EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.3.2020

COM(2020) 114 final

2020/0044(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, og som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Siden de første tilfælde af smitte med covid-19 har EU arbejdet utrætteligt på at støtte medlemsstaterne og deres borgere i håndteringen af krisen.

Kommissionens ARGUS-mekanisme til koordinering af krisesituationer er blevet aktiveret, og krisekoordinationsudvalget mødes regelmæssigt for at skabe synergi mellem alle Kommissionens relevante afdelinger og tjenester og EU-agenturerne. Kommissionen har også oprettet en koordinerende beredskabsenhed på politisk plan bestående af de fem kommissærer, der er ansvarlige for de mest berørte politikker.

Efter EU-ledernes videokonference om indsatsen i forbindelse med udbruddet af covid-19 den 10. marts 2020 vil Kommissionen yderligere intensivere sin indsats mod coronavirus eller udbruddet af covid-19 på alle fronter og koordinere medlemsstaternes tiltag. Den krise, vi står over for på grund af coronavirus, har både en meget betydelig menneskelig dimension og en potentielt betydelig økonomisk indvirkning. Det er derfor af afgørende betydning, at EU og dets medlemsstater handler beslutsomt og kollektivt for at dæmme op for spredningen af virusset og hjælpe patienter og for at imødegå de negative økonomiske konsekvenser.

Som led i denne fælles samordnede indsats kan Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("Solidaritetsfonden") spille en vigtig rolle med hensyn til at vise EU's solidaritet med medlemsstaterne i forbindelse med at håndtere nødsituationen.

Med det eksisterende instrument er det på nuværende tidspunkt umuligt at reagere hensigtsmæssigt på EU-plan over for større folkesundhedskriser såsom covid-19.

Formålet med denne forordning er derfor at udvide anvendelsesområdet for Solidaritetsfonden til at omfatte større folkesundhedskriser og at definere specifikke operationer, der er berettigede til finansiering.

Solidaritetsfonden blev oprettet i 2002 for at støtte EU's medlemsstater og tiltrædelseslandene i tilfælde af større katastrofer forårsaget af naturhændelser, såsom oversvømmelse, storm, jordskælv, vulkanudbrud, skovbrand eller tørke. Fonden kan mobiliseres efter anmodning fra det berørte land, hvis katastrofen har et omfang, der berettiger en indsats på europæisk plan. Dens funktion er et håndgribeligt udtryk for ægte EU-solidaritet, hvorigennem medlemsstaterne indvilliger i at støtte hinanden ved at stille yderligere finansieringsmidler til rådighed via EU-budgettet. Den nuværende Solidaritetsfond er imidlertid strengt begrænset til naturkatastrofer, der forårsager fysiske skader, såsom oversvømmelse, storm, jordskælv og lignende. Gennem Solidaritetsfonden kan der ydes finansiel støtte til støtteberettigede stater med et samlet beløb på op til 500 mio. EUR i 2011-priser pr. år.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Nærværende forslag har til formål at ændre Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("forordning (EF) nr. 2012/2002") for at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte større folkesundhedskriser.

De vigtigste karakteristika og forskelle i indholdet er følgende:

Det geografiske anvendelsesområde er uændret: Det er begrænset til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af EU. Det tematiske anvendelsesområde udvides imidlertid til at omfatte alvorlige krisesituationer, der skyldes trusler mod folkesundheden.

Der blev indført forskudsbetaling i forbindelse med revisionen af forordningen om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i 2014 med virkning fra 2015. Den vigtigste begrundelse for indførelsen af forskudsbetaling var, at den nødvendige procedure for mobilisering af Solidaritetsfonden og udbetaling af den fulde bistand er for langvarig (typisk op til et år), og at den alvorlige krisesituation krævede en hurtigere reaktion. Desuden blev det vurderet, at de lange forsinkelser med hensyn til at yde bistand var negative for EU's anseelse.

Forskudsbetalingernes niveau blev fastsat til 10 % af det forventede tilskud fra Solidaritetsfonden, dog højst 30 mio. EUR. Det viste sig, at dette niveau ikke var tilfredsstillende. I tilfælde af mindre katastrofer, hvor tilskuddet fra Solidaritetsfonden beløber sig til nogle få mio. EUR, er forskudsbetalingerne kun på et par hundrede tusinde EUR, hvilket knap nok gør nogen forskel. I tilfælde af meget store katastrofer som f.eks. jordskælvet i Abruzzo, der forvoldte skader for 22 mia. EUR og udløste et tilskud fra Solidaritetsfonden på 1,2 mia. EUR, er et forskud på højst 30 mio. EUR helt utilstrækkeligt. I begge scenarier står forskudsbetalingen ikke i et rimeligt forhold til dens virkninger i praksis. Den seneste efterfølgende evaluering af Solidaritetsfonden (2002-2017) bekræfter denne analyse.

Kommissionen foreslår derfor, at niveauet for forskudsbetalinger ved individuelle katastrofer i alle kategorier hæves til 25 % af det forventede tilskud fra Solidaritetsfonden, dog højst 100 mio. EUR.

Kommissionen foreslår desuden at hæve det samlede bevillingsniveau for forskudsbetalinger til Solidaritetsfonden i det årlige budget fra 50 mio. EUR til 100 mio. EUR.

Ligesom under den nuværende procedure vil det kun være muligt at mobilisere fonden, hvis en tilskudsberettiget stat fremsætter anmodning herom. Efter at Kommissionen har foretaget en vurdering og forelagt budgetmyndigheden et forslag til det beløb, der skal ydes i finansiel bistand, vedtager sidstnævnte et tilsvarende tillægsbudget. Kommissionen vil derefter vedtage en gennemførelsesafgørelse, der skal føre til betaling af bidraget fra Solidaritetsfonden.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er en del af foranstaltningerne som reaktion på den nuværende covid-19-pandemi. Det bygger på et eksisterende politisk instrument. Ved at udvide anvendelsesområdet for den nuværende Solidaritetsfond lukker det et hul i den nuværende lovgivning og giver mulighed for omfattende EU-foranstaltninger som reaktion på større folkesundhedskriser. Overensstemmelse med andre EU-politikker, navnlig samhørighedspolitikken, sikres gennem en række lovbestemmelser, der bl.a. udelukker dobbeltfinansiering og kræver overholdelse af reglerne for offentlige indkøb og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget har til formål at udvide anvendelsesområdet for Solidaritetsfonden for at vise europæisk solidaritet med medlemsstaterne ved at yde bistand fra fonden med henblik på at hjælpe den berørte befolkning, bidrage til en hurtig tilbagevenden til normale levevilkår i de berørte regioner og til at dæmme op for spredningen af infektionssygdomme.

Solidaritetsfonden er baseret på nærhedsprincippet. Dette betyder, at EU kun bør gribe ind i tilfælde, hvor en medlemsstat anses for ikke længere at være i stand til at håndtere en krise alene og behøver bistand. Lovgiveren var af den opfattelse, at der ved naturkatastrofer er tale om en sådan situation, når den samlede direkte skade overstiger en vis tærskel. Økonomisk efterfølgende skade medregnes ikke, da det anses for at være for komplekst at fastlægge på en hurtig, pålidelig og sammenlignelig måde. Tærsklen for naturkatastrofer blev derfor fastsat til direkte skade, der overstiger 0,6 % af bruttonationalindkomsten (BNI) eller 3 mia. EUR (i 2011-priser), hvor det laveste af disse beløb finder anvendelse. Dette dobbelte kriterium blev valgt, fordi et enkelt fast beløb ikke ville afspejle de store forskelle i medlemsstaternes økonomiske styrke (og dermed deres budgetmæssige beredskabskapacitet) og ville føre til stor uretfærdighed og ulige behandling af medlemsstaterne. En fælles procentdel vil føre til enten ekstremt lave beløb for de mindre medlemsstater eller en uopnåelig høj tærskel for de største økonomier.

I tilfælde af større sundhedskriser er det næppe muligt at foretage et skøn over den direkte skade. Derfor kan der ikke anlægges samme tilgang som for naturkatastrofer. I stedet foreslår Kommissionen at lægge den økonomiske byrde på medlemsstaternes budgetter for at imødekomme de yderligere behov. Dette svarer i store træk til den offentlige andel af direkte skade, der er støtteberettiget ved naturkatastrofer, eksempelvis udgifter til offentlig infrastruktur, bistand til befolkningen, redningstjenester mv. Denne støtteberettigede offentlige andel af den samlede skade varierer meget alt afhængigt af, hvilken katastrofe og hvilket land der er tale om. Den udgør i gennemsnit ca. 50 % af den samlede skade.

Kommissionen foreslår derfor at bibeholde de principper, der ligger til grund for adgangen til Solidaritetsfonden. Dette indebærer, at 0,3 % af BNI eller 1,5 mia. EUR i 2011-priser — alt efter hvilket beløb der er lavest — dvs. halvdelen af beløbet for naturkatastrofer, defineres som minimumsniveau for offentlige udgifter i forbindelse med den offentlige finansielle byrde, som den støtteberettigede stat påføres som følge af beredskabsforanstaltninger.

·Proportionalitetsprincippet

Forslaget overholder proportionalitetsprincippet. Det går ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der allerede er fastlagt i det nuværende instrument.

·Valg af retsakt

Det foreslås at ændre forordning (EF) nr. 2012/2002 for at gøre brug af de fastlagte procedurer og den fastlagte praksis med henblik på at udarbejde og vurdere ansøgninger om bistand og gennemføre og rapportere om støtten.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I den efterfølgende evaluering 2002-2017 blev det konkluderet, at fonden er et værdifuldt instrument i EU's værktøjskasse til at gribe ind ved katastrofesituationer, hvilket bibringer EU-merværdi til indsatsen efter katastrofer i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene. I evalueringen opfordres der også til, at der tages yderligere hensyn til politiske tiltag, der udvider fondens muligheder for at gribe ind.

·Høringer af interesserede parter

På grund af det presserende behov for at udarbejde forslaget, således at det kan vedtages i tide af medlovgiverne, kunne der ikke gennemføres en høring af de berørte parter.

·• Konsekvensanalyse

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget forbliver i overensstemmelse med den eksisterende Solidaritetsfond ved at yde finansiel bistand til øjeblikkelig hjælp efter anmodning fra en medlemsstat eller et kandidatland.

Kommissionen foreslår derfor, at niveauet for forskudsbetalinger ved individuelle katastrofer i alle kategorier hæves til 25 % af det forventede tilskud fra Solidaritetsfonden, dog højst 100 mio. EUR.

Kommissionen foreslår desuden at hæve det samlede bevillingsniveau for forskudsbetalinger til Solidaritetsfonden i det årlige budget fra 50 mio. EUR til 100 mio. EUR. For at sikre, at midlerne ved behov er tilgængelige i rette tid, vil Kommissionen foreslå, at der i budgettet for 2020 opføres supplerende bevillinger på op til 50 mio. EUR.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

2020/0044 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, og som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 2 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 3 . Fonden blev oprettet for at yde finansiel bistand til medlemsstater efter større katastrofer som et konkret tegn på europæisk solidaritet i tilfælde af kriser.

(2)I tilfælde af større folkesundhedskriser bør Unionen vise solidaritet med medlemsstaterne og den berørte befolkning ved at yde finansiel bistand til at bistå den pågældende befolkning, bidrage til en hurtig tilbagevenden til normale levevilkår i de berørte regioner og til at dæmme op for spredningen af infektionssygdomme.

(3)Unionen bør i tilfælde af større folkesundhedskriser også udvise solidaritet med de lande, der forhandler om tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(4)Der kan opstå en større krisesituation som følge af folkesundhedskriser, navnlig en officielt erklæret viruspandemi. Fonden gør det muligt for Unionen at bidrage til at mobilisere nødhjælp for at opfylde befolkningens umiddelbare behov og bidrage til at genoprette den beskadigede nøgleinfrastruktur på kort sigt, således at den økonomiske aktivitet kan genoptages i de katastroferamte regioner. Fonden er dog i øjeblikket begrænset til naturkatastrofer, der forårsager fysiske skader, og omfatter ikke større katastrofer som følge af biologiske farer. Der bør fastsættes bestemmelser, der gør det muligt for Unionen at gribe ind i tilfælde af større folkesundhedskriser.

(5)Formålet med de foranstaltninger, der skal iværksættes, er at supplere de berørte staters indsats i tilfælde, hvor virkningerne af en krisesituation er så alvorlige, at de pågældende stater ikke formår at imødegå situationen udelukkende med deres egne midler. Eftersom dette mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og på grund af foranstaltningernes omfang derfor bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6)I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør foranstaltninger i henhold til denne forordning være begrænset til større folkesundhedskriser. Disse bør defineres ud fra de offentlige udgifter, der er nødvendige for at afhjælpe dem.

(7)EU-bidrag bør være et supplement til de berørte landes egen indsats og anvendes til at dække en del af det offentliges udgifter til at håndtere de vigtigste nødhjælpstiltag som følge af nødsituationen.

(8)I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør EU-bidrag kun blive tildelt efter ansøgning fra den berørte stat. Kommissionen bør sikre, at staternes anmodninger behandles retfærdigt.

(9)Kommissionen bør være i stand til at træffe en hurtig afgørelse om at afsætte specifikke finansielle midler og om at frigøre dem så hurtigt som muligt. De nuværende bestemmelser om forskudsbetalinger bør derfor styrkes ved at hæve beløbet.

(10)På grund af sagens hastende karakter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(11)Forordning (EF) nr. 2012/2002 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2012/2002 ændres således:

1.Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2

1.Efter anmodning fra en medlemsstat eller et land, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen, i det følgende benævnt "støtteberettiget stat", kan der frigøres midler fra fonden, når der opstår alvorlige følgevirkninger for borgernes livsvilkår, menneskers sundhed, det naturlige miljø eller økonomien i en eller flere regioner i denne støtteberettigede stat som følge af en større eller en regional naturkatastrofe, der har fundet sted på denne støtteberettigede stats område, eller en større folkesundhedskrise, der har fundet sted på den støtteberettigede stats område.

Direkte skader, som er den direkte følge af en naturkatastrofe, betragtes som en del af de skader, der er forårsaget af denne naturkatastrofe.

2.I denne forordning forstås ved en "større naturkatastrofe" en naturkatastrofe, som i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der vurderes til enten mere end 3 000 000 000 EUR i 2011-priser eller til mere end 0,6 % af statens BNI.

3.I denne forordning forstås ved en "større folkesundhedskrise" enhver livstruende eller på anden vis alvorlig fare for sundheden af biologisk oprindelse i en støtteberettiget stat, der alvorligt påvirker menneskers sundhed, og som kræver øjeblikkelig handling for at dæmme op for yderligere spredning, og som påfører den støtteberettigede medlemsstat en offentlig finansiel byrde svarende til over 1 500 000 000 EUR i 2011-priser eller mere end 0,3 % af dens BNI.

4.I denne forordning forstås ved en "regional naturkatastrofe" en naturkatastrofe, som i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). Når den berørte region, hvor en naturkatastrofe har fundet sted, er en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, forstås som en undtagelse fra første afsnit ved "regional naturkatastrofe" enhver naturkatastrofe, som medfører direkte skade, der overstiger 1 % af BNP i den pågældende region. Når naturkatastrofen vedrører flere regioner på NUTS 2-niveau, anvendes tærskelværdien på det gennemsnitlige BNP i disse regioner, som vægtes efter andelen i den samlede skade i hver region.

5.Der kan også frigøres midler fra fonden til naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat.

6.Ved anvendelsen af denne artikel anvendes der harmoniserede statistiske data fra Eurostat."

2.Artikel 3, stk. 1 og 2, affattes således:

"1.Støtten har form af et finansielt bidrag fra fonden. En støtteberettiget stat kan kun modtage et enkelt finansielt bidrag i forbindelse med en og samme støtteberettigede katastrofe.

2.Fondens formål er at supplere de berørte staters egen indsats og dække en del af deres offentlige udgifter for at hjælpe den støtteberettigede stat med, alt efter den støtteberettigede katastrofes art, at gennemføre følgende påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag:

a)udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet

b)midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens behov

c)sikring af forebyggende infrastrukturer og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven

d)rensning af katastroferamte områder, herunder naturområder, når det er hensigtsmæssigt i overensstemmelse med økosystembaserede tilgange, samt omgående udbedring af berørte naturområder for at undgå umiddelbare virkninger af jorderosion

e)foranstaltninger, der har til formål hurtigt at yde bistand, herunder lægehjælp, til den befolkning, der er berørt af en større folkesundhedskrise, og beskytte befolkningen mod risikoen for at blive berørt, herunder forebyggelse og overvågning af eller kontrol med spredning af sygdomme, bekæmpelse af alvorlige risici for folkesundheden eller afbødning af deres indvirkning på folkesundheden.

Med henblik på litra a) forstås ved "udbedring" genopretning af infrastruktur og faciliteter til deres tilstand før naturkatastrofen indtraf. Er det ikke juridisk muligt eller økonomisk berettiget at genoprette tilstanden fra før naturkatastrofen indtraf, eller beslutter modtagerstaten at flytte eller forbedre funktionen af den berørte infrastruktur eller de berørte faciliteter for at forbedre kapaciteten til at modstå fremtidige naturkatastrofer, kan fonden kun bidrage til genopretningsomkostningerne op til de anslåede udgifter til at genetablere den tidligere situation.

Omkostninger, der overstiger det i andet afsnit nævnte omkostningsniveau, finansieres af modtagerstaten med dens egne midler eller, hvor det er muligt, med andre EU-midler.

Med henblik på litra b) forstås ved "midlertidig indkvartering" indkvartering, der varer, indtil den berørte befolkning er i stand til at vende tilbage til deres oprindelige hjem, efter at dette er udbedret eller genopbygget."

3.Artikel 4a, stk. 3, affattes således:

"3.Forskuddet må ikke overstige 25 % af det forventede finansielle bidrag og må under ingen omstændigheder overstige 100 000 000 EUR. Når det endelige finansielle bidrag er fastlagt, tager Kommissionen hensyn til forskuddet, inden restbeløbet af det finansielle bidrag udbetales. Kommissionen inddriver uretmæssigt udbetalte forskud."

4.Artikel 8, stk. 3, affattes således:

"3.Senest seks måneder efter udløbet af den frist på atten måneder, der er omhandlet i stk. 1, forelægger modtagerstaten en rapport om gennemførelsen af det finansielle bidrag fra fonden vedlagt en begrundelse for udgifterne, hvori eventuelle andre finansieringskilder i forbindelse med de omhandlede tiltag anføres, herunder forsikringsgodtgørelse og erstatning fra tredjepart.

Gennemførelsesrapporten skal, afhængigt af den støtteberettigede katastrofes art, indeholde:

a)en nærmere omtale af de forebyggende foranstaltninger, som modtagerstaten har truffet eller foreslået for at begrænse fremtidige skader og så vidt muligt undgå en gentagelse af lignende naturkatastrofer eller folkesundhedskriser, herunder anvendelse af europæiske struktur- og investeringsfonde til dette formål

b)status for gennemførelsen af relevant EU-lovgivning om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici

c)de erfaringer, der er gjort efter katastrofen, og de foranstaltninger, der er truffet eller foreslået for at sikre miljøbeskyttelse og modstandsdygtighed i relation til klimaændringer, naturkatastrofer og folkesundhedskriser, og

d)alle andre nyttige oplysninger om tiltag til forebyggelse og afbødning, der er truffet i relation til naturkatastrofens eller folkesundhedskrisens art.

Gennemførelsesrapporten ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, der fastslår, at begrundelsen for udgifterne giver et retvisende billede, og at det finansielle bidrag fra fonden er lovligt og formelt rigtigt og i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, og artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Ved afslutning af proceduren omhandlet i første afsnit afslutter Kommissionen fondens støtte."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på […] dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.    Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.    Forslagets/initiativets begrundelse

1.3.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.3.2.    Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.3.3.    Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.3.4.    Sammenhæng med den flerårige finansielle ramme og eventuelle synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.3.5.    Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.4.    Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

Forslag af ubegrænset varighed.

Loftet for den maksimale bevilling til Solidaritetsfonden for 2020 er overholdt (597,546 mio. EUR plus 552,978 EUR fremført fra 2019).

1.5.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 5  

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

X Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.    Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.    Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

- Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.    Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

◻    Denne forordning har ingen finansielle virkninger.

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger, som fortsat er omfattet af de maksimale bevillinger til Solidaritetsfonden i FFR.

EUR

Hvis flere driftsmæssige udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.    Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

- ⌧    Forslaget medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

- Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

- ◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.1.    Anslået behov for menneskelige ressourcer

- ⌧    Forslaget medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

- ◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

⌧    kan finansieres fuldt ud inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).

     kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

◻    kræver, at der foretages en revision af den flerårige finansielle ramme.

3.2.5.    Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

X indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i EUR

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

X    Forslaget har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

◻    for egne indtægter

◻    for diverse indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X    

EUR

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    EUT C af , s. .

(2)    EUT C af , s. .

(3)    EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(4)    SWD(2019) 187 final.

(5)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(6)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(7)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(8)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(9)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes. I stedet for "n" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(10)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(11)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål".

(12)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes. I stedet for "n" indsættes det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de følgende år.

(13)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(14)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(15)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).