Gå til hovedindholdet

Romaers ligestilling, integration og deltagelse i samfundslivet i EU

EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse i samfundslivet og forberedelse af initiativet for tiden efter 2020. Tidsramme: 2020-2030

Romabefolkningen i EU

Romaerne er Europas største etniske mindretal. Ud af de ca. 10-12 millioner romaer, der bor i Europa, er ca. 6 millioner borgere eller indbyggere i EU. Mange romaer i EU er stadig ofre for fordomme og social udstødelse, selv om forskelsbehandling er forbudt i EU-landene.

Den overordnede betegnelse "roma" omfatter forskellige grupper, herunder roma, sinti, kalé, romanichel, boyash/rudari, ashkali, egyptere, yenish, dom, lom, rom og abdal samt rejsende befolkningsgrupper (gens du voyage, sigøjnere, camminanti osv.). I EU's politiske dokumenter og drøftelser anvendes almindeligvis denne terminologi.

EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse i samfundslivet

Den tidligere ramme fokuserede primært på socioøkonomisk integration. Den 7. oktober 2020 offentliggjorde Kommissionen en styrket og reformeret EU-strategi for romaerne, som indeholder en samlet tilgang med tre hovedelementer. Med denne tilgang bliver den socioøkonomiske integration af marginaliserede romaer suppleret med en indsats for deres ligestilling og deltagelse i samfundslivet. Alle romaer skal have mulighed for at realisere deres fulde potentiale og deltage i det politiske, sociale, økonomiske og kulturelle liv.

Kommissionen fremsatte også et forslag til Rådets henstilling om romaernes ligestilling, integration og deltagelse, som Rådet i øjeblikket er ved at behandle.

Towards a comprehensive three-pillar approach

I den nye strategiske ramme fastsættes tre tværgående mål ud over de fire sektorspecifikke mål i den foregående ramme.

Den indeholder også EU's overordnede mål, forbedrer dataindsamlingen, rapporteringen og overvågningen og giver forslag til en række nye indikatorer. Overvågningsrammen for 2020 (offentliggjort af FRA) indeholder en detaljeret beskrivelse af de nye mål og indikatorer. EU-landenes forskellige fremgangsmåder vil gøre indsatsen mere effektiv og fremme en ændret politisk tankegang og adfærd.

Med EU's strategiske ramme for romaerne sættes der større fokus på romaernes mangfoldighed for at sikre, at de nationale strategier opfylder de særlige behov hos forskellige romagrupper såsom kvinder, unge, børn, mobile EU-borgere, statsløse, LGBTI-personer og ældre romaer samt romaer med handicap. Den tilskynder til en tværsektoriel tilgang under hensyntagen til, hvordan forskellige identitetsaspekter samlet kan føre til øget forskelsbehandling.

Den retter større fokus på at kombinere mainstreamingen af romaernes integration på tværs af politikområder med målrettede foranstaltninger til støtte for, at romaer reelt har lige rettigheder og adgang til tjenesteydelser.

Lige muligheder – lad os gøre det til en realitet for alle!

 

Læs mere om dette nye initiativ gennem præsentationer og drøftelser i anledning af den digitale konference på højt plan til lancering af EU's nye strategiske ramme for romaerne.

Forberedelse af initiativet for perioden efter 2020 vedrørende romaernes ligestilling, integration og deltagelse i samfundslivet

EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 sluttede i 2020, og der arbejdes på et nyt politisk initiativ, der integrerer erfaringerne fra covid-19-pandemien.

Kommissionen gennemførte målrettede høringer med centrale interessenter for at drøfte fremadrettede spørgsmål og samle input til forberedelsen af det nye initiativ. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager meddelelsen om EU's strategiske ramme for romaerne, indeholder i bilag 1 en detaljeret oversigt over høringerne af interessenterne.

De vigtigste forberedelser til initiativet for perioden efter 2020.

Evaluering af EU's strategiske ramme for romaerne

Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og en efterfølgende evaluering af EU's strategiske ramme for romaerne.

Rapporter

Hvert andet år vil Kommissionen offentliggøre periodiske overvågningsrapporter.

EU-landene vil hvert andet år fra 2023 og frem aflægge rapport om gennemførelsen af de nationale strategier for romaerne, bl.a. indsatsen for at fremme ligestilling, integration og deltagelse i samfundslivet ved hjælp af alle de nye indikatorer. Rapporteringen vil fokusere på gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i de nationale rammer, herunder opnåelsen af nationale mål, hvor det er relevant. Disse rapporter bør offentliggøres for at sikre større gennemsigtighed og fremme en ændret politisk tankegang og adfærd.

Documents

7. OKTOBER 2020
Union of Equality: EU Roma strategic framework on equality, inclusion and participation

7. OKTOBER 2020
Factsheet - EU Roma strategic framework