(1)

Den 30. juni 2020 vedtog Rådet henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner (1).

(2)

Siden da har den stigende tilslutning til vaccination på verdensplan med vacciner, der yder en høj grad af beskyttelse mod alvorlige sygdomstilfælde og dødsfald samt mod omikron BA.4- og BA.5-stammer, der på globalt plan har været dominerende siden juli 2022 og ser ud til at forårsage mindre alvorlige følger end de tidligere delta-varianter, betydet, at den epidemiologiske situation er blevet væsentligt bedre.

(3)

I lyset af den aktuelle og forventede epidemiologiske situation bør det derfor henstilles, at restriktionerne for rejser til Unionen ophæves. Alle medlemsstaterne samt de lande, der er omfattet af Schengenreglerne, har allerede ophævet disse restriktioner i løbet af sommeren.

(4)

Ved henstilling (EU) 2020/912 blev der bl.a. i bilag I indført en liste over de tredjelande, særlige administrative områder og andre enheder og territoriale myndigheder (»tredjelande eller områder«), der opfylder de epidemiologiske kriterier i nævnte henstilling, og overfor hvilke restriktioner for ikkevæsentlige rejser til Unionen kan ophæves. Med lempelsen af restriktionerne er listen ikke længere nødvendig og bør derfor ophæves.

(5)

Sars-CoV-2-virusset er dog stadig i omløb. Medlemsstaterne bør derfor være rede til at sætte ind på en samordnet og passende måde, i fald den epidemiologiske situation forværres betydeligt, herunder på grund af en ny variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

(6)

Hvis den epidemiologiske situation i et tredjeland eller område forværres betydeligt, bør medlemsstaterne om nødvendigt begrænse ikkevæsentlige rejser med undtagelse af rejser for personer, som er vaccineret eller restitueret, eller som er testet negativ ved hjælp af en nukleinsyreamplifikationstest (NAAT-test) inden for 72 timer før afrejsen. Dette bør ikke forhindre medlemsstaterne i at træffe yderligere foranstaltninger ved ankomsten, f.eks. krav om yderligere test, selvisolation eller karantæne.

(7)

Hvis en medlemsstat indfører covid-19-relaterede restriktioner i henhold til Rådets henstilling (EU) 2022/107 (2), bør medlemsstaterne inden for Rådets rammer og i tæt samarbejde med Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Udvalget for Sundhedssikkerhed koordinere deres indsats med henblik på at afgøre, om der bør indføres lignende restriktioner for rejser fra tredjelande til medlemsstaterne. Oplysninger om alle nye foranstaltninger bør offentliggøres så tidligt som muligt og generelt mindst 48 timer, før de træder i kraft, under hensyntagen til behovet for en vis fleksibilitet i forbindelse med epidemiologiske nødsituationer.

(8)

I den forbindelse bør EU's digitale covidcertifikat, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 (4), forblive udgangspunktet for at dokumentere vaccination, restitution og test. Dette bør også omfatte certifikater udstedt af tredjelande, som er omfattet af en gennemførelsesafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 10, eller artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953.

(9)

Hvis der opstår en variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, i et tredjeland eller område, bør medlemsstaterne desuden fortsat have mulighed for på en koordineret måde at træffe hastende, tidsbegrænsede og fleksible foranstaltninger for at bremse og berede sig på en sådan variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

(10)

Denne henstilling bør også sikre de nødvendige undtagelser fra restriktioner på rejser fra tredjelande til medlemsstater. Personer, som rejser på grund af en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, bør også have lov til at rejse til de medlemsstater og andre lande, som er omfattet af Schengenreglerne, hvor nødbremsen finder anvendelse. Til dette formål bør listen over væsentlige rejser tilpasses for at begrænse den til de personer, som skal kunne rejse selv i sådanne situationer.

(11)

Unionsborgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i Unionen bør ligeledes altid kunne vende tilbage til den medlemsstat, hvor de er statsborgere eller har bopæl, men kan blive genstand for foranstaltninger ved ankomsten. Børn under 12 år bør ikke være omfattet af kravet om at være i besiddelse af dokumentation for vaccine, restitution eller en test.

(12)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne henstilling til udbygning af Schengenreglerne, bør Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(13)

Denne henstilling udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af den, og den finder ikke anvendelse i Irland.

(14)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7).

(15)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (9).

(16)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (11).

(17)

Alle medlemsstaterne bør af hensyn til et velfungerende Schengenområde træffe afgørelse om en eventuel genindførelse af restriktioner for ikkevæsentlige rejser til Unionen på en koordineret måde –

1)

2)

3)

4)

5)

6)

7)

8)

9)

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

Hvis sådanne personer ikke er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, kan de ved ankomsten gøres til genstand for de yderligere foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 7.

18)

19)

20)

21)