge og oplever særlige hindringer og forskelsbehandling. Unge kvinder er også hårdt ramt af krisen. Det vil være nødvendigt med en aktiv og målrettet politik for at nå ud til alle.

Initiativerne i denne meddelelse bidrager til Kommissionens strategi for genopretning efter covid-19-pandemien. De sikrer, at EU's digitale og grønne omstilling indgår i vores ungdomsbeskæftigelsespolitikkers DNA. De gennemfører den europæiske søjle for sociale rettigheder og støtter den nye industristrategi. Andre forslag fra Kommissionen, f.eks. den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, som blev vedtaget samme dag, bidrager til at fremme ungdomsbeskæftigelsen 11 .

I denne meddelelse beskrives det, hvordan forslagene til Rådets henstillinger om "en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien" (afsnit 2) og om "erhvervsuddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (afsnit 3) sammen med et fornyet skub i lærlingeuddannelserne (afsnit 4) bidrager til at skabe ungdomsbeskæftigelse. Meddelelsen indeholder også en række yderligere foranstaltninger for at forfølge dette mål (afsnit 5). Kommissionens forslag til Next Generation EU og det fremtidige EU-budget vil åbne mulighed for betydelig EU-finansiering til ungdomsbeskæftigelse (afsnit 6). Det er nu op til medlemsstaterne at prioritere investeringerne, da ungdomsbeskæftigelsen først og fremmest er deres ansvar.

2.En bro til job for den næste generation — styrkelse af ungdomsgarantien

Kommissionen har i de seneste år støttet medlemsstaterne ved at tilbyde unge et springbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet. Ungdomsgarantien fra 2013, som blev lanceret, da den tidligere ungdomsbeskæftigelseskrise var på sit højeste, har haft en betydelig transformerende virkning i mange medlemsstater. Den har skabt muligheder for unge, drevet strukturreformer og innovation og styrket de offentlige arbejdsformidlinger. Den har, siden den blev indført, hjulpet over 24 mio. unge i hele EU med at komme ind på arbejdsmarkedet 12 .

Forslaget til Rådets henstilling om "En bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien" bygger på dette vigtige arbejde. Da overgangen fra skole til arbejde og en bæredygtig markedsintegration tager længere tid på grund af arbejdets og de efterspurgte færdigheders ændrede karakter, udvides målgruppen fra at omfatte alle arbejdsløse eller inaktive unge under 25 til alle under 30. Det støtter jobskabelsesforanstaltninger samt forskellige aktiveringsforanstaltninger som f.eks. vejledning, karriererådgivning og fortalervirksomhed. Det forslag, der fremsættes i dag, øger forebyggelsen af arbejdsløshed og inaktivitet hos unge gennem bedre systemer til sporing og tidlig varsling og forbedrer tilbuddenes kvalitet ved at knytte dem til de nyligt oprettede kvalitetsrammer.

Forslaget tackler aktivt problemet med kønsstereotyper og racemæssige og etniske stereotyper og støtter mangfoldighed og inklusivitet, herunder for unge med handicap. Heldigvis er mange unge kun i en kort periode hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Uden underliggende ugunstige vilkår, der holder dem individuelt tilbage, kan de relativt hurtigt overvinde tilbageskridt, som skyldes nedlukninger eller konjunktursvingninger. Men krisen må ikke få os til at glemme dem, som er sværest at nå, og som har brug for intensiv og ofte en-til-en-støtte. Nogle unge risikerer faktisk hverken at være i beskæftigelse eller under uddannelse i et længere stykke tid, særligt unge, der tilhører de mest sårbare grupper i vores samfund, og som møder store hindringer for integration på arbejdsmarkedet, selv i gode tider. Det forslag, der fremsættes i dag, omfatter alle og sikrer, at ingen hverken er i beskæftigelse eller under uddannelser i mere end fire måneder, ved at foreslå mere individualiserede og målrettede tilgange. Det understreger også betydningen af partnerskaber med f.eks. arbejdsgivere, som kan rådgive om arbejdets ændrede karakter, eller med sociale støttetjenester, der kan hjælpe dårligt stillede unge med at komme tilbage på sporet på flere forskellige måder.

Det forslag, der fremlægges i dag, bidrager også til at fremskynde den stærkt tiltrængte digitale og grønne omstilling, og anerkender både de muligheder og den usikkerhed, der følger med. Det gør det også ved at vurdere og forbedre de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at finde et job på et arbejdsmarked i konstant forandring. Ingen unge bør træde ind på arbejdsmarkedet uden i det mindste grundlæggende digitale færdigheder, og forslaget indeholder bestemmelser om korte og praktiske forberedende kurser, der er relateret til en ung persons specifikke færdighedsbehov. Intensive kurser, åbne onlinekurser eller bootcamps kan forbedre især unges digitale færdigheder og de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling, men også deres iværksætter- og karriereplanlægningsfærdigheder. Dette understøttes yderligere af den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.

Forslaget skaber en ramme for handling. Bedste praksis findes overalt i Europa. Ungdomsbeskæftigelse prioriteres højt i EU's budget. Nu er tiden inde til, at medlemsstaterne intensiverer deres bestræbelser, integrerer de indhøstede erfaringer og mobiliserer EU-midler (afsnit 6).

3.Fremtidssikring af EU's erhvervsuddannelsespolitik

Den økonomiske genopretning, som venter forude, åbner mulighed for at fremskynde reformer inden for erhvervsuddannelse og dermed bidrage til EU's bæredygtige konkurrenceevne, sociale retfærdighed og modstandsdygtighed. Selv om erhvervsuddannelse i stigende grad tilgodeser den voksne befolknings behov for opkvalificering og omskoling, spiller den også en central rolle med hensyn til at støtte ungdomsbeskæftigelsen, navnlig ved hjælp af lærlingeuddannelser (undertiden kaldet vekseluddannelse) 14 . Covid-19-pandemien har dog haft en enorm indvirkning på erhvervsuddannelserne, hvor arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser måske er hårdest ramt, fordi de fokuserer på praktisk uddannelse og direkte forbindelser til arbejdspladsen 15 . Når skoler og uddannelsescentre er fysisk lukket, og undervisningen finder sted på afstand, har uddannelse — normalt den "store udjævner" i vores samfund — haft svært ved at tackle ungdomsfattigdom og social udstødelse.

Fremtidssikring af erhvervsuddannelsessystemerne betyder, at de skal synkroniseres med den grønne og digitale omstilling og gøres i stand til at tilpasse sig enhver fremtidig udfordring. Det betyder, at der skal investeres i deres digitale parathed og sikres adgang til de nødvendige værktøjer og teknologier for alle lærende, lærere og undervisere. Det betyder også, at der skal udvikles et stærkt sæt af færdigheder for at sætte folk i stand til at udforme, producere og forvalte produkter og tjenesteydelser på en miljømæssigt bæredygtig måde og give arbejdsgiverne den faglærte arbejdskraft, de har brug for.

En moderniseret og mere fleksibel erhvervsuddannelsespolitik vil muliggøre en mere glidende overgang fra uddannelseslivet til arbejdslivet. Det vil bidrage til at mindske antallet af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse i hele EU. Der fastsættes ambitiøse mål for beskæftigelsesegnetheden for de lærende inden for erhvervsuddannelse (82 %), eksponering for arbejdsbaseret læring (60 %) og international mobilitet (8 %). Politikken vil også forbedre kvaliteten af udbuddet af videreuddannelser og lærlingeuddannelser som en del af den styrkede ungdomsgaranti og hjælpe unge, som allerede har påbegyndt overgangen fra skole til arbejde og fra et job til et andet. Samtidig vil den fremme bedre kvalitetssikring af erhvervsuddannelsesprogrammerne og anerkendelse af kvalifikationer.

Fremtidssikring af erhvervsuddannelse forudsætter, at der tages hensyn til både ekspertise og lige muligheder. Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør være ekspertisecentre, der tilbyder innovative uddannelsesløsninger, letter adgangen til den nyeste teknologi og fungerer som virksomhedskuvøser. Det betyder samtidig, at der skal gøres en aktiv indsats for at bekæmpe kønsskævheder og andre former for forskelsbehandling ved at fremme lige muligheder gennem foranstaltninger, der f.eks. fremmer ligestilling mellem kønnene i traditionelle "mandefag" eller "kvindefag". Det indebærer også fjernelse af hindringer for racemæssige og etniske mindretals deltagelse, herunder romaer, personer med migrantbaggrund og personer med handicap — for hvem tilgængelighed skal sikres.

4.Fornyet skub i lærlingeuddannelserne

Lærlinge, som vi uddanner nu, vil være højt kvalificerede arbejdstagere om nogle år. Lærlingeuddannelser fører til de færdigheder, som arbejdsgivere rent faktisk har brug for, og lærlinge får indsigt, praktiske færdigheder og netværk med henblik på en gnidningsløs indtræden på arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundet. Lærlingeuddannelser bidrager også til en hurtig genopretning af arbejdsmarkedet. De tilfører en lang række sektorer en kvalificeret arbejdsstyrke, hvilket øger produktiviteten og konkurrenceevnen for små og store virksomheder i hele EU. Lærlingeuddannelser bør fremmes og støttes som anbefalet i Kommissionens forslag om en fremtidssikret erhvervsuddannelse.

Gode og effektive lærlingeuddannelser spiller en afgørende rolle med hensyn til at bevare og skabe ungdomsbeskæftigelse, men de er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-nedlukningerne. Mange SMV'er er ikke længere i stand til at tage imod færdiguddannede på grund af manglende ressourcer og aktivitet. Som reaktion herpå har nogle medlemsstater allerede opfordret arbejdsgiverne til at øge indsatsen for at bevare udbuddet af lærlingeuddannelser. Der kan mobiliseres EU-finansiering for at hjælpe til at sikre, at lærlingeuddannelser vedbliver med at spille en afgørende rolle i genopretningen af arbejdsmarkedet (afsnit 6).

Den europæiske alliance for lærlingeuddannelser har været afgørende for tilvejebringelsen af mere end 900 000 lærepladser til unge siden oprettelsen i 2013. Den vil nu blive fornyet for at øge antallet af lærlingeuddannelser i hele EU, hvilket vil bidrage til et stabilt udbud af gode og effektive praktikpladser for unge 17 . 

Den fornyede alliance vil opfordre til et nyt engagement i tilvejebringelse af digitale og grønne lærlingeuddannelser med fokus på de økonomiske sektorer 18 , der vil stå i forreste linje i overgangen til et klimaneutralt Europa. Den vil samle regeringer, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, handelskamre, regioner, ungdomsorganisationer, udbydere af erhvervsuddannelse og tænketanke 19 . Konkret vil den fornyede alliance omfatte:

5.Yderligere foranstaltninger til støtte for ungdomsbeskæftigelse

Alle de initiativer, der fremlægges i denne meddelelse, har til formål at hjælpe EU's unge, uanset om de netop skal til at påbegynde det svære skift fra skole til arbejde eller kæmper med de første job-til-job-overgange. En sådan støtte kan ikke være opsplittet, da de hindringer, som unge oplever, og de underliggende ugunstige vilkår er mangesidede og vidtrækkende. For at supplere dem omfatter dette afsnit en række konkrete supplerende foranstaltninger, der bidrager til ungdomsbeskæftigelsen. 

Offentlige arbejdsformidlinger spiller en afgørende rolle. De har mangeårig erfaring inden for karriereskift, praktikophold, videreuddannelse, opkvalificering og omskoling. På trods af vedvarende budgetmæssige begrænsninger og den nye stigning i arbejdsløsheden og arbejdsfordelingsordningerne har de offentlige arbejdsformidlinger været på højde med situationen med uvurderlig udveksling af oplysninger om første reaktioner, faldgruber og succeshistorier umiddelbart efter covid-19-pandemien 20 .

Støtte til selvstændig virksomhed er et andet vigtigt middel til at fremskynde genopretningen af arbejdsmarkedet. Unge mangler dog i vid udstrækning netværk, der kan give dem adgang til f.eks. virksomhedsfinansiering og iværksætterfærdigheder. Gennem meningsfuld udveksling af bedste praksis vil de eksisterende netværk for unge vordende iværksættere på nationalt og lokalt plan blive styrket. Sådanne netværk bringer spirende iværksættere i kontakt med virksomheder, rollemodeller, virksomhedskuvøser og andre lokale opstartsstøttetjenester.

Socialt iværksætteri gør tanken om at være selvstændig mere attraktiv for mange unge, som er inspireret af de karrieremuligheder som iværksætter, der er forbundet med positive og meningsfulde samfundsmæssige virkninger. Desuden er socialøkonomiske organisationer, f.eks. kooperativer og sociale virksomheder, ofte mere modstandsdygtige over for konjunktursvingninger. De gør de økosystemer, som de opererer i, mere tilpasningsdygtige ved hjælp af social innovation og social inklusion på lokalt og regionalt niveau, hvilket også gavner dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet.

Unge, som endnu ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet, eller som netop har taget springet ind på arbejdsmarkedet, har måske ikke adgang til social beskyttelse. Nogle medlemsstater har allerede truffet en række nødforanstaltninger for at støtte sårbare grupper, der ikke tidligere har været dækket, for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-pandemien. Men arbejdsmarkedet var allerede inden krisen blevet mere usikkert.

Ikkestandardmæssige beskæftigelsesformer som f.eks. platformsarbejde er blevet stadig mere udbredt blandt unge. De skaber nye muligheder for, at unge kan komme ind på arbejdsmarkedet, også når de har brug for fleksibilitet for at kombinere arbejde med uddannelse eller omsorgsforpligtelser. Med udgangspunkt i sidste års henstilling fra Rådet om adgang til social beskyttelse, direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår samt det europæiske semester er vi nødt til at afhjælpe manglerne i adgangen til social beskyttelse inden for nye arbejdsformer, samtidig med at arbejdsvilkårene forbedres yderligere.

6.EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for unge

Kommissionens forslag til Next Generation EU og det langsigtede budget tilvejebringer betydelige ressourcer 22 til støtte for ungdomsbeskæftigelse som del af et større budgetmæssigt initiativ til håndtering af pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser. På kort sigt vil REACT-EU 23 tilføre samhørighedspolitikken 55 mia. EUR i finansiering for perioden 2020-22. Det foreslås, at 5 mia. EUR af denne finansieringsramme stilles til rådighed i år. Denne yderligere finansiering vil blive tildelt medlemsstaterne under hensyntagen til en række kriterier, hvoraf det ene er den nuværende krises virkninger for ungdomsarbejdsløsheden. Den supplerende støtte fra Den Europæiske Socialfond vil være særlig relevant for håndteringen af de udfordringer, som unge møder, og som allerede er observeret i medlemsstaterne.

Desuden giver den nyligt foreslåede genopretnings- og resiliensfacilitet en hidtil uset mulighed for at fremskynde de hårdt tiltrængte strukturreformer på mellemlang sigt. Et foreslået budget på 560 mia. EUR vil støtte investeringer og reformer, der har afgørende betydning for en varig genopretning og er knyttet til det europæiske semester.

For at medlemsstaterne kan modtage støtte inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal de udarbejde genopretnings- og resiliensplaner. Disse genopretnings- og resiliensplaner bør adressere krisens økonomiske og sociale konsekvenser, den digitale og grønne omstilling samt de relevante prioriteter, der er fastlagt i forbindelse med det europæiske semester 24 . Prioritering af støtte til ungdomsbeskæftigelse og dertil knyttede reformer har potentiale til at få varige virkninger for den berørte medlemsstat med hensyn til vækstpotentiale, jobskabelse og social modstandsdygtighed.

Disse bestræbelser vil i finansieringsperioden 2021-27 blive suppleret af Den Europæiske Socialfond Plus med et foreslået budget på 86 mia. EUR. Fonden vil støtte alle beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsuddannelsesforanstaltninger, der fremlægges i forslaget til "en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien", samt reformer af erhvervsuddannelsessystemerne og lærlingeuddannelserne. Med henblik herpå vedtog Kommissionen den 28. maj 2020 et ændret forslag om Den Europæiske Socialfond Plus. Deri foreslås en styrket forpligtelse for de medlemsstater, hvor ungdomsarbejdsløsheden er særlig høj, til at afsætte 15 % af deres tildeling til ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger. Denne fond er en vigtig kilde til finansiering af forslaget om "en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien" 25 .

Initiativerne i denne meddelelse kan også støttes gennem andre EU-instrumenter. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og InvestEU —under området sociale investeringer og færdigheder (med et foreslået budget på 3,6 mia. EUR) og den nye strategiske investeringsfacilitet (med et foreslået budget på 31 mia. EUR) — kan tilvejebringe vigtige, fremtidssikrede investeringer i erhvervsuddannelsesinfrastruktur, modernisering og tilpasning af erhvervsuddannelse og omlægning til miljømæssigt ambitiøse teknologier. Et særligt SMV-område under InvestEU kan hjælpe mindre virksomheder med deres uddannelsesbehov og kapacitet til at ansætte unge 26 . Instrumentet for teknisk støtte 27 kan støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen og gennemførelsen af reformer, navnlig inden for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker, ved at mobilisere EU-midler og teknisk ekspertise.

En ikkeudtømmende oversigt over tiltag, der kan støttes over det fremtidige EU-budget, og hvor der forventes resultater på kort sigt, navnlig ved at udnytte ressourcerne fra Next Generation EU og EU's langsigtede budget:

En ikkeudtømmende oversigt over prioriterede tiltag for at afværge en ny ungdomsbeskæftigelseskrise, hvor der forventes resultater på mellemlang sigt, navnlig ved at udnytte midlerne fra Next Generation EU og det langsigtede budget:

7.Konklusion

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere EU's stærke solidaritet mellem generationerne for at støtte unge i forbindelse med genopretningen efter covid-19-pandemien. Vi skylder de millioner af nyuddannede, dem, der er nye på arbejdsmarkedet, og dem, der befinder sig i en tidlig overgang fra et job til et andet, at mobilisere al den støtte, vi kan, så de kan udvikle deres fulde potentiale. Nu er tiden inde til at investere i næste generation og støtte de unge, så de kan blive drivkraften bag en digital og grøn økonomi.

Forslagene til Rådets henstillinger om "en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien" og "erhvervsuddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" skaber rammen. Kommissionen foreslog også instrumenter for at stille de nødvendige midler til rådighed. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at godkende begge forslag og udnytte EU-budgettets fulde potentiale, når de øger deres støtte til ungdomsbeskæftigelse.

Samarbejde vil have afgørende betydning Fremme af ungdomsbeskæftigelse kræver et stærkt samarbejde mellem alle aktører (navnlig arbejdsmarkedets parter, uddannelsessektoren og civilsamfundsorganisationerne) samt mellem myndigheder på regionalt og lokalt plan. På EU-plan vil Kommissionen sætte fornyet skub i den europæiske alliance for lærlingeuddannelser for at sikre, at lærlingeuddannelser kan bidrage til genopretningen af arbejdsmarkedet. Kommissionen regner med Europa-Parlamentets og Rådets fortsatte indsats og foreslår drøftelser med begge om en styrket støtte til ungdomsbeskæftigelse. Dette er en fælles indsats — til gavn for næste generation.

(1)      Tale ved Kommissionens formand Ursula von der Leyen i Europa-Parlamentet den 27. maj 2020.

(2)      Kommissionens meddelelse om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling (COM (2020) 14 final).

(3)      Europa-Kommissionens økonomiske forårsprognose 2020.

(4)      ILO (2020), Preventing exclusion from the labour market: Tackling the COVID-19 youth employment crisis.

(5)      ILO (2020), ILO Monitor: COVID-19 and the world of work (Fourth edition).

(6)      McKinsey & Company (2020), Safeguarding Europe's livelihoods: mitigating the employment impact of COVID-19.

(7)      EUT L 159 af 20.5.2020, Kommissionens forslag af 2. april 2020.

(8)      COM(2020) 441 final/2.

(9)    Dette kræver, at alle mennesker behandles lige uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, inklusive personer med migrantbaggrund. Dette er desuden forbundet med den igangværende refleksion over demografiske forandringer, som adresserer hjerneflugt og øget befolkningstilbagegang i de regioner, der er særligt berørt af dette fænomen (COM(2020) 241 final).

(10)      Ifølge ANED, som har brugt SILC-data fra 2016, var beskæftigelsesfrekvensen for unge med handicap mellem 20 og 29 år knap 45 %, og forskellen i beskæftigelsesfrekvensen i forhold til unge uden handicap steg mellem 2008 og 2016.

(11)      COM(2020) 274 final. Denne meddelelse suppleres af Kommissionens kommende forslag om handlingsplanen for digital uddannelse og det europæiske uddannelsesområde, og disses initiativer vil udgøre et holistisk svar på de udfordringer, som vores næste generation står over for.

(12)    Lokale kontaktpunkter for tilmelding til ungdomsgarantien findes på: https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1218&langId=en .

(13)      COM(2020) 277 final.

(14)      Under den økonomiske recession som følge af den globale finansielle og økonomiske krise viste erhvervsuddannelse sig at udgøre en væsentlig del af indsatsen til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. Navnlig lærlingeuddannelser og kortvarige erhvervsuddannelsesprogrammer rettet mod arbejdsløse var i stand til at øge beskæftigelsesegnetheden.

(15)      Cedefop (2020), How are European countries managing apprenticeships to respond to the COVID19 crisis? Synthesis report based on information provided by Cedefop community of apprenticeship experts.

(16)      COM(2020) 275 final.

(17)      Alliancen styrker kvaliteten, udbuddet og det overordnede billede af lærlingeuddannelserne i hele Europa, samtidig med at lærlingenes mobilitet fremmes. Disse mål fremmes gennem nationale forpligtelser og frivillige tilsagn fra interessenter.

(18)      F.eks. sektorer, der bidrager til en cirkulær økonomi, blå økonomi, bæredygtigt byggeri og renovering, landbrug, intelligent mobilitet og energi.

(19)

     Den fornyede alliance vil indgå i pagten for færdigheder som en del af den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.

(20)      European Commission (2020), European Network of Public Employment Services: PES measures and activities responding to Covid-19.

(21)      Desuden vil handlingsplanen undersøge, hvordan unges iværksætterfærdigheder i socialøkonomiske organisationer og sociale virksomheder kan forbedres, også på grundlag af erfaringerne med programmet "Erasmus for unge iværksættere" og de foranstaltninger, der støttes af ESF+.

(22)      Alle beløb er i 2018-priser, med undtagelse af de 5 mia. EUR fra REACT-EU i 2020.

(23)      Finansieret af indtægterne fra Next Generation EU for perioden efter 2020 og ved tilpasning af den nuværende finansielle ramme for 2020.

(24)      I afventning af Rådets godkendelse sættes der i Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger for 2020 i forbindelse med det europæiske semester stærk fokus på styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitikker og opkvalificering, navnlig for unge. Kommissionen har fremsat forslag om 19 henstillinger om aktive arbejdsmarkedspolitikker og arbejdsformidlinger samt 22 henstillinger om fremme af udvikling af færdigheder, lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og digital læring. Disse landespecifikke henstillinger vil være en meget vigtig rettesnor for relevante reformer.

(25)      Kommissionen foreslog, at medlemsstater med en andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, over EU-gennemsnittet afsætter 15 % (i stedet for 10 %) af Den Europæiske Socialfond Plus til ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger. I forbindelse med støtte til tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, lærlingeuddannelse og praktikophold vil det være vigtigt at tilstræbe en bedre balance mellem de fire tilgængelige typer.

(26)      Desuden vil Erasmus+ i væsentlig grad øge mulighederne for læring og uddannelse i udlandet for unge, lærere og undervisere, også inden for erhvervsuddannelse. Den fælles landbrugspolitik vil med et udvidet sæt instrumenter fortsat støtte unge, der ønsker at drive landbrug, og unge, der bor i landdistrikter. Programmet for et digitalt Europa og programmet for det indre marked vil medvirke til at finansiere målet om at fremme ungdomsbeskæftigelsen, navnlig gennem foranstaltninger, der sigter mod erhvervelse af digitale færdigheder og fremme af iværksætteri for unge.

(27)      COM(2020) 409 final.

(28)      Dette omfatter investeringer fra Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder national medfinansiering.

(29)      Programmer på niveau 5-8 i den europæiske kvalifikationsramme (EQF).