EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52020DC0440

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020

COM/2020/440 final

Bruxelles, den 27.5.2020

COM(2020) 440 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020


1.Nye og skiftende omstændigheder

Den 29. januar vedtog Europa-Kommissionen sit arbejdsprogram for 2020. Heri fastsættes de vigtigste initiativer for det første år af denne Kommissions mandatperiode, og de seks overordnede ambitioner i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer samt Europa-Parlamentets hovedprioriteter og hovedprioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024 omsættes til konkrete politikker.

Kommissionens arbejdsprogram blev vedtaget, før covid-19-krisen brød ud i Europa. Det, som begyndte med isolerede tilfælde, blev hurtigt til en folkesundhedskrise, et økonomisk chok af hidtil uset omfang og en pandemi af globale og tragiske proportioner. I løbet af et par uger stod Europa over for en akut og unik udfordring, som i forskellig grad berørte hvert land, hver region og hver person. Sundhedssystemer blev belastet til bristepunktet, og frontlinjemedarbejdere blev opfordret til at foretage heltegerninger. Hidtil usete foranstaltninger blev truffet for at lukke vores samfund og økonomier ned og begrænse spredningen af virusset. Hurtige og omfattende tiltag på EU-plan bidrog til at dæmpe virkningerne.

I denne periode har Europa-Kommissionens urokkelige fokus været på beskyttelse af liv og livsgrundlag. Lige fra at stille alle resterende midler fra EU's budget til rådighed til oprettelse af et lager af medicinsk udstyr. Kommissionen gjorde mere end nogensinde før brug af den indbyggede fleksibilitet i budget- og statsstøttereglerne og foreslog oprettelsen af SURE, et nyt EU-instrument til at mindske risiciene for arbejdsløshed og til at støtte arbejdstagerne. Den traf afgørelser om bl.a. toldfri import af basale varer og fremsatte forslag om transport, handel, bistand til partnerlande og meget mere. Den fastlagde en række retningslinjer om alt fra grænseforvaltning til passagerers rettigheder og fremlagde en køreplan til sikring af en sikker og gradvis genåbning.

Frem til nu har Kommissionen vedtaget 291 afgørelser og andre retsakter siden krisens begyndelse. Næsten alle disse var hverken planlagt eller fremgik af Kommissionens arbejdsprogram for 2020. Dette afspejler situationens hastende og dramatiske karakter samt den hastighed, hvormed Kommissionen har omstillet sig fra at gennemføre langsigtede mål til umiddelbar krisestyring.

Takket være fælles bestræbelser på at knække kurven, først og fremmest fra borgernes side, er spredning af virusset bremset og mindsket i Europa. Enhver genopretning vil være betinget af at kunne styre og leve med virusset inden for en overskuelig fremtid. Men det vil også kræve hurtig fleksibel støtte og investering, hvor det er mest nødvendigt. Det er, hvad Kommissionen i dag giver tilsagn om med Europas genopretningsplan 1 , som omfatter et nyt genopretningsinstrument inden for rammerne af en fornyet flerårig finansiel ramme.

Som en del af pakken fra i dag tilpasser Kommissionen også sit arbejdsprogram for 2020. Dette er baseret på to principper. For det første er Kommissionen fast besluttet på at opfylde de tilsagn, der er afgivet i arbejdsprogrammet. For det andet skal tidsplanen for nogle af de foreslåede foranstaltninger revideres på grund af krisens karakter og omfang samt et nødvendigt fokus på krisestyring. Bilag I til Kommissionens arbejdsprogram for 2020 er blevet ajourført i overensstemmelse hermed.

Samtidig kræver genopretningen en beslutsom politisk kurs og investeringer. Dette er beskrevet nærmere i meddelelsen om Europas genopretningsplan. Det vil blive afspejlet yderligere med de nye forslag, der vil blive omtalt i Kommissionens hensigtserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand i september. Disse vil så indgå som del af et fuldt udviklet arbejdsprogram fra Kommissionen for 2021, der skal vedtages i oktober i år.

2.gennemførelse af Kommissionens arbejdsprogram: forskellige tidsplaner, styrkede ambitioner

De prioriteter, der er fastsat i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer og Kommissionens arbejdsprogram for 2020, er vigtigere end nogensinde på grund af Europas behov for at komme videre efter krisen. Behovet for at fremskynde den grønne og den digitale omstilling, at opbygge et mere retfærdigt Europa med en økonomi, der tjener alle, at styrke det indre marked og strategisk uafhængighed, at bakke op om vores værdier, at pleje vores demokrati og at tage vores fulde globale ansvar som en geopolitisk aktør er mere presserende end nogensinde før. Dette vil hjælpe Europa med dets genopretning og opbygge et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og fair Europa.

Det er derfor, at Kommissionen er fast besluttet på at gennemføre alle sine større initiativer i forbindelse med de seks overordnede ambitioner. De forventede mindre forsinkelser for en række initiativer afspejler behovet for at høste og integrere erfaringer fra krisen, for at give tid til passende høringer og for at sikre, at principperne om bedre regulering overholdes. Dette giver også tid til, at forslagene kan blive drøftet indgående med relevante interessenter, vedtages hurtigt af Europa-Parlamentet og Rådet og gennemføres korrekt af de nationale myndigheder – alt dette på et tidspunk, hvor vi stadig skal håndtere en folkesundhedskrise.

Der vil blive vedtaget initiativer, som er væsentlige eller støtter den umiddelbare genopretning, som oprindelig planlagt i Kommissionens arbejdsprogram. Disse omfatter strategien for intelligent sektorintegration, renoveringsbølgestrategien, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, retsakten om digitale tjenester, styrkelsen af ungdomsstrategien eller hvidbogen om et instrument om udenlandske subsidier.

En række hastende større initiativer, som blev forsinket på grund af pandemien, vil blive vedtaget så hurtigt som muligt, navnlig den nye pagt om migration eller den nye dagsorden for færdigheder for Europa. Andre vil blive forsinket indtil senere på året eller til begyndelsen af næste år, således at de kan blive forberedt bedst muligt og kan sendes i høring.

Hvor et initiativ er opført i de tilpassede bilag, ændrer ikke ansvarsfordelingen i de opgavebeskrivelser, som formand Ursula von der Leyen har sendt til hvert medlem af kollegiet.

Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om de initiativer, der allerede er iværksat i år. Kommissionen vil også fortsat samarbejde med regioner, byer, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og borgere om forslag til initiativer og kommende initiativer.

3.Bedre regulering og strategisk fremsynethed

Denne krise har vist, hvor vigtigt det er for politiske beslutningstagere at kunne træffe velfunderede beslutninger på grundlag af solid dokumentation og en vurdering af alle tilgængelige muligheder og deres sandsynlige virkninger. Det er derfor, at principperne om bedre regulering fortsat skal være i centrum for vores lovgivning. Kommissionen vil fremlægge sin meddelelse om bedre regulering senere i år.

Denne krise styrker også behovet for at lette den unødvendige regelbyrde på et tidspunkt, hvor Europa skal sætte skub i sin økonomi. I denne ånd opretter Kommissionen i de kommende uger platformen fit-for-future med henblik at inddrage interessenter og alle forvaltningsniveauer i at forenkle og modernisere EU-lovgivningen.

I den første årlige strategiske fremsynsrapport vil virkningen af folkesundhedskrisen på større tendenser og politiske løsninger blive taget i betragtning. I overensstemmelse med Europas genopretningsplan vil rapporten lægge særlig vægt på EU's og medlemsstaternes behov for at opbygge modstandsdygtighed over for nuværende og fremtidige systemiske chok som f.eks. covid-19-krisen.

Borgeres, virksomheders og interessenters synspunkter er også væsentlige for kvaliteten af vores forslag. Krisen har dog gjort det sværere for folk at komme til orde. Det er derfor, at Kommissionen vil øge mulighederne for offentlige høringer og feedback, således at initiativerne kan blive gennemført i 2020 eller i begyndelsen af næste år. Hvor det er muligt, vil høringsperioden blive udvidet med yderligere 6 uger. For de initiativer, der er udsat til senere, vil offentlige høringer ikke blive iværksat på nuværende tidspunkt, medmindre dette er behørigt begrundet

4.Konklusion

Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020 viser, at Europa er fast besluttet på at opfylde sine forpligtelser og på i fællesskab at høste og integrere erfaringer fra denne krise.

Desuden viser Europa gennem de forslag, der er fremsat i dag i Europas genopretningsplan, og med de initiativer, der vil blive foreslået senere i år i hensigtserklæringen og i Kommissionens arbejdsprogram for 2021, at det er klar til at udstikke kursen for en bedre fremtid.

Kommissionen er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med både Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram. Kommissionen vil således have fokus på at medtage borgernes synspunkter og levere håndgribelige resultater på stedet for at opbygge et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og fair Europa.

(1) Europe's moment – Repair and Prepare for the Next Generation, COM(2020) 456.
Top

Bruxelles, den 27.5.2020

COM(2020) 440 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020


Bilag I: Nye initiativer 1

Nr.

Politisk målsætning

Initiativ

Status/ændring 2

En europæisk grøn pagt

1.

Den europæiske grønne pagt

Meddelelse om den europæiske grønne pagt (ikkelovgivning, 4. kvartal 2019)
Den europæiske klimalov, der stadfæster 2050-målsætningen om klimaneutralitet (lovgivning, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 1. kvartal 2020)
Den europæiske klimapagt (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

vedtaget

vedtaget

4. kvartal 2020

2.

Finansiering af en bæredygtig omstilling

Den europæiske grønne pagts investeringsplan (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)
Fonden for Retfærdig Omstilling (lovgivning, artikel 175 i TEUF, 1. kvartal 2020)
En ny strategi for bæredygtig finansiering (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

Revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

vedtaget

vedtaget

4. kvartal 2020

1. kvartal 2021

3.

Kommissionens bidrag til COP26 i Glasgow

2030-Klimaplanen (ikkelovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 3. kvartal 2020)
Ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

Ny EU-skovstrategi ( ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

1. kvartal 2021

1. kvartal 2021

4.

Bæredygtige fødevaresystemer

"Fra jord til bord"-strategi (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

vedtaget

5.

Dekarbonisering af energi

Strategi for intelligent sektorintegration (ikke lovgivning, 2. kvartal 2020)

Renoveringsbølge (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

Vedvarende offshoreenergi (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

2. kvartal 2020

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

6.

Bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug

Ny handlingsplan for den cirkulære økonomi (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Styrkelse af forbrugerne i forbindelse med den grønne omstilling (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

vedtaget

2. kvartal 2021

7.

Beskyttelse af vores miljø

EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020) 

Det 8. miljøhandlingsprogram (lovgivning, artikel 192, stk. 3, i TEUF, 2. kvartal 2020)
Kemikaliestrategi for bæredygtighed
(ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

vedtaget

4. kvartal 2020

3. kvartal 2020

8.

Bæredygtig og intelligent mobilitet

Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet (ikke lovgivning, 4. kvartal 2020)

ReFuelEU Aviation - bæredygtigt flybrændstof (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 100, stk. 2, i TEUF og/eller artikel 192, stk. 1, i TEUF, 4. kvartal 2020)

FuelEU Maritime - et grønt europæisk havområde (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 100, stk. 2, i TEUF, og/eller artikel 192, stk. 1, i TEUF, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

Et Europa klar til den digitale tidsalder

9.

Europa klar til den digitale tidsalder

En strategi for Europa - klar til den digitale tidsalder (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020), sammen med forudgående konkurrenceværktøj (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 103 og 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

Handlingsplan for digital uddannelse (ajourføring) (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

vedtaget, 4. kvartal 2020

3. kvartal 2020

10.

En europæisk tilgang til kunstig intelligens

Hvidbog om kunstig intelligens (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Europæisk strategi for data (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Opfølgning på hvidbog om kunstig intelligens, herunder om sikkerhed, ansvar, grundlæggende rettigheder og data (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

vedtaget

vedtaget

1. kvartal 2021

11.

Digitale tjenester

Retsakt om digitale tjenester (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

12.

Øget cybersikkerhed

Revision af direktivet om sikkerhed i net- og informationssystemer (NIS-direktivet) (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

13.

Det digitale område for forbrugere

Universalopladere til mobiltelefoner og lignende udstyr (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 3. kvartal 2020)

Revision af roamingforordningen (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

1. kvartal 2021

1. kvartal 2021

14.

En ny industristrategi for Europa

Industristrategi ( ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Rapport om hindringer for det indre marked (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020) 

Handlingsplan for håndhævelse af det indre marked (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

SMV-strategi (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Hvidbog om et instrument for udenlandske subsidier (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

vedtaget

vedtaget

vedtaget

vedtaget

2. kvartal 2020

15.

Luftfartstjenstepakken

Revision af lufthavnsafgifter (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 100, stk. 2, i TEUF, 4. kvartal 2020)

Revision af udøvelse af luftfartstjenester (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 100, stk. 2, i TEUF, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

16.

Hen imod et europæisk forskningsrum

Meddelelse om fremtidig forskning og innovation og det europæiske forskningsrum (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020) 

Meddelelse om Horisont Europas forsknings- og innovationsmissioner (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

17.

Digital finansiering

Handlingsplan for FinTech, herunder en strategi om et integreret EU-marked for betalinger (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)
Forslag om kryptoaktiver (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114, i TEUF, 3. kvartal 2020)

Lov om tværsektorielle finansielle tjenester i forbindelse med operationel og cyberrobusthed (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114, i TEUF, 3. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

3. kvartal 2020

3. kvartal 2020

En økonomi, der tjener alle

18.

Et socialt Europa

Et stærk socialt Europa for retfærdig omstilling (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)
Rimelige mindstelønninger for arbejdstagere i EU (artikel 153, stk. 1, litra b), artikel 153, stk. 2, og artikel 154, i TEUF, 1.-3. kvartal 2020)
Styrkelse af ungdomsgarantien (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)
Europæisk arbejdsløshedsgenforsikring (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 4. kvartal 2020)

vedtaget

1. kvartal/4. kvartal 2020

2. kvartal 2020

midlertidig instrument vedtaget

19.

Økonomisk styring

Revision af rammen for økonomisk styring (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

vedtaget

20.

Udbygning af kapitalmarkedsunionen

Handlingsplan for kapitalmarkedsunionen (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

Revision af reguleringsrammen for investeringsselskaber og markedsoperatører (MiFIDII og MiFIR), (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 53, stk. 1, og artikel 114, stk. 1, i TEUF, 3. kvartal 2020)

Revision af benchmarkforordningen (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114, stk. 1, i TEUF, 3. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

3. kvartal 2020

3. kvartal 2020

21.

Fuldførelse af bankunionen

Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask af penge (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Revision af kapitalkravsforordningen (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF (CRR) og artikel 53 i TEUF (CRD), 2. kvartal 2020)

vedtaget

4. kvartal 2020

22.

Effektiv beskatning

Erhvervsbeskatning for det 21. århundrede (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020) 

Handlingsplan for bekæmpelse af skatteundragelse og for en forenkling af beskatning (lovgivning og ikkelovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 113 og artikel 115 i TEUF, 2. kvartal 2020), herunder god skatteforvaltning i og uden for EU (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020) og revision af direktiv om automatisk udveksling af oplysninger (lovgivning, artikel 113 og artikel 115 i TEUF, 3. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

3. kvartal 2020

23.

Toldunionspakke

Handlingsplan om toldunionen (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

Forslag om EU's kvikskranke (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 33 og 114 i TEUF, 3. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

Et stærkere Europa i verden

24.

Internationalt samarbejde

Undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (lovgivning, artikel 217 og 218 i TEUF, 3. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

25.

Økonomisk suverænitet

Styrkelse af Europas økonomiske og finansielle suverænitet (ikke lovgivning, 3. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

26.

Strategi for Afrika

Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

vedtaget

27.

Udvidelse

Fremme af tiltrædelsesprocessen – et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

Intensivering af vores engagement på Vestbalkan – Kommissionens bidrag til topmødet mellem EU og Vestbalkan (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

vedtaget

vedtaget/4. kvartal 2020

28.

Det Østlige Partnerskab

Det Østlige Partnerskab efter 2020 (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

vedtaget

29.

Menneskerettigheder, demokrati og ligestilling mellem kønnene

Handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) (lovgivning og ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)
EU's handlingsplan om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders
indflydelse i eksterne relationer for 2021-2025 (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

vedtaget

4. kvartal 2020

30.

Handelspolitik

Eksamination af handelspolitik, herunder WTO-reforminitiativ (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

Fremme af vores europæiske levevis

31.

Fremme af færdigheder, uddannelse og inklusion

Ny dagsorden for færdigheder i Europa (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)
Indførelsen af et europæisk uddannelsesområde (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

Handlingsplan om integration og inklusion (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

32.

En ny pagt om migration og asyl

En ny pagt om migration og asyl og ledsagende lovforslag (ikkelovgivning og lovgivning, artikel 78 og 79 i TEUF, 1. kvartal 2020)

2. kvartal 2020

33.

Fremme af Europas sikkerhed

En ny strategi for sikkerhedsunionen (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

Styrkelse af Europols mandat (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 88 i TEUF, 4. kvartal 2020)
Forslag om supplerende tiltag om beskyttelse af kritisk infrastruktur (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 4. kvartal 2020)

En ny EU-strategi for bekæmpelse af menneskehandel (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

EU-strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

1. kvartal 2021

3. kvartal 2020

34.

Sundhedsbeskyttelse

Europas kræfthandlingsplan (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)
En lægemiddelstrategi for Europa (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

Et nyt skub i det europæiske demokrati

35.

Forbrugerdagsorden

En ny forbrugerdagsorden (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

36.

Håndtering af den demografiske udviklings konsekvenser

Rapport om den demografiske udviklings konsekvenser (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)
Grønbog om det aldrende samfund
(ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

2. kvartal 2020

2021

37.

Ligestilling og ikkediskriminerende initiativer

Europæisk strategi for ligestilling (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020), efterfulgt af obligatoriske løngennemsigtighedstiltag (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 157 i TEUF, 4. kvartal 2020)
LGBTI-ligestillingsstrategi (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)
Strategier for en EU-ramme om lighed og inklusion for romaer efter 2020 (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)

vedtaget, 4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

4. kvartal 2020

38.

Demokrati

Desinformation – få styr på fakta/Den europæiske handlingsplan for demokrati (ikkelovgivning og lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 224 og 114 i TEUF, 4. kvartal 2020)

2. kvartal/4. kvartal 2020

39.

Europas fremtid

Udformning af konferencen om Europas fremtid (ikkelovgivning, 1. kvartal 2020)

vedtaget

40.

Retsstatsprincippet

Årsrapport om retsstatsprincippet 2020 (ikkelovgivning, 3. kvartal 2020)

3. kvartal 2020

41.

Grundlæggende rettigheder

Ny strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder (ikkelovgivning, 4. kvartal 2020)
EU-strategi for ofres rettigheder (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

Rapport om anvendelsen af persondataforordningen (GDPR) (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)
Tilpasning af relevante EU-håndhævelsesbestemmelser med hensyn til beskyttelse af personoplysninger (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

2. kvartal 2020

2. kvartal 2020

2. kvartal 2020

42.

Bedre regulering

Meddelelse om bedre regulering (ikkelovgivning, 2. kvartal 2020)

4. kvartal 2020

43.

Fremsyn

Årlig fremsynsrapport for 2020 (ikke lovgivning, 2. kvartal 2020)

3. kvartal 2020



Bilag II: Refitinitiativer 3

Nr.

Titel

Forenklingsmålsætning/potentiale (kort redegørelse for REFIT-målet om revisioner og forenklingspotentialet for evalueringer og kvalitetskontroller)

En europæisk grøn pagt

1.

Evaluering af EU's handelsnormer (omfattet af forordningen om den fælles markedsordning og deraf fælles markedsforordning og deraf afledt ret og "morgenmadsdirektiverne")

Evalueringen af handelsnormerne vil bidrage til at vurdere sammenhængen mellem de forskellige retsakter samt til at identificere muligheder for forenkling. Resultaterne af evalueringen kan danne grundlag for overvejelserne om behovet for lovgivningsmæssige ændringer i forbindelse med handelsnormer.

2.

Evaluering af geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter, der er beskyttet i EU

Evalueringen af de geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter vil bidrage til at vurdere sammenhængen mellem den retlige rammes forskellige retsakter for EU's kvalitetsordninger og vil give mulighed for at overveje behovet for at forbedre den (modernisering, forenkling og strømlining). Resultaterne heraf kan danne grundlag for overvejelserne om behovet for lovgivningsmæssige ændringer i forbindelse med EU's kvalitetsordninger.

3.

Revision af retningslinjerne for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2020

Medlemsstaterne kan kompensere visse elintensive forbrugere for en del af de høje elektricitetsomkostninger, som EU's emissionshandelssystem medfører. Målet med en sådan kompensation er at formindske risikoen for kulstofslækage, som indtræder, når emissionsomkostningerne forårsager flytning fra EU til tredjelande uden lignende begrænsninger. De allerede eksisterende regler for kompensation vil blive revideret med henblik på at sikre, at de er tilpasset det nye emissionshandelssystem for perioden 2021-2030. (ikkelovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 4. kvartal 2020)

4.

Revision af forordningen om de transeuropæiske energinet (TEN-E)

Dette initiativ vil sikre, at TEN-E-forordningen fuldt ud er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og EU's langsigtede dekarboniseringsmål, samtidig med at det bidrager til sektor- og markedsintegration, forsyningssikkerhed og konkurrence. (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 170-171 i TEUF, 4. kvartal 2020)

5.

Evaluering af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

I evalueringen af RoHS-direktivet vurderes dets effektivitet og virkning med hensyn til proceduren for vedtagelse af begrænsninger af stoffer og indrømmelser af undtagelser fra begrænsningerne. Sammenhængen og relevans for anden EU-lovgivning vil også blive vurderet, især i lyset af evalueringerne af REACH-direktivet og direktivet om miljøvenligt design.

6.

Evaluering af direktiv 2000/53/EU om udrangerede køretøjer

I evalueringen af direktivet om udrangerede køretøjer vurderes effektivitet, virkning, sammenhæng med anden lovgivning og relevans i lyset af de bredere politiske mål om cirkulær økonomi, plastic, ressourceeffektivitet, råvarer, osv.

7.

Evaluering af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IED)

I evalueringen af IED-direktivet vurderes effektivitet, virkning, EU-merværdi, sammenhæng med anden lovgivning og relevans med henblik på at håndtere vigtige landbrugsindustrielle kilder til luft-, vand- og jordforurening.

8.

Kvalitetskontrol af EU-regler for bekæmpelse af ulovlig skovhugst (EU's tømmerforordning, forordning (EU) nr. 995/2010 og EU's FLEGT-forordning (EF) nr. 2173/200)

I kvalitetskontrollen vurderes effektivitet, virkning, sammenhæng, relevans og EU-merværdi ved begge forordninger med henblik på bekæmpelsen af ulovlig skovhugst globalt. De indhøstede erfaringer fra kvalitetskontrollen vil være nyttige til vurderingen af foranstaltninger på efterspørgselssiden for andre råvarer.

9.

Revision af EU's batteridirektiv

Som konkluderet i batteridirektivets evaluerings/gennemførelsesrapporter bør revisionen tager sigte på bedre at tage hensyn til den cirkulære økonomi, forbedre bæredygtighed og holde trit med den teknologiske udvikling. Dette er også fastsat i den strategiske handlingsplan for batterier. Som opfølgning på rapportkonklusionerne om direktivet vil initiativet ændre direktivet, eller der vil blive udarbejdet et forslag om en ny forordning, der ophæver direktivet, for navnlig at omfatte kravene om bortskaffelse og bæredygtighed. (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, 4. kvartal 2020

10.

Kvalitetskontrol af den relevante EU-lovgivning om hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, der ændrer hormonsystemets funktion og har en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed. En række EU-foranstaltninger regulerer disse stoffer. I kvalitetskontrollen vurderes, om disse foranstaltninger opfylder den generelle målsætning om at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Deri vurderes sammenhæng, effektivitet, virkning, relevans og EU-merværdi ved EU-lovgivningen med vægt på sammenhæng på hele kemikalielovgivningsområdet.

11.

Revision af forordning om handelsnormer, der finder anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter i EU*

Revisionen vil forenkle den retlige struktur: en EU-forordning vil erstatte de tre forordninger, der i øjeblikket dækker akvakulturprodukter, gennemsigtighed og forbrugeroplysning. (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 43 i TEUF, den fælles fiskeripolitik, 1. kvartal 2021)

12.

Evaluering af forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport
(forordningen om godstogskorridorer)

Øget jernbanegodstransport er et vigtigt element i EU's politik om at reducere CO2-emissionerne fra transport, men der er problemer i denne forbindelse. Forordningen om godstogskorridorer tager sigte på at forbedre samarbejde og koordinering langs en række korridorer med særlige muligheder for at udvikle international jernbanegodstransport.
Forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport trådte i kraft i 2010, og der b
lev oprettet ni godstogskorridorer med yderligere tilføjelse af to korridorer til senere. Målet med denne evaluering er at give en fuldstændig oversigt over gennemførelsen af denne forordning såvel som en vurdering af dens virkninger. Det vil være nyttigt at fastlægge hvilke yderligere tiltag, der er behov for på EU-plan for at fremme jernbanegodstransport.

13.

Evaluering af direktiv 2009/128/EF om bæredygtigt anvendelse af pesticider

I denne evaluering ses der bl.a. på de fremskridt, som direktivet har medført med hensyn til at mindske afhængigheden af pesticider og fremme brugen af lavrisikostoffer og ikke-kemiske alternativer til pesticider. Muligheder for forenkling vil også blive taget i betragtning, f.eks. vedrørende reglerne om kontrol af pesticidudbringningsudstyr og nye officielle kontrolregler.

14.

Evaluering af EU's strategi for dyrevelfærd (2012-2015)

I denne evaluering ses der på i hvor stort omfang, at EU's strategi for dyrevelfærd har bidraget til at forenkle EU's dyrevelfærdsramme, og på de resterende muligheder for forenkling under hensyntagen til udviklingen af behovene på dette område.

15.

Evaluering af godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og maksimalgrænseværdier for pesticidrester 4

Evalueringen dækker gennemførelsen og anvendelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler og forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i alle medlemsstater siden deres ikrafttræden i henholdsvis juni 2011 og september 2008. Den foreslår muligheder for at øge fremme af gennemførelsen af forordninger med henblik på at forenkle eller styrke den nuværende lovgivningsmæssige ramme, f.eks. at håndtere forsinkelser og øge gennemsigtighed, forbedre zonesystemet for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelser, fremme bæredygtig plantebeskyttelse, lavrisikoløsninger og effektiv risikobegrænsning såvel som at øge sammenhæng og konsekvens mellem forordningerne og anden EU-lovgivning.

I evalueringen ses der også på de spørgsmål, der blev rejst i Refitplatformens udtalelse XI.10.a om stoffer, der bruges til flere formål/stoffer fra flere kilder – chlorat, vedtaget den 7.6.2017 og i Refitplatformens udtalelse XI.22.a om registrering af plantebeskyttelsesprodukter – vedtaget den 14.3.2019.

16.

Evaluering af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med hensyn til ernæringsprofiler og sundhedsanprisninger af planter og plantebestanddele og af de overordnede lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af sådanne i fødevarer4

I denne evaluering ses der på det spørgsmål, der blev rejst i Refitplatformens udtalelse XI.11.a-b om fastsættelse af ernæringsprofiler. I evalueringen vurderes virkningerne af den nuværende situation (hvor der ikke eksisterer nogen ernæringsprofiler på EU-plan). Den så på, hvorvidt ernæringsprofiler stadig lever op til deres formål, er berettigede og adækvate til at sikre formålet med anprisningsforordningen. Resultaterne af denne evaluering forventes også at håndtere de spørgsmål, der blev rejst i direktivet om traditionelle plantelægemidler af virksomheder, som omfattet af Refitplatformens udtalelse XI.6.a-b .

17.

Evaluering af materialer bestemt til kontakt med fødevarer

I denne evaluering kontrolleres alle aspekter af den nuværende EU-lovgivning om materiale bestemt til kontakt med fødevarer, herunder overensstemmelseserklæringens effektivitet, som der i øjeblikket kræves for specifikke tiltag på EU-plan. På grundlag af denne evaluering vil Kommissionen overveje om, der er behov for yderligere tiltag på EU-plan, herunder hensyn til forskellige spørgsmål, der blev rejst i Refitplatformens udtalelse XI.1a , som anbefaler et fælles europæisk krav om en overensstemmelseserklæring for alle former for materiale bestemt til kontakt med fødevarer.

18.

Evaluering af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet

Flodinformationstjenester (RIS) anvender oplysninger og kommunikationsteknologi (ikt) til at støtte vandvejstransportens sikkerhed, effektivitet og miljøvenlighed. RIS-direktivet fastsætter en ramme for minimumskrav og tekniske specifikationer til anvendelsen og gennemførelsen af RIS med henblik på at sikre harmonisering, interoperabilitet og grænseoverskridende kompabilitet mellem medlemsstaternes RIS-systemer for vandveje i klasse IV eller højere. I evalueringen ses der på direktivets gennemførelse og på sektorens seneste organisatoriske og tekniske udvikling, især af digitale teknologier. Der vurderes også potentielle områder for forenkling i den proces, hvorigennem ajourføring til de tekniske specifikationer i henhold til direktivet udformes.

Et Europa klar til den digitale tidsalder

19.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen)

Kommissionen skal rapportere om anvendelsen af forordning (EU) nr. 910/2014 til Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. juli 2020 som krævet i artikel 49 i nævnte forordning. I rapporten vurderes det i hvor stort omfang, at eIDAS-rammen fortsat lever op til sit formål og giver de tilsigtede resultater og virkninger og kan identificere mulige yderligere tiltag til forbedring af de lovgivningsmæssige resultater. Kommissionen vil gennemføre en evaluering i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering og også involvere offentligheden samt foretage en målrettet interessenthøring.

20.

Revision af direktivet om reduktion af bredbåndsomkostningerne (direktiv 2014/61/EU)

Revisionen tager sigte på at reducere en unødvendig og omkostningstung administrativ byrde, som kan hindre eller sinke udrulningen af nettet betydeligt. Den tager sigte på at forbedre den nuværende foranstaltning yderligere ved at forenkle tilladelser og procedurer yderligere eller gøre anlægsarbejder mere fleksible ved at forbedre koordineringen med andre infrastrukturer (veje, energi osv.). Dette kan være en vigtig mulighed for at indføre ny lovgivning, der kan mindske den samlede administrative byrde i sektoren.

21.

Revision af forordningen om det indre marked og grænseoverskridende e-handel (geoblokering)

Kommissionen vil rapportere om evalueringen af forordningen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Kommissionen tager hensyn til de samlede virkninger af forordningen på det indre marked og grænseoverskridende e-handel, herunder især mulige yderligere administrative og økonomiske byrder for de erhvervsdrivende, som skyldes, at der findes forskellige gældende forbrugeraftaleretlige systemer.

22.

Revision af Kommissionens henstilling om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (2011/711/EU)*

I den løbende evaluering vurderes et af de vigtigste politiske instrumenter om digitalisering, onlineadgang og digital bevaring af kulturarvsmateriale med det mål at samle interessenters synspunkter om en mulig ajourføring for bedre at afspejle offentlighedens aktuelle behov og øge potentialet for Europas kulturarv til fordel for borgerne.
Revisione
n vil se på disse aspekter i overensstemmelse med de nuværende teknologiske tendenser og sektorens behov.

23.

Kvalitetskontrol af moderniseringspakken for statsstøtte for 2012, retningslinjerne for jernbaner og kortsigtet eksportkreditforsikring

På grund af statsstøttemoderniseringen er 96 % af de nye gennemførte støtteforanstaltninger i dag på de nationale myndigheders hænder. Dette muliggør hurtigere gennemførelse i medlemsstaterne, og at fokus på statsstøtte er mere "stor i store sager og lille i små sager". Den igangværende kvalitetskontrol søger bl.a. at vurdere i hvor høj grad, at den nuværende ordning har bidraget til at opnå en reduktion af den administrative byrde, og om der er yderligere muligheder for at strømline og forenkle statsstøttereglerne.

24.

Evaluering af den vertikale gruppefritagelsesforordning

Den løbende evaluering af den vertikale gruppefritagelsesforordning og retningslinjerne for vertikale begrænsninger søger navnlig at vurdere i hvor høj grad, den nuværende ordning har nået sit mål om at sørge for "safe harbour" for vertikale aftaler, der alt i alt øger effektiviteten, og dermed skaber juridisk klarhed og mindsker interessenternes efterlevelsesomkostninger. Dette omfatter identifikation af de områder, hvorpå den gældende ordning ikke på rette vis afspejler den nye markedsudvikling såvel som mulige huller, der har medført juridisk usikkerhed, inkonsistens i håndhævelsen af de vertikale bestemmelser i forskellige EU-medlemsstater og derfor øgede efterlevelsesomkostninger for interessenterne.

25.

Evaluering af procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's fusionskontrol

I den løbende evaluering er der fokus på forenkling og bekæmpelse af bureaukrati om nødvendigt, strømlining af henvisningssystemet og andre forbedringer af teknisk karakter. Endvidere søger evalueringen i lyset af de seneste drøftelser om effektiviteten af de rent omsætningsbaserede tærskler i EU's fusionsforordning også at vurdere, om disse dækker alle transaktioner, som kan have en virkning på det indre marked.

26.

Målrettet ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning i forbindelse med EU's finansieringsprogrammer

Kommissionen tager sigte på at ændre den generelle gruppefritagelsesforordning på en målrettet måde med henblik på at ledsage den næste flerårige finansielle ramme. Forslaget vil sikre, at national finansiering fra medlemsstaternes midler eller fra ESI-fondene, der forvaltes på national plan, og centralt forvaltet EU-finansiering kan kombineres problemfrit på følgende områder: i finansielle produkter, der støttes af InvestEU-fonden. FUI-projekter med kvalitetsmærket "Seal of Excellence" under H2020 eller Horisont Europa, såvel som samfinansierede projekter og samarbejdsaktioner under H2020 eller Horisont Europa og projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde. (3. kvartal 2020)

27.

Gruppefritagelsesforordningen (undtagelse fra artikel 101 i TEUF, for visse typer af samarbejdsaftaler mellem containerskibsoperatører) 5

Forlængelsen af den nuværende gruppefritagelsesforordning i endnu fire år vil fortsat forenkle analysen af gruppens efterlevelse af konkurrencereglerne, begrænse afhængighed af ekstern rådgivning og mindske retsafgifterne.

28.

Evaluering af lavspændingsdirektiv 2014/35/EU

Lavspændingsdirektivet sikrer, at elektrisk udstyr inden for visse spændingsgrænser sikrer et højt niveau for beskyttelse af de europæiske borgere og fuldt ud drager nytte af det indre marked. Det har været anvendt siden den 20. april 2016. Formålet med denne evaluering er at vurdere, om direktivet stadig lever op til sit formål med hensyn til effektivitet, virkning, relevans, sammenhæng og EU-merværdi. På grundlag af konklusionerne vedrørende direktivets resultater vil Kommissionen vurdere, hvilke skridt der dernæst er nødvendige for at forbedre direktivets resultater.

29.

Evaluering af direktiv 97/67/EF om posttjenester*

Postsektoren gennemgår betydelige forandringer på grund af digitaliseringen. Direktivet om posttjenester (97/67/EF) er fra 1997 og blev revideret i 2002 og 2008. Rapporten om anvendelsen af direktivet vil blive ledsaget af en evaluering med henblik på at vurdere, om direktivet stadig lever op til sit formål og er fremtidssikker.

30.

Evaluering af "SMV-definitionen"

Dette initiativs anvendelsesområde er Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF). Heri fastsættes kriterierne for, om en virksomhed er en SMV (dvs. samlet personale, omsætning/samlet balance og uafhængighed), og har været anvendt siden 1.1.2005, hvor den erstattede henstilling 96/280/EF. Da der henvises til henstillingen i mere end 100 retsakter, som dækker en bred vifte af EU-politikker såsom statsstøtte, vil en erstatning herfor også skulle håndtere disse henvisninger.

31.

Revision af direktiv 2006/42/EF om maskiner

Formålet med initiativet er:
i) at håndtere de risici, der følger af de nye teknologier, samtidig med at der gives mulighed for teknisk
fremskridt
ii) at forenkle dokumentationskravene ved at give tilladelse til digitale formater, for hermed at mindske den administrative byrde for erhvervsdrivende med en supplerende positiv virkning på de miljømæssige omkostninger

iii) at forbedre den jur
idiske klarhed af nogle af de vigtigste begreber og definitioner i direktivets nuværende tekst
iv) at sikre sammenhæng med andre direktiver og forordninger for produkter og forbedre håndhævelsen af lovgivningen gennem tilpasning til den nye lovgivningsmæss
ige ramme
v) at mindske omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen ved at konvertere direktivet til en forordning.

(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 1. kvartal 2021)

32.

Evaluering af EU-lovgivningen om designbeskyttelse

Formålet med evalueringen er at analysere i hvor høj grad, den nuværende EU-lovgivning om designbeskyttelse har nået sine mål, hvad angår effektivitet, virkning, relevans, sammenhæng og EU-merværdi, og den skal give klare angivelser af i hvor høj grad, lovgivningen fortsat lever op til sit formål. Evalueringen skal identificere mulighederne for at strømline registreringsprocedurerne med henblik på at lette den simple indførelse af designbeskyttelse i EU med potentiel reduktion af omkostninger og administrative byrder til fordel for virksomheder, designere og SMV'er.

33.

Evaluering af direktiv 2006/126/EF om kørekort*

I den efterfølgende evaluering vurderes, hvor godt direktivet har fungeret med hensyn til forbedring af trafiksikkerhed, lettelse af den frie bevægelighed og reduktion af risikoen for svig. Den vil også undersøge de tekniske fremskridt, dvs. med hensyn til køretøjer og digitalisering (digitale kørekort).

En økonomi, der tjener alle

34.

Ensartede afrundingsregler (opfølgning på rapporten om den seneste udvikling for så vidt angår euromønter, COM(2018) 787 final/2)*

Evaluering af brugen af 1- og 2-eurocentmønter og muligheden for at indføre fælles afrundingsregler. Der vil med et eventuelt forslag blive indført fælles afrundingsregler for at tackle de udfordringer, der er i forbindelse med brugen af 1- og 2-eurocentmønter (lovgivning, inkl. konsenkvensanalyse, artikel 133 i TEUF, 4. kvartal 2021)

35.

Kvalitetskontrol af EU-lovgivningen om offentlig virksomhedsrapportering

Formålet med kvalitetskontrollen er at vurdere, om EU-lovgivningen om regelmæssig offentlig virksomhedsrapportering fortsat opfylder interessenters behov for oplysninger om virksomheders aktiviteter, resultater, risici og konsekvenser.

36.

Evaluering af lovgivning om handel med narkotikaprækursorer

Der vil blive foretaget en evaluering af forordning (EF) nr. 273/2004 og forordning (EF) nr. 111/2005 om narkotikaprækursorer i lyset af deres formål, som er at få indført et system til overvågning og kontrol af handelen med prækursorer for at forhindre, at de dirigeres uden om den lovlige forsyningskæde og anvendes til ulovlig produktion af narkotika. Udover disse to forordninger vil evalueringen omfatte de tilhørende retsakter, delegeret forordning (EU) 2015/1011 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/1013.

37.

Evaluering af forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand i toldanliggender*

Forordning (EF) nr. 515/97 sikrer korrekt anvendelse af toldlovgivningen. Der er kommet nye ting til, siden forordning (EF) nr. 515/97 blev revideret i 2015 (såsom en ny databeskyttelsesordning og nye risici for svig). I evalueringen vil der blive set på, hvordan forordning (EF) nr. 515/97 fungerer generelt, bl.a. ved hjælp af målrettet høring.

Et stærkere Europa i verden

38.

Evaluering af handelssøjlen i seks af EU's associeringsaftaler med Euro-Middelhavslandene (Tunesien, Marokko, Egypten, Jordan, Algeriet og Libanon)*

Denne evaluering vil måske vise muligheder for at strømline procedurerne med deraf følgende mulighed for at reducere omkostninger og den administrative byrde samt forenkle processerne. Endvidere kan disse potentielle fordele måske komme til gavn i forbindelse med en senere genforhandling af aftalen eller forhandlinger om aftaler med andre lande.

39.

Evaluering af gennemførelsen af den økonomiske partnerskabsaftale Cariforum-EU*

Denne evaluering vil måske vise muligheder for at strømline procedurerne med deraf følgende mulighed for at reducere omkostninger og den administrative byrde samt forenkle processerne. Endvidere kan disse potentielle fordele måske komme til gavn i forbindelse med en senere genforhandling af aftalen eller forhandlinger om aftaler med andre lande.

40.

Torturfri handel

Evaluering af Rådets forordning (EU) 2019/125 ("torturbekæmpelsesforordningen") om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Ifølge forordningens artikel 32 skal Kommissionen evaluere forordningens gennemførelse senest den 31. juli 2020 og derefter hvert femte år. P
å grundlag af en evalueringsrapport, som skal vedtages senest i juli 2020, afgør Kommissionen, om der skal fremsættes forslag om ændring af forordningen. Med forbehold af resultatet af evalueringen og idet det naturligvis sikres, at relevante varer forbliver omfattet af effektive restriktioner, kunne det overvejes, om visse områder kan forenkles, f.eks. spørgsmål om rapporteringskrav eller udveksling af oplysninger.

Fremme af vores europæiske levevis

41.

Evaluering af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og forordning (EF) nr. 141/2000 om lægemidler til sjældne sygdomme

Denne evaluering vil give nyttig input til EU's kommende lægemiddelstrategi. På grundlag af den foreliggende dokumentation vil der i evalueringen blive set på styrker og svagheder ved de to forordninger, både sammen og hver for sig. Der ses i evalueringen bl.a. på produkter, der imødekommer udækkede medicinske behov, og på, hvordan incitamenterne i den gældende lovgivning har virket.

Et nyt skub i det europæiske demokrati

42.

Kommissionens forslag om revision af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler*

Der vil i den igangværende evaluering af direktivet blive set på, hvilke fremskridt der er gjort, samt på omkostninger og fordele. Der vil også blive set på, om direktivets oprindelige mål og værktøjer svarer til de aktuelle behov, på overvågning af, hvordan direktivet fungerer sammen med anden lovgivning, og på, om EU-interventionen har været en fordel. Afhængigt af evalueringens resultatet vil revisionen sikre bedre forbrugeroplysning og forståelse af forbrugerkredit, idet digitaliseringen af leveringen af sådanne produkter tages i betragtning. Formålet er at yde forbrugerne bedre beskyttelse mod uansvarlig lånepraksis, især den der spredes online. (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 2. kvartal 2021)

43.

Kommissionens forslag om revision af direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne*

I den aktuelle evaluering vil der blive set på, om de oprindelige mål er nået, hvordan direktivet fungerer med hensyn til cost-benefit, reduktion af administrative byrder og forenkling, og hvordan direktivet fungerer sammen med anden lovgivning på områder som finansielle detailtjenesteydelser, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse. Analysen vil vise, om værktøjerne i direktivet svarer til de oprindelige og aktuelle behov, og direktivets EU-merværdi. Afhængigt af evalueringens resultatet vil revisionen sikre bedre forståelse af finansielle detailprodukter, idet digitaliseringen af leveringen af sådanne produkter tages i betragtning. Formålet er at yde forbrugerne bedre beskyttelse mod uansvarlig lånepraksis, især den der spredes online. (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4. kvartal 2021)

44.

Revision af direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed
(forordning , retsgrundlag artikel 114 i TEUF)

Initiativet skal løse sikkerhedsproblemer ved produkter, der opstår som følge af nye teknologier, se på behovet for konkrete tiltag om olinesalg, ajourføre de generelle relevante retsregler om produktsikkerhed og i lyset af den nye forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse afhjælpe den aktuelle kløft mellem harmoniserede og ikkeharmoniserede produkter for så vidt angår markedsovervågning. Revisionen vil også gøre produkttilbagekaldelse og dækningen af nye produktsikkerhedsrisici mere effektiv. Den bør styrke medlemsstaternes håndhævelsesbeføjelser, især i forbindelse med importkontrol. (lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 2. kvartal 2021)

(1)    Dette bilag indeholder, så vidt det er muligt, nærmere oplysninger om initiativerne i Kommissionens arbejdsprogram i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Oplysningerne er angivet i parentes ved hvert initiativ og er kun vejledende, idet der kan ske ændringer under det forberedende arbejde, navnlig i lyset af resultatet af konsekvensanalyserne.
(2)      Hvor kolonnen "initiativer" indeholder de oprindeligt planlagte datoer for vedtagelse som medtaget i Kommissionens arbejdsprogram for 2020 som vedtaget den 29. januar 2020, indeholder denne kolonne den nuværende mulige reviderede tidsplan. Tidsangivelse med kursiv angiver en ændring, almindelig font angiver, at den oprindelige tidsplan ikke er ændret.
(3)    Dette bilag indeholder en oversigt over de vigtigste revisioner, evalueringer og kvalitetskontroltiltag, Kommissionen vil gennemføre, herunder evalueringstiltag til opfølgning af Refitplatformens udtalelser. De vil blive afsluttet ved udgangen af 2020 bortset fra de initiativer, der er markeret med en asterisk, der vil blive afsluttet på et senere tidspunkt.
(4) Evalueringen blev offentliggjort den 20. maj 2020.
(5) Initiativet blev vedtaget den 24. marts 2020.
Top