Skip to main content

Besøgscentret

Besøgscentret bringer Europa tættere på borgerne ved at give information om, hvordan Europa-Kommissionen fungerer.

Europa-Kommissionens besøgscenter

Europa-Kommissionens besøgscenter ligger i Bruxelles og har til formål at give de besøgende en forståelse af, hvordan Europa-Kommissionen fungerer, og hvilke politikker og prioriteter den har. 

Om besøgscentret

Besøgscentret er ved at få en ansigtsløftning, der vil give det et mere moderne og dynamisk udtryk. Besøgsgrupperne kan allerede nu benytte de nye mødelokaler og klimavenlige kaffeområder. 
Centrets nye arkitektoniske koncept afspejler det nye europæisk Bauhaus' principper om æstetik, inklusion og bæredygtighed. 
Og nye digitale oplevelser, herunder en berøringsfølsom interaktiv væg, er på vej.

Når du planlægger et gruppebesøg, beder vi dig – og ud over at overholde eventuelle yderligere nationale krav – om at sætte dig ind i vores covid-19-forholdsregler, så besøget kan foregå så sikkert som muligt. Du er også velkommen til at deltage online i et virtuelt besøg i Europa-Kommissionen.

Gruppebesøg

  • Typer af besøg: Der er mulighed for at arrangere generelle besøg, besøg med særligt fokus og skræddersyede besøg. Læs mere om, hvordan man ansøger herunder
  • Gruppestørrelse: 15-100 personer (til fysisk besøg). Mindst 10 personer (til virtuelt besøg)
  • Krav om forudbestilling: mindst 10 uger (fysisk besøg) og 4 uger (virtuelt besøg)
  • Tidspunkt: Gruppebesøg kan arrangeres mandag til fredag. Besøgscenteret er lukket i weekenden og på belgiske helligdage samt visse lukkedage i EU-institutionerne.
  • Bekræftelse: Inden for to uger efter du har indsendt din anmodning, modtager du en bekræftelse med kontaktoplysninger på de personer, som står for dit besøg. Skulle du ikke modtage den, kan du skrive til COMM-VISIT-REQUESTS@ec.europa.eu.
  • Pris: Gratis
  • Minimumsalder for besøgende: 15
  • Sprog: Alle EU-sprog – skriv, hvilket sprog I foretrækker, i ansøgningen.
  • Identifikation: Man skal vise et pas eller nationalt ID-kort for at komme ind i bygningen (kørekort accepteres ikke).
  • Aflysning: Giv os besked senest to uger inden pr. mail til COMM-VISIT-REQUESTS@ec.europa.eu med angivelse af jeres besøgsnummer.
  • Hvis I kommer for sent, risikerer I, at besøget bliver aflyst. 

Grupper kan også på deres rejse til Bruxelles kombinere turen til besøgscentret med et besøg i Experience Europe, som er Kommissionens udstillingscenter. I Experience Europe kan alle, både grupper og individuelle besøgende, opleve Europa i et interaktivt miljø. Experience Europe ligger ved Schuman-rundkørslen, kun 300 meters gang fra besøgscentret. Gør det til en del af dit besøg i EU's hovedkvarter!

Anmod om besøg

Besøg kan finde sted fysisk i Bruxelles eller virtuelt, herunder hybridbesøg.

Der er 3 forskellige typer gruppebesøg.

Når du søger om en af de 3 typer gruppebesøg, vil du blive bedt om at oprette en "EU Login"-konto eller logge på med en eksisterende konto.
Sidst i valideringsprocessen vises en databeskyttelseserklæring, som forklarer, hvordan dine personoplysninger behandles.

1. Generelt informationsbesøg – 90 minutter

Besøget består af en præsentation om Kommissionens rolle i EU, efterfulgt af en spørgerunde.

For personer med lidt eller intet forudgående kendskab til EU som f.eks. gymnasieelever.

Ansøg her

2. Særligt informationsbesøg – 2½ time

Besøget består af en præsentation om Kommissionens rolle i EU, efterfulgt af en præsentation af et bestemt politikområde af særlig interesse for gruppen.

For bachelorstuderende og særlige interessegrupper.

Ansøg her 

3. Skræddersyet besøg – op til 1 dag

Et program, der er skræddersyet efter gruppens interesser, og som kan bestå af en introduktion til Kommissionens rolle i EU efterfulgt af op til 4 præsentationer om bestemte politikområder afholdt af tjenestemænd fra Kommissionen, der arbejder med de pågældende områder.

For journalister, nationale, regionale og lokale parlamenter og regeringer, erhvervssammenslutninger, fagfolk fra den offentlige og private sektor, fagforeninger og universitetsfolk, herunder studerende på kandidatniveau og ph.d.-studerende.

Ansøg her

Beliggenhed og adgang

Adresse

Europa-Kommissionens besøgscenter

Charlemagne-bygningen

Rue de la Loi 170

1040 Bruxelles

Belgien

Besøgene kan finde sted andre steder. Se bekræftelsen.

Indgang

På hjørnet af Rue de la Loi og Rue du Taciturne.

Offentlig transport

Vi anbefaler på det kraftigste at tage offentlig transport til besøgsentret. Det nærmeste bus- og metrostop er "Schuman". Når du skal ud af metrostationen, skal du bare følge skiltene mod "Berlaymont"-udgangen.

Der er parkering kun for busser i Rue du Taciturne (på højre side, når man drejer fra Rue de la Loi).

Sikkerhedskontrol

For at komme ind i besøgscentret skal du vise et nationalt ID-kort eller pas (kørekort accepteres ikke). Du skal også igennem en metaldetektor ligesom i lufthavnen, og dine ejendele vil blive scannet.

Tilgængelighed

Besøgscentret er tilgængeligt med kørestol. Gør opmærksom på dine behov i ansøgningsformularen.

Faciliteter

Der er wi-fi i besøgscentret.

Besøg i andre institutioner

Dokumenter

 

10 JANUAR 2023
Data protection notice for visitors to the European Commission
English
(685.77 KB - PDF)
Download